Plask xD - Missetat.

Sted: Månen? -.-
Tid: Eftermiddag.
Omgivelser: Få folk der bare passerer.
Vejr: SUNSHINE
Årstid: Sommer
Dag: Erhm.. EN dag i Juni.

Mattis kløede sig i håret og kiggede ud over havet. En mand der gik forbi ham stødte ind i ham, og han fik overballance og faldt. Mattis' brede hvide vinger foldede sig ud, inden han nåede at ramme vandet, og han styrtfløj ind under broen, i håb om at ingen havde set ham. Folk var begyndt at stimle sammen og kigge ned i vandet, og snart indså han at han idag, desværre skulle til at dykke. Mattis himlede med øjnene, sukkede og foldede sine vinger ind. Uden en lyd ramte han vandet og dykkede. Det ubehagelige mørke virkede truende, og han prøvede at skuppe panikken fra sig ved at lukke øjnene. Han brød overfladen og gispede falskt efter vejret. "Hjælp mig!?!?" Udbrød han og plaskede overdramatisk i vandet. "HJÆLP!?"

Artemis, der havde siddet på kajen det meste af dagen og betragtet vandet, så nu hen på den dreng, der var faldet i vandet. Nogle voksne, stod paniske, og anede tydeligvis ikke hvad de skulle gøre, da der øjensynligt ikke var nogen af dem der havde meget lyst til at hoppe ned i det beskidte vand. En kastede en redningskrans, men den landte et stykke fra drengen. Artemis overvejede at hoppe i vandet, men eftersom hun jo ikke var synderligt stor selv, så ville hun nok ikke kunne trække en større dreng gennem vandet? Alligevel forsvandt hendes spinkle skikkelse ned i vandet. Når nu ingen andre ville hjælpe ham, måtte hun vel gøre det? Blikkene blev rettet mod det nye plask, og en bekymret mumlen brød ud, før hun igen kom til syne. Selvom hun sjællent gjorde det, så var hun en ganske god svømmer. Hun forsøgte at komme hen til drengen, men kunne ikke rigtigt for alle hans plask. "Hold så op" mumlede hun, og knep øjnene en smule sammen.

Mattis kunne ikke holde det kørernde længere og kom til at grine. "Undskyld" Smilede han og begyndte at træde vande. Han kiggede på hende, men beholdt hans paniske udtryk, så folkende på lang ikke fattede mistanke. "Du er en søf pige, så lad mig sige hvad du skal gøre okay?" Hviskede han og plaskede lidt mere i vandet. "Lad som om du redder mig, svøm mig over til bredden okay? Få din belønning, og så får du 500 kroner" han kiggede på hende. "Er det en deal?" Han smilede bredt og begyndte at synke lidt ned i vandet. "Hjæælp" Hostede han, og blinkede så til hende. "Så er det showtimee"

Han.. Han fakede? Det var bare en spøg? Artemis blev så fornærmet, at hun næsten havde lyst til at svømme sin vej fra ham. Dog greb hun alligevel fat i hans krave, da han begyndte at synke. Trak ham med over til bredden. Så utilfredst på ham, hvor de fleste andre børn på hendes alder, nok bare havde været utålmodige for at få deres belønning. Men nu var Artemis jo heller ikke noget almindeligt barn...