Blod'Blod'Blod!!

Dag: Fredag.
Sted:Silent river.
Dato:12. marts
Omgivelser: Tre lig.
Vejr:Tørt, men koldt.
Tid:19:00 ca.

Najee var i fuldgang med sit trejde offer og sad med den stakkels mor til de to unge teenager drenge som allerede var tømtr blod og et par af deres knogler var nok også brækket, han slap moren og lod hende falde til jorden i et bump, han slikkede sig om munden og slikkede derefter sine fingre så der ikke var en dråbe blod, han faldt så ned på knæ i et suk, men ellers ingen lyd fra ham, han så kort rundt på de tre lig og sank kort.

"hm, du er den første varmpyr jeg har set, som ikke var stolt over at fange tre bytter", kom en kvinde stemme bag ham. Silvia var klædt i sine jeans, læderjakke, sorte gummisko, nedringe hvide bluse under, og hendes lange røde hår helt løst. Hun havde fulgt lugten af blod fra hendes aftentur, til ham. Hun gik helt hen til hma, og duftede let til ham, hun kunne stadig spore lidt af hans menneskeduft, hvilket betød han ikke var særlig gammel, som varmpyr. "Hm..så du er ny.."

Najee smilede kort af det hun sagde og rejste sig op fra jorden "Jeg er skam stolt, jeg forstår bare ikke hvordan jeg kunne nedelægge dem " sagde han i et skuldertræk og kørte hånden gennem det lange sorte hår "Mere en ny kan man ikke være .. blev skabt sidste nat" sagde han og havde dog fundet ud af hvad han var, han var jo trosalt ikke dum.

Silvia lage en hånd omkring hans hals, og trak ham ned så han var i øjenhøjde med hende. Hun slikkede ham let over halsen, og kunne godt smage duften fra en kvinde varmpyr. Hun gav helt slip på ham og så ned på dem. "..hm..jeg har været i over 100 år.."

Najee sank kort da hun slikkede ham over halsen, men gjore ikke ydeliger reaktion "Wow .." sagde han så en anelse forbavset "Du har mindsandten holdt dig godt" sagde han så i et smil og så kort op og ned af hende, som sagt han var ny og uerfarn, anede ikke vilke fare der kunne befinde sig i ældrere vampyrer, samt han heller intet anede om de andre racer, alt var nyt.

"Hm..alle varmpyre holder sig godt..vi er udødlige..vores kropper er så gamle som da vi blev forvandlet..udseenet vil ændre sig, give os blegere hud, større bryst ved kvinder, blødere hofter, ansigtigtet smukkere..vi er beviset på skønhed ikke altid er godt..", sagde hun roglgit og betragtede ham

Najee nikkede "åh, fedt .." sagde han i et smil og havde egentlig ikke set sig i spejlet siden han var blevet forvandlet "Har ikke set mig i spejlet " sagde han så i et grin, mest til sig selv, han kløede sig kort i nakken, selvom det egentlig ikke kløede, det var bare en vane fra da han var menneske.

"varmpyre har intet spejlbillede..vi er sjæle fanget i en død krop..", sagde hun og tog hans hånd. Hun førte ham over til søen`s kant, og han kunne se at selvom himlen var fuldt afspejllet, kunne man ikke se ham eller silvia ved hans side. "..udødlighed..unikke evner...skønhed...styrke..det er alt meget tillokende...men man savner at være menneske..indtil man kan acceptere at man ikke for sin familie igen".

Najee så på hende, han havde endnu ikke oplevet det hun sagde, men han vidste inderst inde at det nok skulle komme "jeg føler intet lige nu" sagde han så og følte faktisk intet, hans hjerte bankede ikke, hans puls kunne heller ikke mærkes, det eneste han kunne mærke var sult.

Silvia klappede ham let på kinden. "..det som hjertebanken og puls er nået du ikke vil opleve...ikke at trække vejert må man vel vende sig til...", sagde hun og så ned i vandet. "Jeg gætter på din skaber er som aubrey...de gør dig til varmpyr, giver dig et nyt navn, voldtager dig, og forlader dig så for dig selv.."

Najee så halv forbavset på hende og vidste først ikke hvad han skulle sige "Eh, nej .. min skaber lever i en 7-årigs krop og er skam igang med at lære mig det hele .. tror jeg" sagde han så og kunne slet ikke forstille sig at blive voldtaget af Lucy.

Silvia nikkede kort og så op i himlen. "ja..man kan vel være heldig og få en skaber i en ung krop, det betyder tit at de ikke er nær så voldlige..". Hun bed sig kort i læben og så ned i det stilel stående mørke vand igen

Najee betragtede hende kort "Gjore din skaber da det der imod dig?" spurgte han så og lagde hovedt på skrå, han var egentlig lige glad, selvom det nu var meget spænennde at vide alligevel.

"ja..alt det jeg lige fortalte..var det aubrey gjorde ved mig for 100 år siden..", sagde hun og knyttede lidt sin ene hånd, nede i sin jeas ene lomme