Gågaden.

Dato : Irl
Årstid : Forår
Dag : Søndag
Vejr : Gråt og blæsende
Sted : Gågaden
Tid : 14.48
Omgivelser : Ikke et øje

Amor bed sig svagt i læben, og så rundt for at sikre sig at der virkelig ikke var andre. Da hun så havde konstateret at nej, hun var faktisk alene, hev hun en spraydåse op af den slidte skuldertaske, og begyndte med øvede bevægelser at male på væggen. Hun var egentlig lettere nervøs, fordi det stadig var midt på dagen.. Normalt når hun 'smykkede' på byrummet havde nattens mørke forlængst overtaget.. Men når nu alt var lukket, var sandsynligheden vel ikke så stor for at blive opdaget?

Wills vingeslag var lydløse ligesom ham selv, og med kontrolerede bevægelser fløj han over Deepshell mens han med de lysende grønne øjne, lod blikket glide hen over husenes tage og The Reggie klub som på dette tidspunkt var lukket. Han nød fornemmelsen af at være fri og ikke skulle bekymre sig om noget, bortset fra at ingen mennesker måtte se ham, men siden det var søndag befandt der sig ikke mange på gaderne. Wills blik søgte hen mod en øde del af gå gaden, og til sin overraskelse stod der en ung pige og lavede grafitti på muren *hvor risikabelt* tænkte han da det jo var en stor risiko at løbe og især når det var midt på dagen - også selvom der ingen var, men det kunne der jo komme. Blidt, lod han vingerne bukke lidt og næsten lydløst landede han på et af tagende hvorefter han trak vingerne ind. Han befandt sig på den bygning som menneske pigen var i fuld gang med at udsmykke, og med et halvnysgerrigt blik gik han lidt fremad og satte sig med benene udover taget og betragtede hende i stilhed.

Amor koncentrede sig om sit værk, men lyttede konstant efter andre. Hun bed sig svagt i læben, og så op da hun mente at hun hørte noget. Håbede at det ikke var en der boede i den bygning hun arbejde på, der tilfældigvis havde valgt at se ud af vinduet. Hun blev da også noget overrasket, da hun så en dreng sidde på taget, og se ned på hende. "Hvad laver du dog deroppe?" udbrød hun, og så undrende op på ham. Amor lavede selv meget lort, men hun kravlede aldrig på andre folks tage.. Det tillod hendes ben ikke...

Will sad blot i stilhed og betragtede hende, og nød egentlig hendes overraskelse over at se ham sidde der og kigge på hende. Han hørte hvad hun sagde og kunne jo af gode grunde ikke svare hende hvilket irreterede ham lidt, men så alligevel ikke. Will så lidt på hende og svang sig så elegant udover bygningen og sprang ned på gå gadens fliser som han næsten lydløst landede på, med de grønne øjne betragtede han hende stille og var omkring 3 meter fra.

Amor støttede sig tungt til sin stok, og fulgte ham med blikket. Spidsede undrende minden let. Anede ikke hvad hun skulle sige, men følte sig lettere utilpas ved hans rungende tavshed. "Okaay..." mumlede hun for sig selv, og vendte sig igen mod muren. Hun så kort vuderende på sit arbejde, og lagde så spraydåsen ned i tasken igen. I steddet trak hun en pensel, og en ret lille bøtte maling op, og begyndte at male trækkende op, på den pige hun var ved at lave.

Den færdige pige

Will så på den stok hun havde ved hånden og gættede sig til at der var noget ivejen med hendes ben. Det unne være brækket, lammet osv? Han hørte godt det hun mumlede og så på hendes færdige arbejde med en let panderynken. Skulle han stoppe hende eller bare lade være? Han vidste ikke om han egentlig gad at gøre sig det besvær med at forhindre det hun var ifær med, og stod derfor bare og kiggede på mens han var irreteret over at hun tilsyneladende fandt ham mærkelig eftersom han jo ikke talte eller noget. Med nogle rolige og lidt tøvende skridt gik han hen til hende og lagde en hånd på skaftet af penslen uden at tage fat den, eller røre hende, og han rystede på hovedet for at vise at det ikke var en god idé.

Amor så overrasket på ham, da han lagde sin hånd på hendes pensel. "Meld mig hvis du ikke synes om det, eller lad være. Jeg bliver med det alligevel." sagde hun bestemt, og så på ham med en lettere hård kant i blikket. Det var ikke fordi at Amor ligefrem gik efter at være en skid, men ind imellem kunne være så ligeglad med andre, at hun blev en virkelig bitch. Men helt ærligt... Hun malede jo både for at gøre det triste byrum flottere at se på, men også for at provokere. For et eller andet sted at vie folk, at selvom hun ikke kunne løbe, så var de ikke bedre end hende... For andre ville dette måske ikke give så meget mening, men det gjorde det for Amor..