Meget tidlig morgen - Joanne

Tid: Tidlig morgen ca. klokken 03:00
Omg: Ingen mennesker, ikke engang fuglene er stået op endnu.
Vejr: støvregn ikke meget, men det er der da.
P: læderjakke og et par sorte jeans og et par vance sko.

Zack sad inde i et lille telt der var slået op, ude på stranden.. eller det var ikke lille der var 4 rum i teltet, 3 rum hvor der lige akkurat kunne være en sovepose og så lynes for, og så det forrum hvor man kom ind når man gik ind i teltet, der havde Zack sit gasblus stående, han vidste ikke helt hvorfor han havde ville campere lige her og nu, han havde bare lyst til det.

Joanne kom svajende gående ned af stranden, med svagt uglet hår, og krøllet kjole. Hun havde gået herude hele natten, bare fordi hun ikke havde kunnet sove. Hun havde regnet med at møde nogle, fordi alle i de her byer var så åndssvage. Hun havde da mødt William en nat i en skov, så hvorfor skulle der ikke være nogle herude nu? Det gibbede svagt i hende, da hun så noget længere ude ad stranden. Det var ikke et menneske, men en mærkelig, stor, trekantet ting.

Zack var trænet i forskellige ting og hørte fodspor, men han kunne ikke bestemme hvilket væsen der kom imod ham, hvordan kunne han være så dum og være gået næsten ubevæbnet herned?... Han trak sin dolk, i den ene hånd og gemte hånden på ryggen, og gik ud af teltet og lod som om han ikke havde opdaget pigen der kom, selvom han stod og kiggede lige i hendes retning, han kunne ikke besteme om hun var vampyr eller ej fra dette sted, så han ville lade hende komme lidt tættere.

Hendes øjne var slørede, og hun måtte blinke et par gange for hun igen kunne se skarpt. Der stod en fyr foran den sjove ting, og det var først der det gik op for hende hvad det var. Det var et telt. Hun stoppede op med hendes svajende gang, og sendte ham et venligt smil, selvom de var stadig var ret langt væk fra hinanden. Hun sendte ham et kært, fjoget smil, og tog endnu et par vaklende skridt tættere mod ham. Hun var ikke fuld eller noget, men det så virkelig sådan ud.

Han vidste vampyrer ikke kunne blive fulde og gemte derfor kniven i jakkelommen meget hurtigt og gik hen imod hende, og nikkede til hende, og forsøgte at se venlig ud, men så mest overrasket ud fordi han ikke regnede med folk rendte rundt på stranden ved denne tid. "Kan jeg byde på the, eller kaffe?" spurgte Zack smilende og antog hende allerede for at være en gæst.

Hun vaklede de sidste skridt hen til ham, som om han var en god ven, eller i det mindste en træ-pæl som hun kunne holde omkring for ikke at vælte. "Helst the." grinede hun og strøg hånden igennem sin sorte manke, og sendte ham endnu et fjoget smil. "Undskyld jeg sådan kommer brasende. Joanne." præsenterede hun sig kort.

"Jeg hedder Zack.." sagde Zack og smilede til hende og gik hen til teltet og varmede noget vand og fandt nogen thebreve frem, med forskellige smag, der var jordbær smag, trope smag og english breakfest. Zack var ikke træt, det var ikke længe siden han var stået op, men han var ikke træt.

Joanne satte sig bare ned på sandet, og lod sig falde baglæns ned så hun lå ned. Verdenen drejede rundt for hende, og hun skulle lige til at kaste op... Hun satte sig hurtigt op igen, og måtte kæmpe for ikke at brække sig. Hun kløede sig på hagen, og blinkede sandet ud af øjnene.

Zack rendte hen og løftede hende op i hans stærke arme og bar hende ind i det varme telt og lagde hende på hans sovepose, han lukke teltdøren så varmen ikke forsvandt ud derfra, det var et termotelt. "Er du helt okay?" spurgte Zack og lagde øret til hendes bryst for at tjekke hendes hjerteslag og tog hendes puls både på hånden og halsen, for at tjekke om hun havde det okay.

Hun rødmede svagt, og lagde sig til rette med et svagt smil. "Jeg er bare lidt svimmel." mumlede hun og så op på ham. Han så så guddommelig ud, sådan som han stod oppe over sig. Hun rødmede bare endnu mere da han lagde øret mod hendes bryst. "Tak tak, jeg er okay." grinede hun, selvom det faktisk var ret dejligt at han sådan dobbelttjekkede hende.

// Hvor er alt min krea blevet af?? *Suuk*

"Er du sikker på det?, du virker til at have det dårligt?" sagde Zack lidt usikkert, han kunne ikke finde nogen sygdomssymptomer ved hende.. Men okay han var jo heller ikke læge, så hvad vidste han om det, selvom han kunne lidt af det så småt. Zack satte sig ved siden af hende og tog den færdige the og hældte op i to kopper og rakte hende sukker og sagde undskyldene. "Jeg har ikke noget mælk."

"Bare rolig, jeg er okay." smilede hun til ham, og tog imod koppen. Hun tog med det samme en stor slurk, og skar ansigt. Den var lidt varmere end hun havde regnet med, men for søren, den var jo helt nylavet. Hun klappede ham på benet og smilede svagt. Hun var virkelig glad for når andre var venlig mod hende.

Zack tog en stor tår af sin the, men varmen så ikke ud til at have effekt på ham eller brænde ham.. han havde prøvet det der gjorde mere ondt, og i forhold til det, så var varm the ingenting. Zack lagde jakken da han kunne føle det var ved at blive lidt varmt inde i teltet. Zack gabte stort, og sagde "Hvor kommer du fra?". Zack rakte ud efter en rygsæk og lagde jakken i og så rygsækken på plads.

Joanne kunne ikke lade være med at grine lidt af sig selv. Ikke hans spørgsmål, men det hun nu skulle til at svare ham. "Jeg startede nede fra Deepshell, og så har jeg vandret hele vejen, hele natten.." Måske troede han at det var noget grænseoverskridende noget at løbe så langt, hele natten. Men det var faktisk slet ikke gennemtænkt.

"Hvorfor har du løbet helt fra deepshell?" spurgte Zack og kiggede mærkværdigt på hende, det var da bare LIDT mærkeligt at løbe så langt? især når man kunne undgå det ved at køre i bus eller tage en bil, eller cykkel eller sådan et eller andet transportmiddel, man løb jo kun når man jagede svage væsner eller trænede for at komme i bedre form.

Hun ville ikke virke alt for åndssvag, så hun ledte efter en lidt normal grund. "Øhm..." Hun havde aldrig været god til at tænke hurtigt når det handlede om at være mærkelig. "På. Grund. Af... Træning." Hun holdte en pause efter hvert ord, for at tænke nøje over det næste. Det var ikke lige noget hun gjorde hver dag...

"hvor langt kan du så løbe?, og hvor mange kilo kan du løfte?" spurgte Zack intresseret og undlod at fortælle hende hvad han kunne, hun skulle jo ikke allerede føle han prøvede at overgå hende eller sådan noget... For det gjorde han jo ikke. Zack tog endnu en tår af sin brandvarme the, og gabte igen, men skjulte hans gab lidt, det var jo uhøfligt at gabe... Eller det syntes nogen det var.

"Er du træt eller noget?" spurgte hun venligt og kløede sig i håret, og sendte ham et imødekommenet smil. "Jeg... Kan løbe virkelig langt!" udbrød hun og klappede i hænderne af begestring. Hun kunne faktisk løbe ret langt, men hun sagde det faktisk kun fordi hun ville overgå ham, eller måske passe lidt bedre ind sammen med ham. Han virkede virkelig meget som en bodybuilder, ikke fordi han var pumper eller noget, men .. okay, hun gav sig selv hovedpine. "Og jeg er også meget stærk!" grinede hun.