Ventende

Dato : Irl
Årstid : Forår
Dag : Torsdag
Vejr : Overskyet
Sted : Havnen 0o
Tid : Omkring 21
Omgivelser : Sådan.. Havne-ting?..

Lucy sad på en bænk ved havnen, som altid i ført den hvide sommerkjole, og et sort bnd for øjnene. Et barnligt smil prydede hendes kønne ansigt, og fik hende til at ligne en der aldrig kunne gøre en flue fortræd. Hun ventede. Præcist på hvad anede hun ikke, men hun ventede. Formodenligt på at et eller andet menneske, eller et væsen, skulle slå sin vej forbi..

Louis, kom gående med sin læder jakke og hans lille pistol i hånden, han havde træ kugler i den, det burde skade en vampyr, han havde et kæmpe træ kors, på hans halskæde, desuden havde han en lille flaske med vie-vand, han var klar på det værste, han havde hans hår til at flyve til alle sider på grund af vinden. Han gik ned fra kanten og begyndte at kigge på området, han havde altid sine våben på mig, når han var på vagt ved havnen, han havde næsten altid prøvet noget ved havnen.

Lugten af menneske var tydelig, og fik Lucys smil til at vokse en smule. Hun foretog sig dog intet. Valgte i stedet at vente til mennesket opdagede hende. De fleste mennesker havde det med et blive ente bekymret eller medlidende når de så Lucy så sent om aftenen.. Hvilket morede Lucy, når de egentlig burde frygte for deres liv..

Louis kiggede rundt over det hele, indtil han så en person, en lille person nok 6-8 år gammel cirka, gættede han, han lagde langsomt hans pistol fremme, man kunne aldrig være for sikker. "Hallo.."sagde han langsomt, som dusørjæger ville han være sikker på at ofret kunne tale. Han gik langsomt tættere på personen og kunne nu se at det var en pige.

Lucy vendte hovedet mod stemmen, men blev stadig siddende på bænken. "Hej" svarede hun, stadig med det uskyldigt udseende smil om munden. Hun rettede svagt på det sorte stof der stramt var bundet for hendes øjne, og have styr på hvad mennesket foretog sig. Hun vidste godt at han havde en pistol, og kunne regne ud at han var jæger.. Nu ville hun blot se om han var dum nok til at falde for hendes barnlige charme..

Barnet som Louis kiggede på var tydeligt, flot, dybt elegant osv. Louis forsætte direkte imod hende, han hævede sin højre øjenbryn, da hun sagde hej, hans blå øjne kiggede undrende på Lucinia, han pegede pistolen imod hende, for at sikre at hun ikke prøvede på noget, og hvis hun gjorde, ville han nok få hende, hans træ skud skulle nok sænke hende ned på jorden, "Hvis du prøver på noget ryger du!" sagde han koldt.

Lucy lo hjertligt ved jægerens ord. "Hvilken høflighed De fører Dem frem med mister." sagde hun sarkastisk, og smilede ubekymret. Så ikke ud til at tage hans trussel synderligt alvorligt..

"Det må vi vel tage op"sagde han koldt igen, han nikkede selvsikkert over var parat til værste form for kamp, han var jo trænet til det, han kiggede koldt på hende og gik nogen skridt baglæns, hvis de skulle komme til kamp ville det være smart med afstand. "Hvad er du helt præcis?"spurgte han elegant.

"De er jægeren. De burde da være trænet til at kunne sige det.." sagde hun, og ville ikke sige ham det. Ikke at hun var bange for ham, da hun egentlig ikke var bange for særlig meget andet end vand..

"Lad mig gætte Vampyr? Så det vil sige du er en kætter mod gud!" udbrød han og skød det første skud, mod hendes hjerte, han ventede stille op det skulle ramme, han begyndte at løbe om bag et træ, som dækning, hvis hun også havde tricks, det værste med en vampyr var lugte sansens.

Lucy lo da hun hørte skudet, og forsvandt i det samme. Hun dukkede op igen - uskadt - tre meter tre det sted han stod. "Sådan kan du ikke dræbe mig min ven." fortalte hun ham stadig leende, og smilede barnligt op til ham.

Louis åbnede på en eller anden måde flasken med vievand hurtigt og hældte den over hende, faktisk kastede han det over hende og håbede på at ramme, han brugte ikke alt, efter han havde kastet det lavede han korset tegn.

Lucy trådte til siden, men blev alligevel ramt en smule af vandet. Hun hvæsede, og prøvede at få det af sig. "Hvem er De mister jæger?" spurgte hun så, og trådte et enkelt skridt væk fra ham.

Louis så på hende med et sindsygt ansigt's udtryk, det var perfekt tidspunkt at udslette hende på. Han tog langsomt sit sværd frem fra frakken hvor han havde en skede hvor den hang i, "Den person som du sidst vil huske!"sagde han han pegede sværdet frem imod hende men da, han kastede igen noget vand på hende men ikke det hele.

Lucyhvæste kort igen, men forsvandt, før vandet ramte hende. Hun dukkede op igen bag ham, et stykke uden for hans rækkevide. "Den sidste jeg vil huske? Kæreste mister jæger, der er De helt galt på den. Den sidste jeg vil huske vil formodenligt blive den smerte der skabte mig. - Ikke et menneske." sagde hun roligt, og lagde hovedet let på skrå. Troede han virkelig at han kunne dræbe hende? Hvilken tanke! Det var jo latterligt! Et menneske skulle da ikke have lov til at ende hendes lange liv... Til at stoppe hendes leg...