A silent night

Dato : Irl
Årstid : Forår
Dag : Onsdag
Vejr : Skyfrit
Sted : Havnen *Surpriiiiise*
Tid : 17.32
Omgivelser : Ikke en sjæl

Artemis balancerede på kajen. Det var egentlig utroligt hvor hurtigt man kunne blive væk fra fire voksne der skulle holde øje med omkring 40-50 børn i forskellige aldre. De ældste børn hjalp jo sådan set til med at holde øje med de mindre, men af en eller anden grund var der sjællent nogen der var synderligt opmærksomme på Artemis. Det var hun sådanset også meget godt tilfreds med, men hun vidste hvor forfærdet nogle af de voksne blev, når det gik op for dem at de endnu engang havde glemt hende inde i byen. Det morede hende at de troede at der ville ske hende noget slemt, bare fordi de ikke lige var i nærheden. Som om at hun, fordi der ikke lige var nogen hun kendte i nærheden, ville gå i panik, begynde at tude, og gå med hvem som helst blot for at komme hjem igen. Dette var dog langt fra tilfældet.
Egentlig var det noget tid siden hun havde forladt de andre, og de var vel nok hjemme nu. Det var nok ved at være spisetid for de yngste, så de voksne ville nok ikke opdage at hun manglede før om nogle timer. Fint nok, så havde hun stadig noget tid, hvor hun kunne få lov at gå rundt som det passede hende..

Adam sad omkring en meter fra kajen, op af en skraldespand. Han sad helt roligt med lukkede øjne og hørte musik fra en lille iPod. Hans ene fod vippede i takt til musikken og han nynnede stille med på sangen, så det næsten ikke kunne høres. Han gabte kort. Han havde haft en stresset dag så at sidde og slappe af var som himlen for Adam ligenu. Han havde takket nej til at tage med sine venner ned i byen efter skolen, så han havde søgt ned til havnen for at være sig selv, og slappe af.


//ja undskyld længden -.-//

Artemis fortsatte sin lettere dansende gang, og lod blikket gå rundt på omgivelserne. Fik øje på drengen længere henne. Det lette smil der havde hvilet på hendes læber forsvandt langsomt. Det var næsten som om, at det hun smilede af forsvandt i det øjeblik der var andre til stede. Som om de tog det væk. Eller slog det ihjel. Det sm fødder, i de fine laksko var stoppet op, og de grønne øjne betragtede den fremmede. Som om han havde sagt noget, uden egentlig at åbne munden. Artemis havde for vane at betragte alt nyt omkring sig, og eftersom hun jo ikke havde set drengen før, så var han antageligvis ny.. I hvert fald for Artemis.
Hun blinkede et par gange med øjnene, og begyndte så igen at gå. Denne gang med korte, tænkende skridt, i stedet for de store legende skridt der før fik hende frem.

//Never mind that^^//