Jagt i gågaden

Dato : Irl
Årstid : Vinter
Dag : Fredag
Vejr : Koldt, men ingen sne eller anden nedbør
Sted : Gågaden
Tid : 22.03
Omgivelser : Ret tomt

Løbende skridt brød den ellers fuldkomne nattestilhed i gågaden. Der lød et dæmpet smæl, efterfuldt af et halvkvalt smertes skrig. Max vidste at pilen havde remt sit mål, men vidste også at hun havde tabt aftenens bytte, da hun så englen lette længere fremme. Dog gjorde endnu et forsøg på at nedlægge den, ved at sende endnu en pil af sted, denne gang mod vingen. Hun bannede lavmælt da den ikke remte, og englen forsvandt over byens tage. Fanden tage det! Nu havde hun lige troet at det skulle lykkes for hende. Hun to sig let til hovedet, og gned sig i øjet. I var stadig lettere omtåget efter den lange tur. Det var nok det. Hun plejede jo ellers nok at være i stand til at nedlægge en engel. Max sukkede lydløst, og gik tilbage mod det sted, midt på gågaden, hun havde smidt sin taske for bedre at kunne løbe.

Rose kom løbende ned af gaden. Hun havde mærket en engels tilstedeværelse og havde derefter kunne høre den skrige. Hun havde løbet mod lyden med det samme. Hendes blik gik hurtigt omkring og hun var klar til kamp hvis det skulle være. Det kunne godt være at Rose var en engel, men hun var nu ret stærk af en engel at være. Hun kunne mærke et menneske i nærheden og vidste oss med det samme at der havde været en dusørjæger på spil. Hun satte tempoet op og var klar med sine hænder hvis hun skulle bruge sin evne mod dusørjægeren.

Lyonaro gik rundt i gaden på tom mave. Han havde ellers lige spist, men der skulle åbenbart meget til før han kunne blive mæt. Efterhånden som han nærmede sig udkanten af gaden, kunne han se jægeren stå længere henne, som han først troede blindt på var et menneske, indtil han så alle de våben hun bar på. Det kunne næsten kun tyde på farer, men den slags var han ikke bange for. Nok var han en ung vampyr på knap enogtredive år, men han var skam ikke bange for jægere af den grund.

Max stod nu henne ved sin taske, og havde blikket rettet mod pigen der kom løbende af gågaden. Hun bukkede sig ned og samlede tasken op, hvorefter hun rettede sig op igen og så rundt. Hun fik nu også øje på fyr der stod længere nede, hvilket fik hende til at rynke panden svagt. Godt nok var hun rimelig god, men ikke god nok til at nedlægge to væsner på en gang.. Selvfølgelig med mindre den ene af dem let kunne nedlægges med en pil fra den fastspændte armbryst der sad på hendes arm..

Rose stoppede brat op da hun fik øje på en kvinde lidt fremme. Hun kunne mærke at kvinden var en dusørjæger. Rose trak vejret forpustet og så derefter over på en fyr som var kommet. En vampyr. Rose knyttede sine hænder hårdt sammen da hun ikke kunne fordrage vampyre og dusørjægere. Hun stod og betragtede dem og blev stående hvor hun var.

Han stoppede op i sin gang og kastede sit blik skarpt hen på hende i et bittert smil. Nemt og usynligt, lod han hende hans evner at mærke, og fik hende til at ville i kontakt med ham, således at han ikke selv behøvede gå hen til hende. Han havde ikke noget imod en slåskamp, men ville nu hellere bare nyde af hendes blod, nu da han var så svag efter ingen blod at have fået.

Max's blik vendte tilbage til den unge mand efter at havde tjekket op på pigen, der åbenbart var stoppet op. Hun kunne sagtens mærke lysten til at tage kontakt til ham, og kneb de lyse øjne en smule sammen. Hun var godt klar over at han havde en finger med i spillet, efter som hun aldrig rigtigt ønskede at tage kontakt til nogen væsner. - Eller mennesker for den sags skyld.. Efter at havde kastet endnu et blik mod pigen, rakte hun ned i tasken med den ene hånd - den med armbrysten - og lod ham få sin vilje. Dog ikke for at tale med ham eller ligene, blot for at nedlægge ham..

Lyonaro smilte bredt og kiggede efter hende med et meget åbent og nærmest psykotisk blik, idet hun kom nærmere. Han elskede hende allerede, især fordi hun ar dusørjæger om han selv engang havde været for omtrent ti år siden. Det vækkede minder..
"Du har vel ikke brug for hjælp til at nedlægge engle?" Smilte han og holdt en hånd op foran sig, som tegn på at hun ikke skulle komme tættere på.

Max's blik havde fæstnet sig ved vampyrens mund idet han bevægede læberne for at snakke. "Engle?.. Nej dem er jeg udemærket i stand til at klare selv." Max's stemme var lav.. Den var altid lav, og blev dæmpet yderligere af det stof der skjulte den nederste halvdel af hendes ansigt(som på ava). Hånden i tasken havde lukket sig om en af de ekstra pile hun opbeværede der. det var godt nok ikke det optimale våben i øjeblikket, men det kunne bruges eftersom den var lavet af træ og derfor også kunne bruges mod vampyrer.

Rose havde gået hen til skyggerne imens de snakkede og så betragtende på dem. Hun lagde armene over kors og var klar til at forsvinde hvis det var.

"Det kunne ellers godt lade til at du havde problemer med det" Svarede han i et skjult grin og så sig tilbage efter Rose, men hurtigt tilbage på Max "Men jeg har 4 års erfaring i den slags, så jeg kan sagtens slagte alle dem du vil af med".

Max fulgte hans blik mod pigen, men kun for en kort stund. Nede i tasken havde Max' hånd lukket sig om en lille flaske med vievand, men dog tgrak hun den ikke endnu. "Tak, men nej tak. Som sagt klarer jeg mig fint selv!" svarede hun, opmærksomt på ham. Missede let med øjnene, og vendte kort blikket mod englen endnu engang.

Rose så at dusørjægeren så over på hende og sendte hende et varsomt blik tilbage. Hun gik langsomt et skridt frem så hun kunne høre hvad det var at de snakkede om.

Lyonaro smilte. "Som om. Jeg tør væde med at du ikke kan fange den engel der står bag os. Eller ville hun allerede have været fanget" Sagde han og kom hænderne i lommerne og smilte bredt.

Max så stift på ham. "Jeg behøver ikke at fange hende." svarede hun, og løftede armen med armbrysten, så den var i samme højde som vampyrens hoved. Hun tog sigte mod englen, og affyrede en pil. "- Så længe hun dør." tilføjede hun idet pilen susede faretruende tæt ved vampyrens hoved.

Rose så på pilen som dusørjægeren havde skudt afsted og rakte hurtigt en hånd ud mod den og brugte sin telekinese evne til at stoppe op og lod den falde til jorden "Kan man måske ikke være bare lidt mere modne" mumlede hun og syntes at dette var utrolig barnligt og dumt og så hårdt på først dusørjægeren og derefter til vampyren.

Lyonaro grinte da dusørjægeren slog fejl, men prøvede ikke at vise det så meget ved at lægge hånden for sin mund. Det var en fejler. *Nå ja. Visse væsner har magtfulde kræfter* Tænkte han og vendte sit blik mod Max "Jeg troede det var meningen at man dræbte væsner for at få en vis dusør for dem? Men du gør det måske kun for sjov?"