på dybt vand (justin)

Dato : 7 maj
Årstid :forår
Dag : fredag
Vejr : overskyet, med små solstrejf
Sted : i haven
Tid : 12 45
Omgivelser : haven? xD


viol, havde forvildet sig ud på dybt vand, hun havde aldrig været der før, ov var ikke vidende om farene ved søen, hun gik roligt rundt, og nød vert et øjeblik solen var fremme, hun havde dog ingen anelse om hvor hun var eller, hvor hun skulle gå hen, hun kunne svagt høre fuglene synge i det fjerne, og gik mod dem uvidende om at hun var ved at gå direkte ned i den sumpede sø, et øjebliks uopmærksom hed, fik hende til at snuple over en gren, og hun faldt bagover lige ned i søen, hun troede at det var en almindelig sø, og prøvede at svømme op igen, men jo mere hun prøvede, jo mere sank hun i, hun fik fat i en gren der var over vandet, hun holdt godt fast i den, men jo mere hun kæmpede sig op ad, jo mere trak vandet hende ned, hun var ikke tyben der råbte og skreg, men bange det blev hun nu..

Justin gik ned af gaden og lod sit blik glide henover de forskellige omgivelser med et uinteressant ansigtsutryk. Han betragtede træerne i den ene side af vejen og stoppede så pludseligt op. Havde han ikke hørt noget? Han lyttede mere intenst og fandt så frem til at lyden kom fra en gren der tilsynladende blev trukket i, og nogle sekunder mødte lyden af vand i bevægelse ham også. Af ren nysgerrighed drejede Justin ned af gaden til en smal sti hvilket var en smutvej ned til havnen, og det første han fik øje på, var en ung pige som en smule panisk plaskede rundt i vandet. Han spærrede øjnene lidt op, og løb så i vampyrfart over til pigen som han tog ved hånden, og roligt trak op af vandet. Han lagde hende ned på græsset, da han ikke vidste om hun ville være for træt til at stå op, og så bekymret på hende "Er du okay?" spurgte han, satte sig ved hende og strøj noget hår fra hendes ansigt.

hendes hjerte galoperede, og hun var vildt forpusdet, hun var ved at midste krafterne da der pludselig var en der greb fat i hende og trak hende op, hun så lettet på ham, mens hun hev efter vejret, efter noget tid, blev hun bere rolig og hun nikkede stille, og svarede.. "ja.. tusinde tak" hun smilede taknemligt, og havde fået er kæmbe chjok over hvilken kraft vendet i den sø havde, hun havde ingen krafter tilbage, og hendes hår og tøj var gennemblødt... hun var meget taknemlig, hendes øjne var grønne, og blide som dådyrøjne.

Justin så stadig på hende med et lettere bekymret blik og fornemmede godt at hun var menneske hvilket fik et næsten usynligt blåt glimt frem i hans øjne, men det forsvandt hurtigt igen. "Pas på en anden gang" sagde han og så ud på vandet bag dem "Vandet er dybere end man forestiller dig" afsluttede han stille og så lidt på hendes gennemblødte tøj, og derefter på hendes smukke øjne.

hun fik med lettere besværd sadt sig op, hun så roligt på ham, og svarede... "det skal jeg nok..." hun smilede roligt, men trak vejret hurtigt, og usammenhængen. hun så roligt ud på vandet og sagde stille... " det fandt jeg ud af." hun så roligt på ham igen, og smilede blidt... hendes hår hang vådt ned af hendes ryg der var blevet kold, af vandet, og en blid brise..