Efter overfaldet...

Tatiana slap sin læbe, og satte sig lettere fortabt ned i en stol ikke aå langt fra sofaen. "Hvad skla jeg gøre? Er der en eller anden mystisk læge du kan ringe til eller et eller andet?" spurgte hun lettere fortvivlet, da hun mildt sagt ikke anede hvad hun skulle foretage sig. Hun havde ikke meget forstand på sådan noget med sår og medicin, og kunne derfor ikke rigtigt hjælpe englen med skaderne..

Rose fulgte pigens bevægelser og rystede på hovedet "Næææ, men jeg har aldrig rigtigt blevet overfaldt på denne måde før.." mumlede hun og trak på skuldrene og sukkede derefter "For snøvsen da.. Jeg føler mig så svag lige nu.." mumlede hun og så ned på sine hænder og derefter på brandsårene som rebene havde efterladt.

"Burde.. Burde vi ikke forbinde dem?" spurgte hun, og nikkede svagt mod håndledende. Det burde de nu nok. Tatiana rejste før hun havde fået et svar, og gik ud på badeværelset for at finde førstehjælpskassen, som hun opbevarede der.

Rose skulle til at indvende, men nåede det ikke da pigen havde gået ud på badeværelset. Hun sukkede og hadede at skulle bruge hjælp. Hun følte sig så pokkers svag, og det var ikke særlig rart for en engel at føle. Især ikke en E-engel. Hun så op i loftet og ventede på at pigen ville komme tilbage.

Tatiana kom tilbage ind i stuen, og satte kassen på bordet. Gik så ud i køkkenet, og kom lidt efter tilbage med varmt vand, og en klud. Hun satte sig derefter i stolen igen, så lidt på englen. "Ræk mig din hånd." bad hun så, og vred kluden op i det varme vand.

Rose så på pigen og rakte hende derefter tøvende sin ene hånd frem og så lidt på den opvredne klud.

Tatiana tog hånden, og begyndte forsigtigt at rense sårene på håndledene.

Rose knyttede sine hænder sammen da det sveg ret meget. Hun bed sig i underlæben, men ville ikke vise yderligere at det gjorde ondt. Hun så frem og tilbage mellem pigen og sine håndled mens hendes sår blev renset og hun tænkte lidt over hvorfor pigen var så venlig overfor hende.

Tatiana bed let i sin egen tunge, og lagde kluden ned i vandet igen, da hun havde renset det ene håndled. Derefter fandt hun en forbinding frem, og begyndte at lægge den om såret. "Er det for stramt?" spurgte hun, og så op på pigens ansigt.

Rose rystede svagt på hovedet "Nej, det er fint" sagde hun og smilte taknemmeligt til hende "Tak" sagde hun og gjorde sit bedste for at lyde munter, selvom at det var svært.

Tatiana nikkede svagt, og slap hånden. "Hvad hedder du?" spurgte hun så, vred kluden op endnu engang. Det var vel egentlig mærkeligt at tænke på.. Det at de ikke kendte hinandens navne eller noget, selvom pigen sad i hendes stue..

"Rose" sagde hun og så på sin indbundne hånd og derefter hen til sin anden som oss havde et brandsår, men det var bare ikke nær så slemt som det pigen lige havde renset "Hvad med dig?" spurgte hun og så på hende og smilte venligt.

"Tatiana" svarede hun, og rakte ud efter Rose's anden hånd. "Rose.." gentog hun så lettere tænkende, og smilede svagt. "Smukt navn." tilføjede hun, og smilte svagt.

"Tatianna.." mumlede hun for at printe det ind i hukommelsen og smilte "Tak" sagde hun og gav Tatianna sin hånd uden indvendinger "Hvordan kan det være at du hjalp mig? Hvorfor lod du mig ikke blive ude i skoven?" spurgte hun nysgerrigt, men var dog utrolig taknemmelig for hjælpen.

"Eh.. Jeg kunne da ikke lade dig være der ude?" svarede hun, og havde egentlig ikke rigtigt tænkt over det. Tatiana var stadig meget menneskelig i sin tankegang, og kunne selt ikke forestille sig ikke at hjælpe nogen det var sådan en forfatning som Rose havde været i.

"Tjaa.. Jeg er utrolig taknemmelig" sagde hun så og så på Tatianna. Hendes ansigt var stadig helt forslået, så man kunne ikke rigtig se taknemligheden i hendes øjne. Det gjorde stadig ondt omkring hendes øjne og hun kunne ikke rigtig vise nogen følelser med dem.

Tatiana smilede svagt, og rensede såret. hun kunne ikke rigtigt forstå hvorfor nogen ville være så modbydelige mod nogen som helst.

"Av.." mumlede hun og bed sig i underlæben da det gjorde ondt. Hun smilte svagt over sig selv og sukkede derefter lavmælt.

"Undskyld." mumlede Tatiana hurtigt, og lade kluden fra sig, da såret var renset. Hun tog en anden forbinding, og begyndte at lægge den om håndledet.

Hun rystede på hovedet "Det gør ikke noget, Tatiana. Det er jo ikke din skyld" sagde hun og smilte til hende og så derefter ned på sit håndled som var ved at blive viklet ind i forbinding.

Tatiana mumlede et eller andet utydeligt, og slap så Rose's hånd, da hun også var færdig med den. Hun kløede sig let i håret, og vidste ikke helt, om der var mere hun skulle, eller kunne, gøre lige i øjeblikket.

Rose så ned på sine håndled og sukkede lavmælt "Forbandede vampyre" mumlede hun irriteret og så derefter op på Tatiana og huskede at hun havde set så forfærdet ud da Rose havde fjernet bindet omkring sine øjne "Ser mit ansigt virkelig så slemt ud?" spurgte hun med en lavmælt stemme og så ret trist ud.

"Du ser forslået ud. Meget forslået.. Men jeg blev mest overrasket." svarede hun, og kunne godt regne ud at det nok havde noget at gøre med hendes ansigtsudtryk, da hun først så Rose.

Hun nikkede svagt og smilte svagt "Okay. Men det skal nok blive normalt igen" mumlede hun og håbede ihvertfald at hun ville ligne sig selv i løbet af ingen tid. Hun vidste ikke om hun ville have nogen ar, men håbede at hun ikke ville have det.

Tatiana nikkede lidt, og rejste op. Tog vandet og kluden med ud i køkkene igen, og kom så tilbage efter førstehjælpskassen. "Er du ellers okay?" spurgte hun, selv om det nu nok var et lidt dumt spørgsmål. Hun vidste bare ikke hvad hun ellers skulle sige..