Prøver de at få mig til at hade dem? - Morgan

Tid: 22:34
Dato: irl
Sted: i en lysning som mørket dog har overtaget
Vejr: koldt og halvmørkt
Omgivelser: Krager i trætoppene, træer men ellers er der ingen udover Chace

En mørk skikkelse bevægede sig elegant gennem skoven, trods den let haltede, pga en lang flænge på skinnebenet som også havde flænset det nederste af hans sorte jeans. Godt nok var flængen ikke så dyb som den kunne have været, men hold kæft hvor gjorde det bare ondt alligevel. Dog undslap der ikke en lyd fra Chace som roligt gik ind til en lysning så han kunne se på såret som han ikke havde haft tid til at kigge på før, eftersom en varulv havde kastet sig over ham uden varsel. Forsigtigt satte han sig ned på en træstamme og lagde det ene ben over det andet så den blodige flænge kom til syne gennem stoffet. Der var et eller andet sort i såret og han bed sig i læben mens han varsomt trak kloen ud fra det. Chace lukkede øjnene af smerte og så kort på kloen før han med et lille suk lagde den ved siden af sig.

Ikke så langt fra lysningen kunne man se blade der fløj op i luften, grene der knækkede på jorden og andre oppe i tæerne så piskede afsted. dog var det næsten umuligt at se hvad det var, som fik det til at flyve sådan rundt i skoven. men man kunne se skæret af sort og nået lyst, 2sekunder efter kunne man se hvad det var da det stoppede op. en ung og flot mandelig vampyr stod inde i skolen, hans mørkerøde øjne søgte rundt i skoven. hans lyse hår gik ned til hans skulder, og han havde en lang åben frakke på. han var ikke særlig sulten, men efter hans mening kunne man aldrig få nok af blod. og når man havde en friaften/nat før kæreste og barn, så kunne man jo lige så godt hygge sig. så når duften af blod kom med vinden mod ham, så kunne han ikke andet end at havde lyst til at finde ud af hvor det kom fra. han så sig kort omkring inden han gav et hop fra sig og røg op i et træ, et charmerende smil kom fra på hans læbe da han kunne lugte af det ikke kom fra et dyr. og det var han endelig glad for at han ikke spiste fra dyr, han begynde at hoppe fra træ til træ til han nået lysningen. han satte sig på en gren som han var sikker på at kunne holde ham, han så ned på ham og smilte mens han bare indåndede duften af blod

Chace rev hurtigt det nederste stykke af sine jeans af og bandt det effektivt om sit skinneben det sted varulven havde skadet det. Han løftede langsomt hovedet idet hans 6. sans trådte i karakter, og oplyste ham om en andens tilstedeværelse. Hans tanker faldt med det samme på varulven som havde såret ham, men det var noget over den fornemmelse han havde, som fortalte at det ikke var varulven igen. Norget farligere? Noget mere risikabelt? Tja, hvorfor ikke? Chace's blik søgte op til trætoppende og så hen af jorden igen hvor det ledte efter spor af fremmede i skyggerne, men intet fandt det. Mennesket blev en smule mistænksom og tankerne blev ved med at skifte, men stadig blev han siddende på træstammen som om han intet havde bemærket, men nu skulle man ikke lade sig narre. Alle hans sanser var igang.

Morgan forblev bare siddende i træet og blottede sine tænder i et smil, hans tænder løb næsten i vand over duften af blod. men han havde levet i langtid og derfor lært at styre sig, det var han dog også tanknemlig for at han ikke bare hoppede på folk. han bøjede sig hen i luften for at se bedre på ham, han hævede det ene øjebryn da der var et eller andet ved ham som han ikke kunne lide. han var dog ikke sikker på hvad det var "burde små mennesker som dig ikke holde sig indenfor ?" spurgte han om med sin flotte og dybe mande stemme

Chace pillede lidt ved såret mens hans opmærksomhed var rettet mod træernes mørke stammer og grene som bredte sig i skoven. Et virvar af mørke som efter stemmen at dømme skjulte en ung mand. Hvad lavede en anden mand i skoven på sådan en aften? Hvis det ellers ikke var en anden dusørjæger, måtte det jo være et væsen hvilket fik Chace til at have hænderne parat hvis et pludseligt angreb skulle vise sig. "Ikke mere end du burde" svarede han med en lettere provokerende undertone da det irreterede, og på samme tid foruroligede ham at det skulle dukke endnu et væsen op lige nu. Nu hvor han var svag og sagtens kunne overmandes. Hvad ville der ske? Hvad kunne der ske?

Morgan kunne ikke lade være med at give et grin fra sig, han blev siddende lidt inden han svang sine ben ud i luften. han lod sig elegant falde ned fra træet og landede lige så elegant, han så over på ham med sine mørkerøde øjne og kunne ikke lade være med at smile "tror mere jeg kunne klare mig her ude end dig" sagde han og gik lidt over til ham, han vende sit blik ned mod hans ben og kunne ikke lade være med at smile. da den søde duft at blod sad i luften "har du kommet til skade ?" spurgte han om og lod sin tungespids glide hen over sin hjørnetænder

Chace nikkede svagt for sig selv idet fyren sprang ned fra grenen og med en utrolig elegance landede med begge fødder på jorden, hvilket bekræftede at han ikke var menneskelig. Indtil videre kunne Chace få det begrænset til vampyr, dæmon og varulv. Han ignorerede dog bare fyrens svar og så på ham mens han diskret lagde den ene hånd på den primitive forbinding for at beskytte det en smule - det så næsten helt umærkeligt ud. "Som du ser.." sagde han og så kort ned på blodet som havde gjort det meste af hans skinneben rødt, og selvom det dunkede i såret viste han det ikke. Det var heller ikke så slemt nu hvor han sad stille. Chace lagde mærke til den andens hjørnetænder hvilket fik udvalget af racer begrænset til den ene...hvis ikke han var bloddæmon, men det regnede Chace ikke med, da fyren havde den tiltrækkende charme som vampyre havde overfor mennesker. "Hvad laver du herude?" spurgte han henkastet og trommede let med fingrene på forbindingen.

Morgan så over på ham og smilte, han nikkede stille for sig selv og gik tætter på ham. han lag sine hænder ned i lommerne og fjernede ikke sit blik væk fra ham "jamen det er jo ikke så godt" sagde han og kunne dufte den stærke duft af blod, som fik ham gik at gå så han højst stop 1 meter fra ham. han satte sig ned på hug og lag sit hoved lidt på skrå "måske skulle du passe lidt på at være her ude med et ben med blod over det hele" sagde han og var glad på sådan et tidspunkt at kunne styre sig selv, og derfor ikke bare hoppede på ham. selv om han endelig havde en stor lyst til at smage hans blod

Chace bed sig kort i tungespidsen da vampyren trådte nærmere og tilsidst kun var omkring en meter fra ham hvilket forståeligt nok gjorde ham utryg og han ønskede egentlig bare at komme væk eller i det mindste skille sig af med såret så han kunne forsvare sig ordentligt men det kunne han naturligvis ikke. "Det er jo ikke ligefrem mig selv som har bestemt det her" sagde han udtryksløst og så bare på ham mens han med den hånd som ikke befandt sig på benet, søgte ned mod flasken med vievand som lå i hans lomme. Bevægelsen burde ikke kunne ses fra Morgans vinkel.

Morgan træk lidt på skulderne og fjernede ikke sit blik væk fra ham "det er da dig selv som har valgt at gå her til?" sagde han og rejste sig op igen, han så ned på ham og kunne ikke lade være med at smile charmerende "ellers er det skæbnen som førte dig til mig" sagde han og kunne ikke holde et grin tilbage, da han endelig bare sagde det for sjovt. han blev bare stående helt stille og så ned på det lille menneske "hvem er du ?" spurgte han om og tog sin ene hånd op af lommen og kørte sine fingere igennem sit hår

Chace fulgte ham med blikket da han rejste sig op igen, og han tænkte lidt på om han skulle beholde den uvidne menneskelige facade eller om han skulle vise sig som dusørjæger. "Det er da ikke mig der bestemmer at en hund af en art kommer og angriber mig" sagde han roligt og beholdt menneske sindet indtil videre. Det Morgan sagde fik Chace til at trække lidt på smilebåndet men det var så svagt at man knap nok ville kunne se det. "Jean" svarede han istedet for sit eget navn da han fandt det klogest sådan. Hans fingerspidser nåede vievandsflankonens glas, men da han mærkede efter, kunne han godt mærke at den havde lækket fra en revne i facaden pga varulvens angreb. Han bed sig svagt i læben.

Morgan kunne ikke lade være med at smile og nikkede, han fjernede ikke sit blik fra ham et eneste sekund *varulv* tænkte han og havde det som om at han skulle brække sig, da han ikke kunne fordrave de hunde. han tænkte lidt over hvad han skulle sige "jamen det er ikke så godt.. jeg hader virkelig også de hunde" sagde han og det passede jo vildt meget, han hævede sit ene øjebryn og tænkte lidt over hans navn. han rakte sin hånd hen til ham "jeg er Morgan" sagde han venligt selv om hans blod kalde på ham

Chace kunne ikke lade være med at føle sig en smule provokeret af den andens smil men tog det dog ikke så tungt da han et eller andet sted havde set det komme. "Så er vi to" sagde han stille og så op på ham, han kunne ikke lide at Morgan var højere end ham når han stod der, og at han så ned på ham. Det var...ubehageligt. Chace så overvejende på hans hånd før han tog den og var stadig ikke sikker på at det var det rigtige at gøre men nu måtte han jo prøve sig lidt frem. Med en lille bevægelse havde han fundet sin dolk frem som var specielt 'designet' til vampyre. Han havde den under sit lår så Morgan ikke ville kunne se den. Det var et forsøg værd. "Er du okay?" begyndte han med et påtaget bekymret blik "Du ser meget bleg ud..og du er meget kold" sluttede han og skjulte et smil der var på vej frem.

Morgan så på ham og nikkede, han gav hans hånd et lille klem inden han tog sin hånd til sig igen "når man er blevet bidt af dem så må man da også hade dem" sagde han og lag sin hånd ned i lommen, han så kort ned af sig selv og hadet at han var kold. og derfor ikke kunne skjule at der er nået ved ham som ikke er ved andre, han rystede let på hovedet og vende sit blik tilbage til ham "jeg har det fint.. bliver bare ekstra kold når jeg ser nået jeg kan lide" sagde han og prøvede at få ham til at tro at der var nået særligt ved ham, men det var slet ikke sådan det var. han gad bare ikke bruge de andre undskyldninger

Chace mærkede det lille klem men tog sig ikke af det og fokuserede hovedsageligt på Morgan selvom han nogle gange blev distraheret af smerten i benet og han begyndte at tænke på om han kunne forbløde af det her? Nej, for det første ville et varulvbid ikke gøre den skade, for det andet ville såret snart begynde at lukke sig og for det tredje var der en stram forbinding. Personligt elskede Chace at give sig ud for at være en anden end han var, og derfor frydede det ham at se Morgan stå der og ikke kunne finde på en bedre undskyldning selvom der fandtes et hav af dem "Det lyder usandsynligt.." sagde han og fandt det underholdende at snakke med ham, men han måtte havde ham tættere på for at kunne gøre noget.

Morgan så på ham og gav et grin fra sig, han så sig kort omkring inden han så ned på ham igen "nej her er bare koldt.. det var en joke, altså hvis du kender sådan nogle" sagde han og satte sig ned på jorden, og overvejede at bide ham men slog det ud af hovedet. for så havde han ikke nogen at snakke med, da han når bare ville `prøve´ på at flygte fra ham så. så han besluttede sig for at lade være med at bide ham, dog ville han måske gøre det sener tænkte han lidt over og besluttede sig for at han ville gøre det

Chace så på ham og tænkte lidt på hvornår vampyren mon ville forlade ham og om han overhovedet havde det i tankerne. "tja..jeg er bare glad for det ikke var en blondine joke du fyrede af" sagde han neutralt og gav ham kort elevator blikket før hans opmærksomhed igen blev rettet mod hans helhed. Chace skæbne var vel op til vampyren nu. Det ville tage lang tid for Chace at komme ud fra skoven alene og med det ben og han ville have brug for hjælp hvilket virkelig var noget han bare hadede at spørge om. Så hvad nu?

Morgan lag sine hænder ned i sine lommer og lag sit hoved lidt på skrå "det kan jeg da også fyre af.. men de er ikke lige så sjove" sagde han og kunne endelig ikke se det sjove i det, da han stort set synes at det var ligemeget med hvilken hårfarve man hade. han gik lidt tætter på ham og lod sit hoved forblive på skrå "du ser ret så godt ud" sagde han og lod sin tungespids glide hen over læberne, inden han vende sit blik ned mod han's ben som duftede skønt af blod "nu får du ikke blodforgiftning vel?" spurgte han stille om og ville helst ikke havde det, da han var sikker på at han's blod smagte vildt godt

Chace sænkede hovedet lidt da han kom tættere på og knugede en smule hårdere om dolkens skaft ved kommentaren. "Måske...måske ikke...hvis ikke jeg kommer ud af denne skov snart får jeg det jo" sagde han stille og var næsten sikker på at kunne forvente et bid fra Morgan indenfor de næste var sekunder men nu kunne han jo ikke være sikker. Han holdt sig blot parat

Morgan så på ham og nikkede kort "det har du nok ret i, men hvem tænker også på det?" sagde han og ville jo bare bide ham inden han fik blodforgiftning, han gik bare stille videre hen mod ham og lod han hånd glide hen over hans hår "alt skal nok gå" sagde han og grinte køligt, han lag sin ene arm om ham og trak ham op til sig og kyssede ham et par gange på halsen "dette gør nok ondt" hviskede han ind i hans øre og skulle til at bide ham