alene ved havnen

Sted: werclare havnen
Tid: 23:33
Omgivelser: ingen
Verj: koldt
Dato: irl


Sebastian sad på en sted og kiggede ud over vandet som genspejlede månen lidt længere væk fra ham lå der et lig var en ung kvinde , Sebastian kunne godt lide at der ikke var larm her men stilhed han var begyndt at blive træt af storbyens larm han havde dårlig samvitighed at ædesjæle fra andre men vis han ikke gjorde det ville han jo dø

//Må man joine?xD///

//umm det var rigtig til mig og en anden sorry vi kan lave et andet emne sammen vis det er? ^^ //

///Hehe, sorry:D Nej det er okay:D///

Eugene var taget ned til havnen for at mindes om en fjern fortid, han var næsten lige vendt tilbage hertil, stedet havde ændret sig meget på så få år, her var stille, man kunne se månens skær i vandet, eugene gik langs molen da lugten af død trang gennem hans næsebor, han så en dæmon længere henne, ikke en blod dæmon som ham selv

//smutter lige, men er tilbage om lidt ;)//

Seba kiggede tilbage og så en skikkelse en dreng *dæmon?* tænkte Seba men var ikke sikker han sukkede dybt men ville gerne ha selvskab " hej" sagde Seba

eugene kiggede overraskende op var det ham den anden dæmon snakkede til. "hey" eugene vidste ikke helt hvad han skulle sige. istedet satte han sig tæt ved, han så liget af en kvinde ikke så langt fra, det var det der stank så forfærdeligt af død. "er det dig der har slået hende ihjel?" han kunne ikke finde på andet at spørge om.

Sebastian nikkede og man kunne se han ikke var stolt af det "mit navn er sebastian og diu er?" spurte Sebastian venligt

eugene tog kvinden og smed hende i vandet, han kunne ikke fordrage lugten, før han svarede igen "Eugene... Eugene sinclair" selvom han lige havde mødt sebastian, var han meget nem at snakke med, men han fandt det også forundrende hvorfor en ung dæmon som ham var alene ved havnen og ikke sammen med andre unge dæmoner. "må jeg spørge om hvorfor du er alene her?"

"Eugene" gentog Sebastian "når umm Fordi jeg ikke har nogle venner, længere er det vel ikke" smilte Sebastian og syndes ikke at være ked af det, det var jo en del af hans hverdag at være alene "alsår jeg kommer ikke særlig tit uden for mit hus " forklarede Han

eugene vidste ikke helt om han skulle spørge hvorfor, han ville jo ikke snage i andres privat liv, men han kunne ikke modstå fristelsen og spurgte "hvorfor kommer du da ikke så tit ud?"

//min kreativitet er helt død lige nu (ikke fordi jeg havde en til at starte med) men vil da gerne skrive videre en anden gang//