Tænksom.

En underlig lyd kom fra Demetri en blanding imellem næssen knurren og spinden.
"Du aner ikke noget om at være sind syg" sagde han og skulle til at tag noget i
sin lomme.

Austin sukkede "Det er også lige meget" sagde han så og så stadig ikke på ham, han så på sine hænder som rystede svagt, han trak dem indtil sig og sank *den der pille var ikke god for mig* tænkte han og det undrede ham at han var begyndt at ryste sådan i hænderne af den, han havde jo kun taget en enkel.

"HAHA" han tændte en join med mahusinana (staves) og tog sit sug.
"Jeg huske tydeligt da Hayley fik sine første stoffer" han grinte.
Han var ret ligeglad med om drengen rystede det var jo bare et menneske,

Austin gav ham dræber blikket "Så det dig der er skyld i det?" sagde han så en anelse stift "Det kan godt være du er mere end sindsyg .. men det giver dig ikke ret til at gøre andre sindsyge" sagde han så og rystede på sit hoved "Desuden kan det godt være jeg ikke ved hvad sindsyg er .. men jeg ved at du i hvert fald ikke er det .. du er binde gal ovn i hovedt!" sagde han så og rejste sig op, Demetri gjore bare et eller andet ved ham der gjore at vreden brusede op i ham.

"Hmhm...." grinte han og pustede røgen i hoved på Austin, var det ikke noget med at selve røgen
fra stoffer gjorder folk skæve.
"Tag det roligt, hun nyder det jo selv" sagde han og hviste at Austin nu hadede ham for at bringe
Hayley ind i stoffer.

Austin hostede svagt og viftede med hånden for at få røgen væk, han blinkede kort med øjnene da det kort slørede for hans øjne "Stop det der .. " sagde han og vendte hovedet ned af "Det sikkert bare fordi du ikke kan klare at se folk har det bedre end dig" sagde han og så ikke på ham.

Han lændte sig tilbage og tog et ret stort sug.
"Jeg har det sku fint, jeg fri som døden" saged han
og trak på skuldernde.
"Har du nogen sinde tænkt på at en dag når Hayley er på stoffer han hun dræbe dig uden at vide det"
han smilte, i forhold til ham var Hayley svag når hun tog stoffer.

Austin rystede på sit hoved "Det ville hun ikke kunne finde på .." sagde han så og så kort på ham, før han så væk igen *Det ville hayley aldrig gøre* tænkte han fast besluttet på at hun aldrig kunne finde på det "Du har ingen følelser har du vel? alt det lort du har indtaget har sikkert ødelagt din krop og fjernet dine hjerneceller" mumlede han det sidste og lagde armene overkors.

Han grinte lidt, "Der var engang en pige der elskede mig men sådan er det jo...." han hanb smilede nu skævt og stort så hans knivskarbe mordvåben kom frem nemelig hans ene hugtand.

Austin så lidt på hans tænder og tog sig kort til halsen, der viste sig kort billeder fra alle de gange han var blevet bidt frem i hans hoved og holdte kort vejret, før han hurtigt tog blikket fra tænderne og så ned, han var tavs fordi det hele pludseligt kørte rundt i hans hoved.

Han grinte stort og sluttede så jointen så han havde noget til senere.
"Nårh Austin" han holdte en pause, "Hvorfor er du stadig her" han smilte
over han og kiggede så roligt på ham, den virkning havde han på mange mennesker.

Austin så ned på et stykke glasskår fra en øl flaske, han stod lidt og stirede, han hørte demetris stemme men hørte slet ikke hvad han sagde, han bukkede sig ned og tog glasskåret op i sin hånd, han brorede den ned i låret på demetri så der begyndte at pilple blod frem, det ville gøre ondt på demetri, dog ville det hurtigt heale igen når glaskåret var ude fra hans lår, han fjernede sin hånd og så på hans lår "For at gøre det .." sagde han så og så en anelse små syg ud i ansigtet, han sank kort og gik et skridt tilbage.

I stedet for er råbe grinte han, Demetri havde altid været underlig i forhold til smerte.
Blodet løb ned af hans ben og han lod sin finger røre det var han efter smagte på det.
"mmhh det smager stadig af Kala" sagde og fik nu sine metalliske grå undret til katte øjne det så vildt sygt ud.
Han øjne gik fra det sorte runde inde i til en spids streg som hos katte.
Han sprang op på benene og stop nu og så fare truende på Austin.
"Nu bliver det sjovt" sagde han og smilte nu med åben mund så man kunne se hans tandrække.

Austin så en anelse nervøs da han istedet begyndte at grine, han så fra blodet på hans lår og op på hans ansigt, han veg sig en anelse tilbage da Demetri kom op på benene, han så sig hurtigt omkring efter noget han kunne bruge som våben, men han kunne ikke lige få øje på noget der var stort nok til at kunne skade Demetri, han så på hans tænder og sank kort, han tog begge hænder for sin hals for at beskytte den.

Han slikkede nu mere blod af sin finger.
"Skal vi sige du for 7" han nikkede til sig selv om om hans snakkede med en anden som også var ham.
Han grinte nu men så blev han bliv til et rovdyrs.
"1....2...." han begyndte at tælle.

Austin stod kort, inden det gik op for ham hvad Demetri mente, han gik kort i panik da han talte, men begyndte så at løbe ned af gaden, han tænkte først at han kunne gemme sig, men Demetri ville alligevel finde ham, Austin løb også selvom han ikke var sikker på at Demetri løb efter.

"4...5....6" han stod lidt og smilte da Austin løb, "Satan endnu en gave til dig" hviskede han og løb så efter den unge dreng.
Hans ansigt var blevet dyrerisk og man kune tydeligt så at hans jagtede nu.

Austin så sig tilbage og så Demetri og hans Dyriske blik, han så sig hurtigt frem igen og løb hurtigere, selvom han nærmest følte at det hele gik i slow motion, han trak vejret hurtigt og hektisk både fordi han var bange og ikke mindst fordi han løb hurtigere end hvad hans fødder næsten kunne holde til.

Demetri var pluselig væk væk fra omme bag Austin det var som om han var forsvundet.

Austin så sig tilbage igen og stoppede brat op da han var væk, han var forpustet, men så sig lidt søgende omkring "Han gør kun det her for at skræmme mig" mumlede han og begyndte at få vejrtrækningen tilbage, han så lidt ned på sin hånd hvor noget af Demetris blod var tværet ud på.

"Bøh" lød det bag ham, Demetri stod tæt nok på ham til at tag fat i ham.
Han var lige pluselig dukket op i den blå luft.?? o-B

Austin vendte sig hurtigt om i et chok og slog ud efter ham i skræk for at han gjore noget, hvor han ramte eller om han ramte vidste han intet om, da han havde lukkede øjne.

Demetri greb hans hånd i det han slog ud eftre ham og stramte så til så han ikek kunne trække hånden til sig.
"Hayley vil elsker det her" sagde han og smilte så så hans tænder kom frem, de syntes endnu længere end når han bare smilede normalt.

Austin prøvede ihærdigt at hive sin hånd til sig men gik i stå i sin kæmpen da han så hans tænder "Demetri stop!" sagde han rædselslagende og slog ud efter ham med den anden hånd, han skulle ikk få lov til noget uden kamp i hvert fald.

Han greb også den anden hånd og væltede så Austin ned på jorden, han øjne begyndte at slå små gnister.
"Hvorfor skulle jeg" sagde han med et sygligt ondskabsfuld smil.
Han mærkede hvordan hans muskler pressede sig sammen, et tegn på han var klar til kamp, ellre bare
sjov og ballede som det her jo var for ham.
"Du vil faktisk et ret godt lig" sagde han og lavede så et knæk med narken.