På legepladsen

Amor sad på en af gyngerne, og smilede svagt for sig selv. Hendes stok lå i sandet ved siden af gyngen, så hun kunne få fat i den når hun igen skulle videre. For en gangs skyld, havde hun ingen planer om noget som helst der kunne bringe hende i unåde hos familien Lennon.. Egentlig var hun ret ligeglad med dem, de var bare endnu en plejefamilie, der skulle lades som om de faktisk bekymrede sig for hende. Hun lo svagt ved tanken.

Lucas slentrede rundt ude omkring en legeplads. han havde ikke været der så meget, men han kendte godt stedet. Han havde vovet sig derud for et par uger siden og der var tomt. han havde formodet at det var bare et par stykker, men nu hvor han alligevel skulle ud og gå havde han besluttet sig for at han ville gå ned omkring den. Hans blik hvilede roligt ned på græsset et par meter fremme, og han gik engentlig bare i sine egne tanker

Amors blik faldt på den dreng der bare gik rundt for sig selv. Han så... Anderledes ud.. Lignede noget ala er socialtudskyd.. Præcis som hende selv.. Amor tænkte kort, før hun åbnede munden og snakkede til ham. "Hey.." hun vinkede svagt til ham med den ene hånd, for at lade ham vde at det var ham hun snakkede til.

Lucas ænsede ikke meget andet end det lige foran ham, så han fik dog et chok da han hørte en sige hej. Han så hurtigt op og rundt, hvor han fik øje på en pige som sad på en af gyngerne. Hun så flink nok ud, men han tøvede alligevel kort inden han svarede. "hej" sagde han så stille, og så hen på pigen. Han stak sine hænder i lommen og stod og bed sig lidt i læben.

Amor smilede svagtover hans reaktion. Fingrede let ved gyngens kæde, og tænkte over hvad hun mon nu skulle sige.. Amor handlede ofte uden at tænke sig ordenligt om, hvilket som regel bragte hende i diverse fnurlige situationer.. "Du ser ud til at kede dig.." *Genialt sagt..* Amor fokuserede på et sted mellem drengens skuldre, og hans hage... Mest fordi at så behøvede hun ikke at se ham i øjnene..

Lucas så kort ned i jorden og tænkte lidt over om det var en god idé at falde i snak med pigen. "tjoo.. det gør jeg vel nok også" sagde han så stille og så op på pigen igen. Han tvang et svagt smil frem på læben for at virke venlig. Han var meget forsigtig og eftertænksom da han havde det med at sige nogle forkerte ting nogen gange. Han bed sig let i læben og tænke sig lidt om. Hun virkede også meget flink, men det var ikke alle man kunne stole på her for tiden, det havde Lucas indset.

Amor så lidt på ham.. Hvor var han dog forsigtig... Amor selv stolede ikke på nogen. - Ingen overhovedet, men derfor kunne hun nu godt snakke med andre af den grund.. "Jeg bider altså ikke." sagde hun, med et glmt i øjet. "Jeg er Amor." præsenterede hun så sig selv, og skubbede svagt gyngen frem og tilbage, med det raske ben. Det andet hang bare slapt, og fulgte gyngens bevægelser.

Lucas på på pigen endnu. "mmh... undskyld." sagde han kort. De fleste synes det var underligt at han var så tilbageholdende og forsigtig. Han havde jo ikke noget at skamme sig over som sådan, men han var alligevel forsigtig. "Lucas" svarede han kort som et svar på det spørgsmål der ikke var blevet sagt, men hentydet til. Han tog sig lidt sammen og gik hen mod pigen. Han satte sig på den anden af de to gynger og satte sig i bevægelse, ved kort at skubbe sig selv en smule tilbage med den ene fod

Amor så ldt ned i sandet, og tænkte lidt. Undrede sig egentlig hvad han lavede på legepladsen, når han vel egentlig burde være i skole?.. Det kunne jo selvfølgelig være at han var doppet ud af skolen, præcis som hende selv, men han lignede ikke den type.. Virkede ikke sådan.. "Hva laver du egentlig her?.. Jeg mener.. Altså.. Burde du ikke sådan.. Være i skole?" *Åh gud hvor er du genial.. Du har jo helt styr på det der..* Sandt at sige var Amor ikke den der normalt startede en samtale, da der som regel ikke var nogen hun gad at konversere med..

Lucas tænke lidt over hvorfor han faktisk ikke var startet i gymnasie han. "ehm.. jeg får tiden til at gå, og det gør jeg tit med at gå ture og sådan. jeg har afsluttet min 9 klasse, jeg var vist for skoletræt til at starte på en uddannelse" sagde han og så hen på pigen. Lucas var kun glad for at hun holdt samtalen kørende. Han selv ville ikke ane hvad han skulle sige, og så ville han sidde i pinlig tavshed.

Amor nikkede svagt. "Arbejder du så?" spurgte hun, og sendte drengen et selvsikkert smil. Amor var altid meget selvsikker, lige meget hvad hun foretog sig. Hun havde bestemt sig at hun var sin egen, og at der ikke var nogen der skulle have lov at ændre hende.. Det betød godt nok at hun fik ørerne i klemme med ordensmagten, men det tog hun nu ikke så tungt.. Skønt hun var gammel nok til at få en døm..