Mismis leg med miiiig ^^

Dato: Irl
Tid: Irl - 21-22 tiden
Vejr: lunt, men gå ikke uden din jakke
Udseende: Mørkeblå converse, sin lange sorte jakke, blå t-shirt og grå cowboybukser

Jara så lidt ned i det sorte vand, der lå omkring bådene. Hun gøs selvom der egentlig var lunt nok, og gik lidt videre hen af kajen. Hun nynnede lidt for sig selv, og så sig lidt om. Hun kom ikke så tit på havnen, men der var nogen meget gode minder fra da hun var barn, sådan noget som enorme is man ikke kunne spise det halve af, og legen på kajen selvom man fik at vide en million gange at man skulle passe på sig selv. Men det var selvfølgelig længe siden, og om dagen. Hun bed sig i læben, og tænkte sig om tænk hvis der var andre væsner der, vampyrer eller måske dæmoner? Hun trak sin jakke tættere om sig og gik roligt videre, hun kunne vel flyve sin vej hvis det blev nødvendigt.

Artemis tullede som sædvanligt rundt, hvor hun ikke burde være. Hun var iført en hvid skjorte, og en mørk, ærmløs kjole ud over, som var det tøj alle pigerne hos Far gik i. Hun balancerede på kajen, og bed sig svagt i læben. Ikke fordi hun var bange for at miste balancen, og falde i vandet, men fordi hun havde rigeligt at tænke over. Det var også derfor hun ikke bemærkede at der var andre på havnen denne aften. Hun så ned mod sine fødder, der var iført de lidt for store, sorte lak sko. Igen en ting alle pigerne gik med. Dog var det ikke alles sko der var for store, men da Artemis var lille af fysik, så var det svært at finde tøj, der passede hende hundrede procent.

Jara hørte skridt, og så sig omkring og standsede. Hun fik øje på en lille pige henne ved kanten af kajen. Hun standsede op, hvor var hun dog... ikke særlig gammel? Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle tænke. Hun begyndte at gå igen, men denne gang gik hun hen imod pigen. Hun standsede et par meter fra hende og rømmede sig diskret "H-Hej" sagde hun forsigtigt, for ikke at skræmme hende, hun ville ikke have at hun faldt i vandet. Hun smilede venligt, det var ikke lige hver dag hun stødte på små børn så sent, sikke nogen tanker hun følte sig jo helt pædofil! Hun skar kort en grimasse. Hun så pigen lidt an lille og lille var hun måske ikke 8-9 år gammel?

Artemis så op, da der nu pludselig blev snakket til hende. "Godaften" svarede hun, og betragtede pigen, der havde snakket. Lagde let hovedet på skrå, og ventede på den sædvanlige 'Hvad laver en lille pige ude så sent', eller 'burde du ikke være hjemme nu?'... Voksne skulle altid bekymre sig over at hun hun tilbragte så meget tid uden opsyn. Men nu var Artemis sjællent under opsyn, selvom hun var hjemme, og så derfor ingen grund til at de voksne skulle bekymre sig sådan om hende...

Jara var bare lykkelig for at hun ikke var faldet i havnen. Hun smilede større da hun fik respons "Hvad laver du?" spurgte hun og stod stille. Hun så sig kort omkring, og ventede at der måske ville komme en forælder til pigen gående, men hun så ingen, hvorfor? Hun så lidt på pigen igen "Må jeg spørge om noget?" spurgte hun stille. Jara holdt af at vade lidt rundt alene for at klare sine tanker, men hun havde tænkt og nu var hendes opmærksomhed rettet mod pigen. Hun virkede sød, men i hendes øjne gemte der sig noget, en slags viden. Jara undrede sig lidt hvad kunne den viden gå ud på?

"Jeg går." svarede Artemis, på det første spørgsmål, da det jo dybest set var hvad hun lavede. Hun gik som hun plejede, og sked mildt sagt på alle de forbud, der lå omkring at gå ud alene om aftenen, og snakke med fremmede, og lege ved havnen...
"Det må du vel godt?" svarede hun spørgende, og var nysgerrig efter hvad det mon var pigen ville vide. Det kunne jo være så meget. Klassisk ville det nok være noget som, hvor hendes forældre var, eller noget i den retning. Men pigens første spørgsmål havde jo ikke været som Artemis havde troet, så måske dette heller ikke ville være det? Tja, der var ikke meget andet at gøre, end at vente og se nu...

Jara så på Artemis og grinede lidt af svaret, og holdt sig for munden "Se det er jo klart.." sagde hun og himlede med øjnene af sig selv. Hun så lidt op mod nattehimlen der var drysset til med stjerner "Jeg ville bare spørge om hvad du hed" sagde hun med et mildt udtryk i sine blå øjne. Hun lod sit blik glide lidt rundt igen og rynkede let på næsen "er du her helt alene?" spurgte hun så lidt mere stille, for det kunne hun ikke rigtig få til at passe sammen. Hun så på pigen var det, intelligens det i hendes øjne? Det kunne da umuligt være, ikke så voldsomt for sådan en ung pige, men hun virkede da intelligent at snakke med.

Artemis nikkede let, da pigen himlede med øjnene. Folk havde det med at smile, eller ligefrem le, af hendes åbenlyse svar, en da hun ikke lavede andet, så ville hun da såsandelig heller ikke bilde folk noget ind. "Jeg hedder Artemis, og ja. Jeg er her alene." svarede hun, og nikkede igen. "Hvad hedder du?" gengældte hun så pigens spørgsmål, og så igen lettere nysgerrig ud.
Sendte så et blik op af havnen, den vej hun selv havde været på vej. Nej, der var da vist ikke andre. Så var pigen nok også alene taget en tur på havnen. Nu var det jo selvfølgelig lidt mere normalt at finde end pige omkring de 15-16 år, der vandrede rundt alene om aftenen, og natten, end det var at finde en pige på cirka 10 år, der lavede det samme.
Men egentlig kunne det vel faktisk være lige meget? De voksne Artemis var vant til ville aldrig synes at nogen burde rende rundt så sent, i stedet for at ligge i deres senge og sove.

Jara så Artemis, spøjs lille unge men god nok. Hun smilede "bor du i nærheden da?" spurgte hun, for det kunne være hun boede i en af villaerne ved havnen, for hun kunne vel ikke være her helt alene, og så måske være langt væk hjemmefra. "Jeg hedder Jara" svarede hun smilende, og så hendes nysgerrige blik. Hun gik hen til Artemis og satte sig på kanten og så lidt op på hende, og så derefter på de små bølger "bølgerne ligner sorte fisk" sagde hun og grinede lidt, for vandet var mørkt og de små bølger lignede fiskerygge der lige tittede op engang imellem. Hun svingede lidt med benene, og så op på Artemis med et venligt smil. Det var ikke faldet Jara ind at Artemis måske gik sine egne veje, uden voksne. Jara så lidt på sine bukseben, og tænkte lidt.

Artemis rystede på hovedet til svar, og satte sig ned ved siden af Jara. "Jeg bor i la Sunisha." sagde hun så, og fulgte Jaras blik ned på bølgerne. Fisk? Lignede det fisk?... Det kunne hun da altså ikke se...
Jo, vent. Nu kunne hun se det. Det lignede jo faktisk store sorte fisk, der tumlede rundt mellem hinanden. Et lille smil voksede frem på Artemis' læber, mens hun betragtede de såkaldte fisk. Mærkeligt.
Hun satte sig sådan, at hendes hænder var placeret mellem hendes ben, og hun kunne læne sig et stykke fremad uden at skulle være bange for at falde i vandet. Ikke at hun rent faktisk var bange for at ryge i, da hun var ret så god svømmer. Egentlig var hun ikke rigtigt bange for noget. Jo, hun var bange for, at Far skulle opdage det, når hun gik ude, men ellers? Nej, ellers var der ikke rigtigt så meget konkret hun var direkte bange for.

Jara så undrende på Artemis, hun kunne ikke finde ud af hvoorfor hun var der helt alene og og hvorfor hun var ude så sent? "La Sunisha? Det er da langt herfra? Hvordan kom du helt herud?" spurgte hun undrende og så på hende. Hun så Artemis's smil, og smilede en lille smule selv, og vendte sit blik mod 'fiskene'.
Jara skævede til Artemis engang imellem, når hun lænede sig frem, det kunne jo være hun ikke kunne svømme.
Jara satte sin taske bag sig og støttede på sine hænder "Det er ærgeligt at vandet er så plumret i havnene, ellers kunne man sagtens svømme der.." mumlede hun og betragtede det sorte vand der bugtede sig under dem.

Artemis satte sig ordenligt igen, og så overvejende på Jara. Hvor meget skulle hun sige? Hvor meget kunne hun sige, uden at Jara blev forbekymret? På den anden side var det måske forsent at undgå, at hun blev bekymret, men så skulle det jo helst ikke blive værre. "Med bussen." svarede hun så, stadig med et overvejende ansigtsudtryk.
Vendte dog blikket ned mod vandet igen, da Jara begyndte at snakke om det. Bade i havnen? Mellem alle skibene? Aldrig i livet, om det kunne falde Artemis ind, lige meget hvor rent vandet så end var. "Måske..." svarede hun dog, da hun ikke ville afvise Jaras tanke fuldstændigt... Hun ville bare aldrig selv gøre det...