Tågen ved havnen

Sted. Havnen
Vejr. Det er koldt, blæser en del og er skiiide tåget
Tid. 01.32
Omkring. No one
Dag+ dato. IRL
Påklædning. En stor sort t-shirt og stramme jeans

Rose så ud over tågen og lod sit blik gå rundt, men kunne ikk se andet end forbandet tåge. Hun puttede sine hænder i lommerne og og sukkede lidt over at tågen var over det hele.. Hun begyndte langsomt at gå rundt og prøvede at finde nogen i tågen. Hun kunne ikk se en hånd foran sig og det irriterede hende utrolig meget.

Ved højlys dag kunne hun nemt være blevet set. Pælene ude i vandet, som få skibe holdt til ved, var nu helt skjult af tågen, så kun hvis man havde et godt blik kunne man se hende, og det ville se ud som om, hun fløj. Megan skiftede ben, mens hun let lagde balancen en smugle mere til højre. Hun betragtede skiggelsen igennem tågen. Hun kunne kun ses fordi Megan vidste at englen var der. Der var dog ingen dusør på Englen, så hun havde ikke i sinde at angribe, for det var jo trods alt dumt bare at gå til angreb uden grund. Megan's øjne funklede let i skæret var vandet, mens hun roligt ventede.

Rose kunne mærke et blik på hende og hendes øjne gik hurtigt rundt omkring og lod dem derefter falde ud over vandet og vidste at der var noget derude, men vidste ikke hvad eller hvem. Hun stoppede op og så søgende over vandet og syntes at kunne se noget svagt, men rystede derefter på hovedet og troede at hun var ved at blive paranoid.

Coco klukkede fornøjet for sig selv, da Rose forgæves kiggede igennem tågen. Det burde hun kunne høre, men det havde Coco ikke noget imod. Hun skiftede igen ben, da det højre nu var begyndt at gøre lettere ondt. Coco kunne stå der i evigheder. Hun havde engang stået det samme sted i 32 timer, for det var åbenbart sådan noget man skulle kunne som dusørjæger.. Vente.. På det rigtige tidspungt.

Rose kunne godt høre en eller anden klukke, men ville ikke se tilbage ud over vandet og tog bare en dyb indånding for at få sig selv til at slappe af. Hun var lidt utryg ved tågen og følelsen af at nogen så på hende, men hun kunne jo ikke gøre noget. Hun kunne ikke flyve ud over vandet da hun var bange for at fare vild i tågen eller flyve ind i et eller andet. Så hun måtte bare gå videre og bare tro på at hun var ved at blive paranoid eller sår'n noget.

Coco grinede dæmpet for sig selv. "Hey Engel??" Haldte hun muntert og kneb øjnene sammen for bedre at kunne få øøje på den svage skiggelse. Hun smilede let og kiggede over på omridset af den næste pæl, en meter længere fremme. Coco trak let på skuldrene og lagde vægten på højre ben, så på venstre og satte så af fra højre ben. Hun holdt øjnene på målet og landte lidt til den ene side, så hun lige måtte vifte med armen for at komme tilbage i balance.

Rose så hurtigt hen mod stemmen og vidste nu at der var nogen derude "Du ved vel godt at det er uhøfligt ikke at komme hen og hilse! Og det er oss uhøfligt at udspionere" sagde hun og kunne se en utrolig svag skikkelse ude på en pæl og skulle koncentrere sig ret meget for at kunne se noget foran sig.

"Som regel" Lo Coco, "Er det kun uhøfligt hvis jeg går uden at sige mere, hvis jeg ikke presenterer mig, med mere" Hun smilede muntert og betragtede skiggelsen. "Hvem siger jeg udspionerer?" Spurgte hun og hævede let det ene øjenbryn. "Jeg betragter, observerer og står på en pæl" Sagde hun med munter morskab i stemmen. Hun lød absolut ikke uvenlig, og det blev hun kun hvis man ville være uvenner med hende.

Hun grinte lavmælt og syntes at det her var dybt åndsvagt "Jeg gider ikke dine små julelege. Du kan bare stå på din pæl så.. Jeg gider ikke og stå og snakke til en som jeg næsten ikke kan se" sagde hun og kunne mærke at denne person ikke var et væsen. Så hun var lidt bange for at hun var dusør jæger, og dem holdt hun sig helst langt væk fra.

Coco smilede muntert og kiggede ind til kanten. "Det er ikke jul" tilføjede hun muntert og betragtede pælen, for igen at kigge på kanten til fast grund. "Altså.. jeg kan godt hoppe over til dig, men så tror jeg jeg falder i vandet" mumlede hun og lo muntert. "Nå.. What ever .. Jeg må vel prøve" Hun grinede let og hoppede elegant over mod kanten. Coco mærkee vinden føre hendes lange sorte hår bagud, og hun kunne se at hun ikke ville ramme kanten med fødderne. Hun ragte hænderne ud og greb fat om kanten, lige inden hun begynddte at falde ned imor vandet. #Gir du en hånd?# Lo hun muntert og prøvede at hive sig op. "Seriøst mand" mumlede hun pog grinede.

Rose så over mod personen som havde prøvet at hoppe ind på land. Rose kunne nu høre og se at det var en pige. Hun sukkede lavmælt og gik over og rakte en hånd ud mod hende for at hjælpe hende op.

Coco greb fat i hånden og fik sig hevet med op. Hun snurrede lynhurtigt rundt, greb fat i englens bluse og vippede hende lidt ud over kanten, så hun kun havde en fod på asfalten. Hun snuppede lynhurtigt sin pistol og trykkede den op i hendes nakke. "Sysshh søde. Aldrig stole på nogle. Jeg kunne ha dræbt dig" Hviskede hun, før hun grinende trak pistolen til sig og hev Engle pigen med ind på land, gav slip på hende og satte sig på asfalten, grinende.

Rose fik et chok da pigen vippede hende lidt ud over kanten og satte en pistol mod hendes nakke. Hun åndede lettet op da hun trak hende tilbage igen, og hun så vredt på pigen "Og jeg kan hurtigt skubbe dig ud i vandet! Så kan du da selv komme op" sagde hun og ville ikke hjælpe pigen hvis hun skulle gøre Rose bange ved at vippe hende lidt ud over kanten.

Coco grinede muntert, uden den mindste form for negativitet. "nej undskyld, det var ikke pænt gjordt, men man må da lære at det er en farlig verden herude. Især for Engle som dig. Der er så mange, så mange, så mange der vil dræbe dig" coco vippede lidt med foden og trak på skuldrene. "Jeg er ikke en af dem" Mumlede hun mens hun nærstuderede en lille blomst der var trængt igennem assfalten.

"Jeg gider ikke at tænke at alle vil slå mig ihjel hvis jeg ikke passer på. Det er for frustrerende og deprimerende.." sagde hun lavmælt og satte sig langsomt ned ved siden af pigen og så ud over vandet og ud i tågen.

Heller ikke alle" Grinede Coco. Du ved jo når dedt er dusørægere, ikke? .. Vampyrer gør fordi de kan lugte våben, me jeg ved ikke så meget om engle" Hun smilede blidt og hoppede over ved siden af hende. "Lad vær' at skuppe mig i vandet nu, ikke?" Smilede hun muntert og satte sig på kanten, ved siden af Rose.

"Jeg lover ikke noget" sagde hun drillende og så på pigen og grinte lavmælt og så tilbage ud over vandet "Men jeg gider bare ikke at se det dårlige i folk hele tiden.. Måske give dem en chance ind imellem.." sagde hun og trak på skuldrene.