Ofret ( Andy ^^ )

Dato: IRL
Dag: Lørdag
Tid: 23.30
Sted: I en gyde
Omgivelser: En pige som jeg er ved at torturere *sygt smil* x3
Vejr: Klart
Årstid: Forår

En svag gråd kunne høres komme ud fra en af gyderne i Werclare byen og derefter kunne man høre en ond latter runge lavt tæt på gråden. Kenneth stod bøjet over et af sine ofre som han havde slået benet lidt op på, men det var kun fordi han legede med hende, men han ville selvf ryde op efter sig når han var færdig med hende. Han løftede hende lide ved at tage fat i hendes hage og hun prøvede at slå ham, men det resulterede kun at han rev et stort sår i hendes ene arm så hun skreg igen som da han flåede lidt af hendes ben op, han smilte bare sygt over alt den smerte som han overførte hende og snuste lidt til alt det blod som strømmede ud af hende både fra benet og nu fra armen, " frygter du... døden?" spurgte Kenneth med et sygt smil og løftede hende lidt tættere på, pigen begyndte bare at græde og viste slet ikke hvor hun skulle gøre af sig selv, hun tog den anden hånd og og holdte om den hånd som Kenneth brugte til at holde hendes ansigt oppe og han grinte af hende igen.

Andy kom gående ud af en lille butik, ikke så langt fra der hvor Kenneth var. han så sig lidt omkring og kunne lugte at der var en duft af blod i luften, han smilte lidt af det og så sig omkring for at se hvor den kom fra. han tog sin pakke smøger op af lommen og tog en smøg i munden og tænde den med sin lighter, han lag pakken tilbage i lommen og begynde at gå hen mod duften af blod. han lag sine hænder ned i lommerne og hadet sig selv nogle gange for at være nysgerrig, men dog skete der nået i hans liv. han stoppede op og så ind i gyden og fik øje på Kenneth og pigen, han tog sin ene hånd op af lommen og tog sin smøg mellem to fingere. han pustede røgen ud og smilte lidt og gik hen og satte sig på en kasse "man skal altså være sød" sagde han mens hans øjne begynde at få et gul skær, men det lag han ikke så meget mærke til. han lag sine arme på sine lår og lag sit hoved lidt på skrå og så bare på ham, han kunne se at pigen så bedende på ham og ville virkelig bare havde Kenneth til at stoppe. dog gad Andy ikke hjælpe hende og ville meget hellere se hvad der skete

Kenneth havde ikke rigtig opdaget at der var en anden dæmon lugt i luften, men det var også på grund af at duften fra blodt fyldte hans næsebor mest. Han havde stadig et sygt smil på sine læber og man kunne tydeligt se de hjørntænder som vampyrer kun havde, men blod dæmoner havde dem også når de skulle bruge dem til at flå ofret ihjel. Men dog blev dæmon lugten tydeligere og tydligere jo tættere Andy kom hen mod gyden og Kenneth løftede blikket lidt da han så endelig fik øje på Andy og hans syge smil forsvandt, ville denne dæmon nu komme pigen til undsætning og ødelægge hans sjov med hende. Dog kom Kenneth lidt i tvivl da Andy bare satte sig på en kasse og han grinte lidt sygt over det hans fyrede af med at være sød imod hende, " jeg kender ikke ordet sød" svarede Kenneth lige inden han tog fat omkring halsen på hende. Pigen rystede panisk på hovedet og gispede lidt, "shh... rolig nu, det går hurtigt" hviskede Kenneth ondt ved hendes øre og i næste øjeblik rejste han sig lidt op og flåede struben over på pigen, så hun faldt til jorden og lå derefter helt stille. Han smilte sygt imens resten af blodet flød ud af hende og begyndte at slikke sine fingre rene for blod.

Andy hævede det ene øjebryn og tog et sug af sin smøg "ja det siger alle, de vil bare ikke indrømme det" sagde han og kom i tanken om den gang han mødte Dean, og kunne ikke lade være med at smile af det. han vende sit blik ned mod pigen og rystede på hovedet af ham, han træk sine ben op til sig for at være sikker på at han pludselig stod i nået blod. han betragtede pigen lidt og rystede på hovedet "den der pige kunne blive brugt til nået bedre, end at bare blive mishandlet" sagde han og havde intet imod at gøre dæmonen sur, og ville syntes at det ville være sjovt. han lod som om at han skulle kaste op "kan endelig ikke forstå at man kan syntes blod smager godt, det må endelig være meget ulækkert smag" sagde han og så skiftevist på dæmonen og pigen

Kenneth skullede ondt til dæmonen og forstod egentlig ikke hvorfor han ikke bare gik sin vej og lod ham passe sine egne sager, det irreterede ham faktisk temmlig meget at han ikke engang kunne få lov til at nyde sit offers lidelser i fred og ro. "Måske... men sådan er alle ikke" mumlede Kenneth imens han himlede med øjnene over at dæmonen var så åndssvag at høre på, men selvf han kunne jo bare såre dæmonen lidt, hvis han gik ham for meget på nerverne. Kenneth satte sig på hug ved siden af pigen og prikkede lidt til hendes arm for at tjekke om hun var helt død og prøvede at lukke af fra at skulle høre mere på dæmonen, men det var faktisk temmelig svært og han vendte hovedet imod ham og så irreteret på ham, " som hvad? få stjælet sin sjæl? så hellere se hende lide endnu mere på grund af smerten" sagde Kenneth surt og vendte blikket væk fra dæmonen igen.
Men da dæmonen sagde det sidste, blev Kenneth faktisk temmelig vred, han rejste sig hurtigt op og gik få skridt hen imod ham og så vredt på ham, "bland dig udenom!, du er jo ikke ligefrem blevet bedt at smage på hendes blod vel!?" råbte Kenneth vredt og knyttede sine hænder.

Andy gav et grin fra sig da han godt kunne mærke at dæmonen begynde at blive sur på ham "det skal du jo sige" sagde han og tog et sidste sug fra sin smøg inden han kastede smøgen hen mod ham, og smilte stort af ham og kunne godt lide at han blev så sur over det han sagde "nej det var så ikke det jeg mente, jeg mente mere på dem som ikke lader hendes blod gå til spilde" sagde han og begynde at nynne lidt og lag sit hoved på sine knæ og smilte stil ham "hvorfor skulle jeg slappe af ? jeg hygger mig lige så godt" sagde han og smilte kærligt til ham, og gav et lille grin fra sig og vende kort sit blik ned mod pigen og træk på skulderne "er du sur på mig ?" spurgte han om

"Nemlig, det skal jeg jo sige, for jeg er såååå svag med det punkt" svarede Kenneth med en meget ironisk tone og rystede bare på hovedet af dæmonen og så lidt væk, han kunne ikke lide at blive talt sådan til, det fik ham bare til at ville dræbe igen, men denne dæmon så ikke ud til at være særlig svag, men et enkelt snit kunne han vel godt give dæmonen, og det fik ham til at smile lidt sygt over sine egne tanker, men smilet forsvandt igen. Kenneth så kort ned på den smøg som dæmonen kastede hen mod ham, men heldigvis ramte den ham ikke for så ville han have blevet pissed. Men en trang til at ryge kom lidt op i Kenneth, men viste det ikke særlig tydeligt imens han var i selvskab af dæmonen. "Hmm.. vampyrer dur ikke til noget, de lader jo bare det dejlige kød ligge tilbage" svarede han og lagde surt sine arme over kors. "Jeg er altid sur..." mumlede han og så derefter ned i jorden, for ikke at se på dæmonen.

Andy smilte stort af ham og lag sine hænder på sine sko, og så bare på ham og syntes det var hyggeligt at møde ham "ja nemlig,, du kan godt være sød som alle andre" sagde han og gav et lille grin fra sig dog uden at prøve på at gøre dæmonen sur, men for at han syntes det var ret sødt at han ikke ville indrømme det. han så efter sin smøg og syntes at det var synd at den ikke ramte ham, han hævede det ene øjebryn og rystede på hovedet af ham "vampyrer er søde og de tør indrømme at de kan være søde,, du skulle lære nået af dem lille ven" sagde han og gav et lille grin fra sig og fugtede kort sine læber, han kunne dog ikke lade være med at smile af ham "jov du er,, man kan ikke leve uden at være glad" sagde han og klappede sine fingere på sine sko, så det lod som en tromme "jeg hedder Andy.. hvad hedder du ?" spurgte han om

Kenneth himlede med øjnene og syntes at dæmonen var lidt for langt ude, men han kunne ikke lade være med at indrømme at det var modigt af dæmonen at grine foran ham, for Kenneth kunne ikke se det sjove i noget af det og han havde det virkelig som om at dæmonen grinte af ham... som han sikkert også gjorde, men det kommenterede Kenneth ikke og bed sig bare i læben, for også at tænke lidt igennem hvad hans næste svar skulle være, "jeg er kun sød når jeg finder det nødvendigt, som jeg f.eks ikke gjorde med pigen lige før, de er ikke andet end mad og føde for andre væsner, mennesker er ingenting og de fortjener ikke at blive behandlet med respekt!" snerrede Kenneth surt og fnyste kort, det han så ikke viste var at dæmonen var venner med et menneske, og viste ikke hvad dæmonens reaktion ville være på det han sagde. "Vampyrer er en skændsel og de fortjener at dø værd og en, jeg hader vampyrer og jeg hader alle andre væsner... undtagen dæmoner selvf" svarede Kenneth og trak lidt på den ene skulder. "Jeg har ikke smilt glad siden jeg var 12 år gammel, så jo jeg kan sagtens leve uden glæde og lykke" svarede Kenneth med et fnys og vendte blikket væk fra dæmonen igen og bed sig hårdt i læben da dæmonen sagde sit navn. "Hmm... Jeg har ikke nået navn" løj han ret dårligt, for han plejede altid at sige sandheden, men det kunne han bare ikke med sit navn, fordi han ikke syntes at det passede til ham.

Yo så på ham og lod sine hænder stille blive glide ned på jorden, han gik stille hen til ham og smilte mens han lag sine hænder ned i lommerne. han tog sine læber hen til hans ene øre og smilte imens "jeg har kommet sammen med et menneske, så tænk dig lidt om inden du snakker" hviskede han og slikkede ham over øret bare for at pisse ham af, han tog sin ene hånd op af lommen og klappede ham på maven. og blev ikke engang sur og smilte bare af ham, han hævede det ene øjebryn og så ham ind i øjnene "du er ret sjov at høre på.. du lyder som mig, som jeg var engang" sagde han og prikkede ham på næsen, og gav et lille grin fra sig inden han lag sin hånd ned i lommen igen. han så ned på pigen og rystede på hovedet "der er da meget der går til spilde nu" sagde han og træk på skulderne

Kenneth så lidt tænkende på Andy, men tænkte lidt over om han skulle gå bagud eller bare blive stående, da han kom over til ham og også fordi at han kom så tæt på som han gjorde og bed sig lidt i læben. Han kunne ikke lide at have Andy så tæt på sig og slet ikke når han derefter blev hvisket ind i øret, " hmm.. det kan måske godt være, men det er min mening, så kan du have din, men mennesker er og bliver kun føde, de er ikke andet end kød" svarede han lidt stædigt og stivnede da han mærkede at Andy slikke ham på øret og klappede ham på maven og skyndte sig at tage nogle få skridt bagud væk fra Andy og tørte sit øre lidt, imens Kenneth bare så surt på ham, "hmm.. jeg minder slet ikke om dig, du er alt for venlig og venlig stillet selv for en som mig, du er lige til at brække dig over" hvæsede Kenneth surt og brød sig slet ikke om det som Adny havde gjort ved hans øre. Kenneth vendte dog kort blikket ned på pigen og trak lidt på den ene skulder, "du lod mig jo heller ikke spise færdig" mumlede han, imens hans blik stadig lå på pigen.

Andy så på ham når han gik nogle skridt væk fra ham, han kunne ikke lade være med at grine og gik bare efter ham og træk på skulderne "så skal du sige at jeg syntes at blablabla" sagde han og gav et lille grin fra sig, og tog sine hænder af af lommerne og lag sit hoved lidt på skrå. han tog blidt fat i hans hage og så på ham som om han var et lille barn "du minder alt for meget om mig, måske ikke den jeg er mere.. men den jeg var" sagde han og var blevet glad for at han ikke var den kolde røv mere, og var glad for at han havde blevet en bedre Andy "jeg har jo ikke gjort nået, jeg snakkede jo bare lidt med dig" sagde han og grinte lidt af ham

Kenneth valgte ikke at svare på det første, da han ikke så nogen grund til det, men kunne alligevel ikke lade være med at ryste lidt på hovedet over Andy. Hvorfor gad han overhovedet spilde sin tid på Kenneth? Hvorfor havde han givet sit navn til ham og hvorfor kunne han ikke bare lade ham være, så alt kunne være som for cirka en halv time siden. Han så lidt overraske på Andy da han mærkede at han tog blidt fat i hans hage og bed derefter tænderne sammen og slog hans hånd væk, " hold op med det!" råbte han og gik helt op af muren, denne dæmon forvirrede Kenneth rimelig meget, så derfor kunne han ikke finde ud af at samme sig lige nu. Alle plejede at være bange for ham, bange for at røre ham og at komme tæt på ham, så hvorfor ikke Andy, " jeg minder ikke om nogen... jeg minder ikke om den du var eller noget som helst... jeg minder ikke om noget" hviskede Kenneth lidt pint og gemte sit ansigt i sine hænder.

Andy lag sit hoved lidt på skrå og kunne ikke lade være med at smile af ham, han så kort ned på sin hånd og gik bare hent tæt på ham. han så kort op og ned af ham "nu skal du være sød, jeg er jo sød ved dig" sagde han og prikkede ham en enkel gang på næsten og smilte, han træk lidt på skulderne og så ned af ham "jov du gør, du minder om det røvhul jeg var en gang.. hvor jeg ikke tænkte på andre end mig selv" sagde han og vende sit blik op mod hans ansigt og smilte, han trykkede en finger på hans brystkasse for at holde ham mod muren. uden at bruge kræfter på det, han tog så blidt fat i hans hænder og fjernede dem fra hans ansigt "man skal ikke gemme nået som er smukt" sagde han og smilte til ham

Kenneth rystede lidt på hovedet og kunne ikke lide at der ikke var noget som hang sammen lige nu, hvorfor skulle Andy også lige komme nu og forvirre det alt sammen, det som han havde bygget på at blive det forsvandt sådan et lidt lige nu og derfor kunne Kenneth heller ikke finde ud af at tage sig sammen. Han kunne ikke forstå det der skete lige nu og kunne ikke forstå at Andy turde være så tæt på ham, " ingen har bedt dig om at være sød imod mig" mumlede han ned i sine hænder og rystede lidt på hovedet igen. "S-sådan..." Kenneth stoppede og rystede lidt på hovedet igen, " det er ikke min skyld at jeg er sådan, jeg er vokset op til at blive egoistisk... jeg kan ikke tænke på andre end mig selv" sagde han meget lavt imens at han mærkede Andys finger på sin brystkasse, men mærkede så derefter at han tog hans hænder væk og så lidt overrasket op på ham, " du må have spist søm, alle og en værd kan se at jeg ikke er smuk, hvorfor tror du jeg gemmer mit ansigt med mit hår.." mumlede Kenneth og så ned, så hans hår dækkede lidt for hans øjne, " lad være med at røre mig.... du burde set ikke røre mig lige nu" hviskede Kenneth stille og bed sig hårdt i læben.

Andy slap stille hans hænder og smilte til ham og træk på skulderne "jov jeg har selv bedt mig om det,, og du har også uden at vide det.." sagde han og lyttede på hvad han sagde og træk på skulderne, og nussede ham blidt op og ned af armen "du skal bare lære dig, at tænke på andre.. det er ike umuligt at gøre" sagde han og strøg nogle fingere på hans kind og rystede på hovedet af ham, han gik lidt ned i knæ for at se op på hans ansigt "fordi du ikke ser tror på du er smuk, du er ikke helt ego... men jeg syntes du er smuk, alle er smukke på deres egen måde" sagde han og hævede det ene øjebryn og rejste sig ordenligt op igen, han smilte lidt af ham og rystede på hovedet "måske burde jeg ikke, men nu gør jeg heller ikke altid det jeg brude" sagde han og tog fat i ham og træk ham ind til sig, han lag stille sine arme om ham og smilte "må jeg gerne få at vide nu hvad du hedder ?" spurgte han stille om

Kenneth løftede kort det ene øjenbryn og kunne ikke rigtig finde ud af hvad han skulle svare, han plejede aldrig at stå i sådan en situation hvor han ikke kunne finde på noget at svare eller noget at sige, det lignede ham slet ikke og han viste ikke hvad han skulle gøre. Men alligevel skulle han jo svare på et eller andet tidspunkt, så han kunne jo ligeså godt gøre det, " nej jeg har ikke, du skal ikke vøre sød imod mig, det er meningen at du skal hade og foragte mig ligesom alle andre!" snerrede Kenneth og så lidt ned på sin arm. Han ville ikke virke afslappet eller rolig over Andys nussen på sin arm og ville gerne skubbe ham væk, men følte ikke rigtig at han kunne. "Der er ikke særlig meget som er umuligt for mig, men at tænke på andre har altid været noget svært for mig" mumlede Kenneth stille og rystede lidt på hovedet. "Ingen er perfekte, specielt ikke mig, lad være med at sige at jeg er smuk, jeg for de forkerte tanker oppe i hovedet" sagde han og bed sig hårdt i læben. Kenneth gispede ret højt da han mærkede Andys arme omkring sig og stivnede lidt, han var slet ikke vant til at få et kram eller at mærke folk så tæt på sig, det var helt underligt og han stoppede kort med at trække vejret, men pustede derefter roligt ud, selvom han ikke var helt rolig. "D-det ved jeg ikke.... mit navn passer ikke til mig, hvorfor vil du så gerne vide det?" spurgte Kenneth med en hviskende tone og sank en klump.

Andy så ned på ham og smilte da han kunne mærke på ham at et kram ikke var lige ham, dog var han ligeglad og lod sine arme forblive omkring ham "jov du har.. du ved det bare ikke selv, men alle ønsker at folk er søde overfor en.." fortalte han og nussede ham på ryggen med to fingere, og kunne ikke lade være med at smile mens han lyttede på hvad han sagde "du kan lære dig at tænke på andre.. som jeg har gjort" sagde han og viste at Kenneth kunne lære sig det hvis han bare selv troet på det, han træk let på skulderne og tænkte lidt over hvad han skulle svare på det han sagde "alle er perfekte hvis de selv tror på det, du er lige så perfekt som alle andre ude i den lille verden" sagde han og smilte ned til ham "men du er jo smuk... hvilke tanker er det måske ?" spurgte han om og hævede det ene øjebryn, mens han bare blev ved med at smile til ham. han slap sin øjebryn lidt efter "jamen så kalder jeg dig jo bare for smukke.. når du ikke vil fortælle mig det, selv om jeg er sikker på at din navn passer til dig" sagde han ærligt

Kenneth kunne slet ikke finde ud af at svare på noget af det som Andy sagde og stod bare helt stille og man kunne kun høre hans svage vejrtrækning som kom ind imod hans skulder, fordi Andy jo stadig havde armene omkring ham og Kenneth kunne godt mærke at han ikke ligefrem havde tænkt sig at slippe ham lige med det samme. Men Kenneth lagde ikke armene omkring ham, for han var slet ikke vant til sådan her noget, det havde kun været hans lillesøster som i sin tid havde givet ham kys og kram fordi hun synes at han hele tiden skulle have det. Men han havde aldrig nogensinde krammet sine forældre eller noget kun sin søster, så at kramme en anden dæmon også endda en mand, det gjorde Kenneth meget hjælpeløs lige nu. Kennetj sukkede svagt, og tog så forsigtigt fat i begge sider af Andys jakke med sine hænder og holdte lidt stramt på den. "J-jeg..." stammede han bare og sank kort en klump, " j-jeg... hedder K-Kenneth" stammede han igen og trak vejret lidt uroligt, men det var fordi han stadig var meget tænkende og forvirret over hvad der endelig skete lige nu.

Andy nød at høre hans vejrtrækninger det fik ham til at slappe af, så var han sikker på at han ikke pludselig fald om foran ham. han begynde at nusse ham på ryggen og smilte imens, han syntes at han var en meget venligt dæmon. men Andy var jo også den type der så det gode i alle, og viste at alle havde nået godt inde i sig selv om man prøvede at virke kold. han så kort ned af sig da han mærkede at han tog fat i hans trøje, han trykkede sig bare tætter på ham for at få ham til at slappe af "Kenneth.. jamen det er jo et mega flot navn, jeg syntes at det passer til dig.. men det gør smukke også" sagde han og gav et lille grin fra sig og kunne godt lugte på Kenneth, at han duftede af blod og lukkede stille sine øjne i af den duft. da han godt kunne lide den blanding der var i det "se så svært var det da heller ikke at fortælle mig det ?" sagde han og gav et lille grin fra sig