LEGEPLADSEN! xD

"Du er min lille krokodille!" sagde han muntert, og betragtede hende mens hun tog jakke på. Han greb hendes hånd da hun havde fået den på, og åbnede døren og trak hende med ud på gangen. Han låste døren, og gav hende et kys i tindingen "Rosie du siger altså bar hvis du vil hjem, eller hvis vi skal tilbringe noget tid ved dig.. det behøver jo ikke være hos mig vi er for jeg er ligeglad hvor vi befinder os bare du er der" sagde han og smilede stille til hende. Han nussede let hendes håndryg med sin tommelfinger. Han begyndte at gå ned af gangen og trak hende med sig, mens han ikke slap hende med øjnene.

"Hmmm.. Måske.." mumlede hun og grinte lavmælt og havde ikke rigtig nogen problemer med at være hans krokodille. Det ville hun sikkert overleve. Rose var ikke en person som man bare kunne have og eje og hvad man nu kunne finde på. Rose var sin egen, og bestemte helt selv hvem hun ville have tæt på sig, og have til at kalde sin pige og sår'n. Men hun havde ikke nogen problemer med at William sagde sår'n noget. Det var egentlig rart nok. Hun fulgte med ham da hun blev hevet hem ud af lejligheden og så op på ham med et sødt smil og nikkede "Det skal jeg nok. Jeg er sår'n set oss lidt ligeglad. Når bare at du er i nærheden, kan vi være hvor som helst" sagde hun muntert og nikkede for at understrege sine ord. Rose fulgte hurtigt med ned af gangen og så frem og tilbage mellem hendes fødder og William. Hun så ned på sine fødder, fordi at hun ikke ville falde over et eller andet, da det ville ligne hende at være så klodset at falde over sine egne fødder eller en revne i gulvet eller hvad der nu kunne ligge på gulvet, som man kunne falde over.

William hev hende med ned til elevatoren og trykkede på knappen. Han så på hende og smilte "okay, men du siger bare fra hvis det er jeg bryder mig ikke så voldsomt om at bestemme" sagde han og grinede så lidt "eller måske nogen gange.." sagde han og blikede til hende. Elevatordørene gled fra hinanden og han hev hende med ind i elevatoren og trykkede på stue knappen. Han huskede pludselig dengang han havde siddet fast i elevatoren med Curia, og håbede inderligt at han aldrig igen glemte at tage sine piller og så sad fast i elevatoren. Han så på Rose, det ville være forfærdeligt at have hende med i sådan en situation, han huskede stadig hvor bange Curia var blevet, det ville være forfærdeligt at se Rose så fuld af bekymring det ville slet ikke høre hjemme i hendes søde ansigt. Han så lidt ned på hendes små fødder.

Rose så op på ham og nikkede "Jeg skal nok sige til" sagde hun med et lille grin "Passer det nu lige helt?" spurgte hun da han sagde at han ikke kunne lide at bestemme. Hun så sig lidt omkring i elevatoren og vidste ikke rigtig hvad hun syntes om disse flyttende kasser. Hun havde aldrig rigtig prøvet på at sidde fast i en eller prøvet noget andet slemt i dem, så hun var ikke rigtig bange for dem. Hun prøvede nu i det hele taget at undgå at bruge hjælpemidler til at komme op og ned af etager, men det behøvede andre jo ikke at vide. Så alt i alt, måtte disse elevatore gerne blive. Hun så op på William som så ud til at tænke lidt og fulgte derefter hans blik ned på sine fødder og stod lidt og vippede frem og tilbage på dem med et lille grin.

William så på hende og smilede skævt "godt" sagde han og grinede en lille smule da hun sagde det med om det passede "tja.." sagde han og trak på skuldrene og grinede lidt. Han mærkede elvatoren stoppede, og så dørene glide fra hinanden. Han gav hendes hånd et klem og trak hende med ud. Han så lidt på hendes fødder igen "hvad størrelse bruger du egentlig i sko?" spurgte han og grinede.

//sorry død krea D://

Rose så på elevator dørene da de blev skubbet op og smilte lidt da hun blev trukket med ud. Hun så lidt mistænkeligt op på ham da han spurgte hende om hendes skostørrelse, og vidste ikke rigtig om hvorvidt han ville begynde at drille hende med sine små føøder "Jeg bruger størrelse 36-37" sagde hun og lod sit blik gå ned på sine fødder. Hmmm.. Ja, de var måske lidt små. Men det var kun hende som måtte syntes det. Hun lod sit blik gå tilbage op på ham og løftede det ene øjenbryn og smilte skævt "Hvorfor spørger du?" spurgte hun nysgerrigt.

// Elektrochok til Krea!! xD//

William så på hende "Wow det var da en forskel.. jeg bruger størrelse 44" sagde han og grinede liidt. Han så hendes mistænksomme blik og grinede lidt "bare fordi jeg syntes det så ud som om du havde meget små fødder" sagde han og smilede varmt til hende. Han så sig lidt om ude på den åbne gade "hvor er det så vi skal hen?" spurgte han for han anede jo ikke hvor hun boede. Han så lidt på hende, og fangede kort hendes isblå blik, og smilede varmt af det, hun havde de allersmukkeste øjne i hele verden, det var han overbevist om.

Rose rakte tunge over hans kommentar om at hun havde små fødder "Jeg har ikke små fødder.. Det er bare dig der har nogle værre klovnefødder" sagde hun og nikkede svagt over det hun havde sagt. Hun havde egentlig ikke opdaget at de var trådt udenfor og så lidt op på den blå himmel og sukkede muntert. Hun nød at være udenfor, da hun var bygget til at være udenfor. Fri. Hun lukkede øjnene kort i og nød bare et lille sekund at mærke den blide vind slå mod hendes ansigt og åbnede derefter øjnene og så op på William og så sig omkring. Hun færdedes ikke så tit omkring i Sheria, og hun gumlede derfor lidt gumlende på sin underlæbe "Hmmm.. Den vej" sagde hun derefter og pegede mod deres venstre og så op på ham og hev hurtigt af sted med ham.

William så på hende og rakte tunge tilbage ad hende "jo du har.. og jeg har helt normale fødder!" sagde han og grinede lidt, han vidste udemærket godt at hun ville brokke sig over at han kaldte hendes fødder små. Han så lidt på hende da hun virkede sådan lidt underlig "Hvad laver du?" spurgte han da hun lukkede sine øjne. Han var selv lidt af et indendørs væsen, men han var nødt til at gå ud, for han skulle jo have glæde for at overleve, ellers ville han blive monster depressiv inden for meget kort tid. Han lod sine fingre køre hen over tallet i sin nakke, og smilede lidt. Han kyssede Rose på kinden, og lidt sig hive med da hun blev færdig med at tænke over hvilken vej de skulle. "Jeg elsker dig.." hviskede han lavt, hun behøvede ikke høre ham, han ville bare sige det sige ordene højt igen.

"Neeeej, jeg har ikke" sagde hun stædigt og så op på ham og grinte lavmælt. Hun vidste godt at han havde forventet at hun ville brokke sig over det som han havde sagt. Hun så op på ham og lagde hovedet let på skrå "Jeg nyder luften. Det er meget rart at mærke det mod sin hud" sagde hun og nikkede af det hun havde sagt. Hun så op på ham og gik afsted med ham. På grund af larmen fra trafikken og deres omgivelser, var det svært at høre de tre ord som William havde sagt, men hun hørte det dog meget svagt og smilte over det og elskede oss ham, men vidste at hun ikke kunne få ordene højt nok frem til at han kunne høre det ordentligt. Hun lavede en lille besked til sig selv, at hun skulle sige det til ham da de var i et lidt mere stille sted.

William så på hende "Nej så har du stoooore fødder" sagde han og overdrev selvfølgelig sine ord. Han smilede lidt af hende "er du naturvæsen?" sagde han drillende for hun kunne jo ikke være 'naturmenneske'. Han smilede varmt til hende og kyssede hende på kinden "Aj jeg kender godt følelsen, nogen gange er det bare rart at blive luftet lidt igennem" sagde han og grinede lidt. Han lod sig trække afsted, og kiggede lidt på folk og på bilerne, han blev hurtigt optaget af folkene i bilerne, og deres ansigtsudtryk og følelser, det var meget nemt at se, da folk ikke tænkte over hvordan de så ud.

"Neeeeej, jeg har ikke!" peb hun og så ned på sin fødder ".. De er mellem.." mumlede hun og ville ikke have at de hverken var store eller små. Hun så tilbage op på ham og smilte svagt "Næææ.. Men jeg er lidt ligesom en fugl. Jeg kan ikke overleve hvis jeg er spæret inde indenfor. Jeg skal være udenfor hvis jeg skal have helt ro i kroppen" sagde hun og trak på skuldrene og så hen på ham og så at han så ud mod bilerne.

Han grinede lidt af hendes ubeslutsomhed "okay okay, de er mellem" sagde han og smilede skævt. Han lyttede til det hun sagde "det lyder meget kreativt og sandt" sagde han rosende, for det lød faktisk ret kreativt. Han så kort på folkene i bilerne og kom til en konklusion, det var meget sure mennesker der var ude og køre. Han nussede tankefuldt hendes håndryg med tommelfingeren, og vendte blikket mod hende igen. Hun var i hvertfald ikke sur.

Rose nikkede over at hendes fødder var mellem. Hun trak svagt på skuldrene med et skævt smil "Ja, jeg plejer altid at være kreativ" sagde hun og havde ikke flyttet sit blik væk fra William da han så over på bilisterne og smilte sit søde smil til ham da han rettede sit blik mod hende.

William ville ikke sige noget, han syntedes stadig at hendes fødder var små. Han smilede lidt af hende "jamen okay, det vidste jeg bare ikke" sagde han og så lidt rundt "hvad laver du egentlig? Altså jeg mener hvad arbejder du med?" spurgte han stille, og lagde hovedet på skrå. Det havde han glemt at spørge hende om, men de havde selvfølgelig heller ikke kendt hinanden særlig længe. Han smilede lidt af hendes søde smil, og nussede hendes hånd med sin tommelfinger.