Varm mad og kølige smil.

Tid: Middagsmaaad!! X3
Sted: Kantinen.
Omgivelser: Alle er klar til at spise.
Vejr: Svagt overskyet.
___

Curia småsludrede om løst og fast med hendes overfladiske veninder, som nok kun hang ud med hende fordi hun var lækker. De viste ikke at Curia faktisk havde gået her før, men havde været væk i et stykke tid. Den gang var de ikke engang startet i 2. klasse i folkeskolen. Men hendes opmærksomhed var i hvert fald rettet mod dem, og derfor opdagede hun ikke noget før det var sket. Lige pludselig stod hun op, og så på drengen bag hende hende, med glødedene øjne. Drengene som sad om bordet, fniste hysterisk, da de sad ved samme bord som den idiot som lige havde spildt på hendes t-shirt. Så sendte hun mennesket et utrolig køligt, med også utrolig smukt smil.

Adam sad ved et bord for sig selv. Indtil videre i hvert fald. Han så lidt rundt på folk omkring sig. Han kendte egentlig ikke særlig mange af dem. Han var kun på prøveuge, for at finde ud af om det ville være interessant at gå her, så han gad heller ikke knytte for mange venskaber endnu hvis han ikke skulle gå her. Uanset hvad skulle han være færdig på teater skolen før han startede her, men der var heller ikke længe til. Han lod sit blik glide rundt på folk, og endte til sidst med at stirre ned i bordet, men halvt lukkede øjne, imens han kort gabte.

Curia var ikke særlig ond af natur, men når folk direkte spildte på hende, og når det var tydeligt at det var med vilje, så blev hun altså virkelig vred. Men hendes ansigt udstrålede bare ro og skønhed. "Hvorfor gjorde du det?" hviskede hun, med den utrolig udsøgte vampyr-stemme. "Jeg.. jeg skal nok erstatte di... dit tøj!" udbrød han stammende, men der var ikke én muskel som havde ændret sig i hendes smukke ansigt. "Nej, det er slet ikke nødvendigt," hviskede hun igen, med den utrolig søde stemme. Hun løftede sin hånd, og vendte håndfladen opad, og stod bare stille. Drengen rejste sig skrigende op, og løb ud af kantinen, med sine venner som fulgte efter. Hun havde ladet ham se en kæmpe edderkop, som var kravlet op på hendes hånd. Men selvfølgelig havde den aldrig været der.

// Sikke meget krea ^^

Adams opmærsom hen blev rettet mod drengen som løg skrigende ud at kantinen. Han undrede sig gevaldigt over det, men smilede lidt over det også. Han så lidr rundt for at finde ud af hvad der havde skræmt ham og hans venner så meget. Han fik ikke rigtig øje på noget specielt. Jo en pige sad som om hun havde noget i sin hånd, men han så intet. Han sad lidt og legede med den ene af sine piercinger i læben, imens han tænkte


// ja helt vildt oo' mik krea er like ______ //

Curia skulle til at sætte sig ned ved bordet hun oprindeligt kom fra, men pigerne veg væk fra hende, som om de var utrolig bange. Men det var de jo nok også, efter hendes skræmmende optrin. Hun løftede svagt øjenbrynene, og satte sig så ved et forholdsvist tomt bord. Tja, der sad kun en anden dreng. Hun kunne ikke lade være med at smile svagt til Adam, og hvilede sin albue på bordet, uden rigtigt at sige noget, men nippede bare til sin æblejuice som hun hele tiden havde båret rundt på.

Adam kom til at grine lidt over venindernes reaktion over ingenting. Han så hen mod hende da hun kom hen til bordet. Han smilte venligt og uviden tilbage. Pigen var kønnere end de fleste andre herinde, men han var jo også uviden om hvad hun var. Som alle andre mennesker troede han ikke på overnaturlige væsner, og selvom de fleste nok undrede sig over hvad der var sket for, så rørte det ikke Adam specielt meget. Han synes selvfølgelig det var underligt, men han var næsten mere betaget at pigens skønhed. Han kunne ikke huske at han havde set mange der var så kønne. "hej" sagde han kort da hun satte sig, og han smilede venligt tiil hende.

"Hej," gentog hun, bare med en venlig stemme. Og når hun flirtede var der ingen tvivl. Hendes stemme var utrolig smuk, som vindklokker i natten, og den udtonede elegant i mørke. "Curia," præsenterede hun sig kort, og sendte ham et svagt smil. Selvom hun smilede svagt, glitrede hendes blå øjne som små, blå stjerner. Hun strøg hånden igennem sit rødligehår, en hårfarve som var utrolig sjælden, men hun elskede den. Den havde været hendes kendtegn som spion, og alle viste hvem hun var. Men nu var hun bare en helt almindelig vampyr, som prøvede at passe ind.

Adam så roligt på pigen, med et let smil på læben. Selvom pigen var utrolig smuk, og alt det der, så følte Adam sig ikke specielt tiltrukket af hende. I hvert fald ikke endnu. "Adam" Sagde han kort, som et svar på et ikke-stillet spørgsmål. Han betragtede Curia lidt, stadig med et smil på læben og så derefter lidt rundt igen. Han synes ikke ind til videre at det var en så spændende samtale, og han vidste ikke selv lige nu hvordan han skulle starte en. På en måde havde Adam lyst til at finde ud at noget om pigen. Hun virkede spændende og mystisk. *Adam find dog på noget, nu er hun kommet herover, og så sidder du bare i akavet pinlig tavshed* tænkte han irriteret til sig selv og så ned på sine hænder.

Curia krydsede sine ankler på stolen, og løftede hånden som en slags gestus. "Curia." svarede hun på hans lydløse spørgsmål. Hun elskede at sige sit navn, da det var så originalt. Ingen hed det længere, og selv dengang hun blev født havde det også været ganske usædvanligt. Hans var ganske normalt, men alligevel så smukt og... Adam-agtigt. Hun kendte dog kun fire der hed det navn, men det var ganske udemærkede bekendskaber. Opsat efter at starte en samtale med dette spændende menneske, ledte hun efter et spørgsmål hun kunne stille ham, som måske kunne starte en samtale. "Piercing, var?" Hun kunne havde slået sig selv efter det spørgsmål hun stillede ham. Det lød bare lidt... dårligt. "Jeg har selv tænkt lidt på det." sagde hun og trak på skuldrene, i et desparat forsøg på at trække det i land.