Havnen.. (Lorcan)

Sted: Havnen
Tid: 18.32
Dato + Dag: Irl
Vejr: Solen er ved at gå ned og små lunt
Omgivelser: Nogle mennesker der er på vej hjem eller går en tur


Isabella gik ned langs kajen, hun gik nærmeste på line. På den ene side var der jord og den anden mørkt og dybt, ja næsten endeløst vand. Der var dog stadig nogle få både tilbage, da de fleste sikkert var ude og sejle eller noget andet. Det var jo også dejligt vejr så hvorfor ikke bare gør det, nu hvor der var lejlighed til det? Hun smilte, og var stolt af at hun endnu ikke var faldet da hun var utrolig klodset. Hun gik dog videre uden at tænke over at der måske kunne komme en lille dreng og skubbe hende i vandet eller andet..

Lorcan fulgte englen med blikket fra sin udkigspost på taget af en fiskerhytte. Han havde ligget på det samme sted i over en time uden at vide hvad han skulle tage sig til og nu havde han fundet den perfekte form for underholdning. Hans smilede lumsk så de lange hjørnetænder synedes og kom lydløst på benene. Han sprang ned fra det faldefærdige lille hus, hvis grønne maling fald af i store flager. Han var godt skjult af de tætte tornebuske der pyntede siden af grusstien. *Det her skal nok blive sjovt* tænkte han og smilet forlod ikke hans læber.

Isabella blev ved med at gå på 'line' ned langs kajen, med et mindre koncentreret blik malet over sig. Et stærkt vindpust fik hende til at falde ned på asfalten. Heldigvis skete der dog ikke noget selvom det gjorde ondt. ''Av'' mumlede hun og sukkede. Det var bare typisk hende. Hun burde have vidst at det var en dårlig idé, at gøre det men der plejede jo næsten altid at ske noget med hende når hun faldt eller noget. Hun rejste sig omtumlet op, og vaklede lidt da hun prøvede at stå fast. ''Så lad dog være med at dreje rundt'' sagde hun surt og kløede sig kort på næseryggen.

Lorcan sad på hug omme bag en omvendt kano og betragtede englen. *Hun... er lidt underlig.* tænkte han imens han holdt øje med hendes lille udbrud. Han rullede med sine blå-violette øjne. *Som om folk ikke kan sige det samme om mig*
Lorcan havde ikke bestemt sig for om han skulle æde englen eller bare lege med den.
Han begyndte langsomt at snige sig langs den lange røde kano for at komme om på siden af en af de større sejlbåde. Hvis han bare kom op på taget af den ville han kunne springe lige ned til hende.

Isabella der endelig kunne stå ordentlig fast uden det hele drejede rundt, havde endnu ikke bemærket vampyren. Hun så hen over havnen og bemærkede de sidste mennesker der var på vej hjem, fra deres mindre visit på havnen. Det var stadig et par små lys i, bådene så helt ensom var hun ikke. ''Æhr.. Hvor er her tomt'' mumlede hun og gik hen til broen for at sætte sig på den. Hun strejfede vandet, med sin tå spids og så ned i det uendelige dyb af vand.