Jeg hader vand.. (Luna)

Dato : irl
Årstid : forår, tidlig sommer om man vil.
Dag : Lørdag
Vejr : Gråsort himmel, regnvejr/tordenvejr
Sted : Werclare domkirke
Tid : 22:35
Omgivelser : kirkebænke, alter osv.

Axel stod i døren til kirken. Han lignede mest af alt en der havde været en tur i vandet, med alt sit tøj på. Han forbandede regnen udenfor, tænk at skulle blive tvunget til at gå indenfor og så et sted som dette? Hvorfor havde vejrudsigten ikke sagt noget om regn?! Axel hadede vand, og det galdt også regn. Han tog et skridt ind i kirken og så sig lidt omkring. Han havde ikke sat sin fod sådan et sted meget længe. Han syntedes ikke rigtig der var noget ved det, bare nogen overdimensionerede vinduer, en masse bænke og en mand på et kors. Han standsede midt i kirken og lod sit blik dvæle ved døbefonten, og sank en klump. Han lyttede til lyden fra det vand fra hans tøj der ramte gulvet, og sukkede kort.

præsterne var der ikke og Luna sad på en bænk og var faldet i søvn hun var også drivvåd hun var også havnet samme sted pga regnen det startede jo med solskind derfor var Luna gået en tur i skoven som hun elskede så meget men var faret vild, så begyndte det at regne og hun havnede i kirken, hun troede ikke på gud. Biblen var jo skrevet af mennesker. hun vågnede og så en dreng, hun fangede hans lugt *En vampyr?.. i en kirke* tænkte Luna forvirret

Axel så sig om, og vred sin trøje lidt fri af vandet. Han så ikke noget usandsynligt, præsterne var nok taget hjem det var jo sent. Han snuste stille, og opfangede en lugt han ikke havde regnet med *varulv?* tænkte han, og lod søgende sit blik glide rundt i kirken. Han opfangede et blondt hoved der lige stak op fra en af bænkene. Han var instinktivt på vagt, og stod stille midt på gulvet. Han bed kort tænderne sammen, og rømmede sig stille "Hej" sagde han så, og så på varulven. Han var ret sikker på at det var en pige, og alligevel var han i tvivl for han kunne ikke se 'hendes' ansigt.

Luna strakte sig og vende sig om så han kunne se hende og rigtig nok det var en pige "hej" sagde Luna og smilte venligt "hvad laver en vampyr i kirken?" spurte hun og studerede ham hans tøj var gennemblødt så han havde nok søgt ly men Luna spurte alligevel

Axel så lidt på hende da hun rejste sig, jo det var helt bestemt en pige. Han blev stående og målte hende med blikket "jeg kan ikke lide vand.." mumlede han til svar "og som du ved så regner det, jeg går ud fra at du også har søgt ly?" sagde han og smilede så en lille smule. Han satte sig på en bænk, der var lidt fra hende, men alligevel stod ret tæt på. Han ville ikke udfordre skæbnen, men var alligevel nysgerrig.

"har det på samme måde" mumlede hun sukkende o kiggede ud af kirkens vindue hvor regnen dalende ned det gjorde det ikke bedere at det også tordnede. Luna satte sig også igen dog vente hun lænte sig lidt over stolens ryglæn så hun stadig kunne se Axel "jeg hedder Luna og du er?" spurte hun med et venligt smil hun var tydligvis ikke fjentlig

Han smilede lidt af hendes forstående ord. Han hørte en rumlen udenfor, og havde egentlig intet imod tordenvejr, det var mere regnen han hadede. Han var meget glad for at hun ikke var fjendtlig indstillet, han ordkede næsten ikke at skulle til at slås "Axel.." svarede han stille "Luna? Det betyder måne gør det ikke?" sagde han og smilede skævt, han havde fundet ud af at varulve faktisk kunne være udemærket selvskab.

"Axel " gentog hun for at kunne huske det "mh (ja) det betyder måne" sagde hun og smilte "hmm du virker anderledes..mere rolig end andre vampyre de ville nok ha angrebet mig " sagde hun og var glad for han ikke var sådan

Han smilede da hun udtalte hans navn, nogen lavede en forfærdelig lespen når de skulle sige det sådan lidt 'Akshel' agtigt, men hun fik sagt det præcis som det skulle. Han nikkede "Det syntes jeg nok jeg havde hørt et eller andet sted" sagde han og smilede roligt. Han grinede lidt "jeg er nok lidt meget afslappet... men du virker ikke som om du er særlig farlig, og du er heller ikke truende så jeg har ingen grund til at angribe dig.." sagde han stille, og smilede venligt.

"jeg er glad for du tænker sådan " sagde hun og grinte "Der er bare mange der ikke tænker på om jeg er fredlig eller ej jeg er kun fredlig vis den person jeg snakker med er fredlig" sagde Luna og kiggede rundt kirken gav gentyd til det de sagde og der var ikkke nogen der inden anded end Luna og Axel hvilke undrede hende

Axel så på Luna "ja det er der ikke mange der gør" sagde han, og smilede lidt "ja den tanke kender jeg godt" sagde han med et lille grin. Axel lyttede til regnen udenfor, og kiggede kort op på de store vinduer der blev oplyst af et lyn. Han rejste sig lidt igen, for han syntedes at de sad for langt fra hinanden. Han stod foran hende lidt efter, og betragtede hende smilende og lagde hovedet på skrå. Det var lidt sjovere at se hende helt tæt på.

"gad vide hvor præsterne er.. " mumlede Luna i et tænkende blik, hver gang torden kom gav det et lille sæt i hende hun fik altid et chok siden de kom uforventet og hun kunne ikke lide lyn og torden det var jo også pga hendes instinkt

Han satte sig roligt ned ved siden af hende "de er vel gået hjem?" sagde han og trak på skuldrene "de skal vel også have fyraften på et tidspunkt" sagde han og smilede skævt. Han lod sit blik glide kort op på jesusfiguren, og tænkte sig lidt om.

"har du måske ret i de skal jo også ha fri" sagde hun og kiggede ud af vinduet i et sukkende blik "hvilken evne har du?" spurte Luna

"Ja, nogen af dem har jo også kone og børn.." sagde han langsomt, og så på Luna. Han smilede lidt "ild sagde han roligt, og lagde hovedet på skrå "hvad med dig?" sagde han så nysgerrigt.

Luna kiggede overrasket på Axel da han sagde ild "is" sagde hun kort, hendes evne var jo at kunne lave is modsærningen af Axels evne

Axel så ligeså overrasket på Luna hun var nærmest han totale modsætning, hun var kvinde, varulv, havde is som sin evne. Det var egentlig ret morsomt. "Vi er modsætninger" sagde han smilende.

"mh , men alligvel ikke fjender" sagde Luna med et smil siden det var interessant at kende nogen der ikke nærmest var ens tvilling

Han trak på skuldrene "det skulle vi jo egentlig være, men jeg kan umuligt hade sådan en som dig" sagde han og refererede til hendes personlighed. Hun var jo sød, hvis hun ikke havde duftet af varulv kunne hun sagtens have været en engel.

Luna smilte stor "tak og i lige måde.. dog ikke lige det med englen men du ved hvad jeg mener " sagde hun grinene og regnen begyndte langsomt at holde op dog var det stadig skyet "vil du gå en tur?" spurte hun

Han smilede lidt af hendes store smil, og lagde hovedet lidt på skrå "så lidt, og tak" sagde han og grinede lidt. Han kastede et blik mod de store vinduer og så at regnen var stoppet, så turde han vel godt gå en tur "jo det vil jeg gerne.." sagde han og rejste sig, og smilede svagt.

Luna rejste sig op og fulgte med "du leder vejen " sagde hun med et smil

"Jamen dog.." sagde han og smilede lidt af det. Og gik hen mod de store døre til kirken "så kom" sagde han til hende og åbnede dørene og så udenfor, og lod den regnkolde vind slå mod sit ansigt.

Luna fulgte lystigt med som en hund og var ikke overrasket over at det var koldt det havde jo lige regner en dråbe ramte hendes næse og hun fik et lille chok med tørte det væk

Axel smilede lidt af hendes munterhed, og gik udenfor og trak hende med. Han grinede lidt da hun fik et chok "stakkels dig.." sagde han.