skyggernes spil...

tid/dato: irl
sted: på havnebroen
vejr: koldt, mørkt, is og sne nogle steder, månen er synlig
omgivelser: jared, skygger og et par både længere væk

en engel sad på en bro ved havnen med fødderne i vandet. englens navn var jared og hvad han lavede her vidste han egentlig ikke, men hvad han vidste var ihvertfald at han i dette øjeblik bare nød natten, stilheden og månen. vandet klukkede let når det gang på gang blidt ramte brædden og jared elskede lyden og lukkede øjnene.

Wilhelm gik med hurtige skridt igennem gaden, med en engeltøs under armen som han netop havde dræbt og nu skulle til at aflevere. Hans motorcykel var smadret efter styrtet under sin bortførelse af menneskedrengen Austin og han måtte i stedet transportere sig selv på sin gåben. Det var naturligvist rimelig risikabelt sådan at komme gående med en blodig ung pige under armen på den måde, men der plejede nu alligevel ikke at befinde sig mange mennesker på havnen på denne tid.

alt imens jared sad og nød stilheden, fik han færten af en anden engel tæt ved havnen. et lille smil krysede hans læber og han mærkede nysgerrigheden vælde op i sig, så inden han fik tænkt eller så meget som overvejet det, havde han rejst sig op og var nu på vej mod duften af hun englen. han stoppede dog op da duften af menneske nåede ham og blandede sig med engel duften, og jared regnede hurtigt ud at de to måtte gå sammen, men knap havde han tænkt den tanke før duften af sødt blod fandt frem til ham og det gik op for ham hvad der var på vej. det var sandsynligvis en jæger...det forklarede engel, menneske og blod duftene.

Wilhelm gik travlt videre, og så slet ikke til Jareds side, fordi han var strengt optaget af at skulle aflevere sit bytte. Wilhelm plejede som regelt kun at tage ét offer af gangen, for ellers kunne han risikere at miste det. Det ville have været meget nemmere for ham, hvis hans onkel boede der i byen så han ikke behøvede at få folk til at komme og hente det.

Miuwe kom langsomt gående ned til søen hun sukkede lidt og kiggede rundt efter noget selskab, hun kedet sig utrolig meget og viste ikke helt hvad hun skulle tage sig til, det ville være rart med nogen at snakke med. Hun var iført nogle stramme lyseblå slim bukser, og en lysegrøn hættetrøje. Hun gabte lidt og kiggede dovent rundt mens hun fugtede sine læber. Hun kunne mærke en underlige stemning nede ved havnen, men kunne ikke lige se hvor den kom fra. Dog var der også helt klart en let stemning, så hun gik ud fra at der også var en engel til stede, hun gik lidt mere fremad og så en engel der sad på havnebroen. Hun bed sig i læben og viste ikke helt hvad hun skulle gøre nu da hun ikke helt kunne lide den stemning der lå over stedet.

jared så nysgerrigt på ham og et legesygt smil krydsede hans læber. en mindre vind strøg igennem træerne da de store vinger blev foldet ud, og med et blidt bask lettede han fra jorden. han havde aldrig mødt en jæger før men kun hørt om dem, så han var lidt nysgerrig på hvordan de mon var, de dersens mordere. jared bemærkede godt den anden engel men fokuserede dog på at finde jærgeren og...tja, se hvordan sådan en var? efter et par sekunder fik han øje på ham under sig og en let basken med vingerne førte ham ned på gaden - omtrendt 50m foran jægeren - og han landede lydløst og holdt vingerne ude.

Wilhelm stoppede brat op da en engel med enorme vinger landede længere væk foran ham. Et forarget udtryk Wilhelms ansigt bredte sig tydeligt, da han virkelig væmmedes ved den race. Han smed sit bytte på jorden og tog sin pistol op og ladte den. *Sig mig er han dum?* Tænkte han og sigtede efter ham...

Megan stirrede koldt på Dusørjægeren. Hun havde set hvad han havde gjordt mod englen.. Den kønne engel.. Hun kiggede op i luften ved lyden af vingeslag, og da hun så pistolen knyttede hun hadfulgt hænderne. Hun løftede sin højre hånd, og himlen blev mørk og dyster mens tordenen buldrede og der skød små lyn. "Stå stille" Sagde hun muntert og vippede hendes hånd hen imod mennesket. Et stort lyn slog ned i pistolen, og skød den ud af menneskets hånd. Hadet blussede stadig i hende, og hendes øjne var mørke af foragelse.

Jared betragtede blot dusørjægeren med hovedet nysgerrigt på skrå, men han viste ingen tegn på at flygte selvom pistolen var fremme. Dog var han fuldstændig parat på at undvige hvis det endelig skulle vise sig at mennesket var dum nok til at skyde efter ham, men han nåede dog ikke at gøre noget før vejret brat skiftede til torden og lynet havde klaret problemet med dusørjægeren. Jared smilte let til englen der havde gjort det af med pistolen, og begyndte med rolige skridt at gå mod de to der stod lidt længere foran ham.

Megan nikkede let som hilsen. Hendes ansigt blev igen blidt som en engels, og hendes øjne rolige inden hun vændte sig for at kigge på dusørjægeren. "Ikke så højrøvet mere, huh?" Mumlede hun muntert og vippede lidt med fødderne. Hun havde mistanke om at det ikke var hans eneste våben, og hun trippede bagud, hen til den døde engel han bare havde..smidt..fra sig på jorden. Hun knælede foran liget, og strøg en pejefinger over hendes pande. "Arh" Mumlede hun og sukkede. Åndsvage jæger. Hun havde nok haft et udemærket liv.. -.-

//Måske burde vi kontakte Will? Jeg kan godt gøre det hvis det er?//

Det ville nok være en go' idé ;) Gør du bare det ^^ //