Skal vi lege? :D (Baby)

Baby tænkte kort. Nej, hun anede da godt nok ikke hvad klokken var. Det var ikke noget hun holdt synderligt øje med. "Noget over tolv vil jeg tro." svarede hun, med et let skuldertræk. "Du har måske planer om at være andetsteds?" spurgte hun så, og smilede lettere drillende. Baby kunne somend let snakke som var hun fra et andet århundrede - hvilket hun i grunden også var - men det var bare ikke særlig tit hun gjorde det. Og gjorde hun det endelig, var det som regel for at drille. Hun var meget drilsk anlagt.

Axel så på hende og satte sig i sandet, og nikkede så "det passer nok meget godt" sagde han og trak sine ben op til sig, og lagde sine arme om dem. "Nææh ingen planer lige nu" svarede han drillende tilbage og grinede lidt. Axel forstod hende udemærket, og morede sig over de gammeldags ord, hun fik sneget ind i deres samtale, det fik ham til at føle sig hjemme. Han fløjtede lidt, og så på hende, og stoppede da han kom til at grine lidt "har jeg spurgt dig hvor gammel du er?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå.

"Nu har du." smilede hun gald, og rynkede så på næsen. Så ud som om hun lige skulle tælle efter, før hun kunne svare ham. "Jeg er 321 år gammel. - Men forresten, så spørger man ikke en kvinde om hendes alder." svarede hun, og rettede sig op som en anden prinsesse. Der var nu ikke meget kvinde over Baby. Jo, i hendes udseende. Hun så skam yderst kvindelig ud, men hendes barnlige drilskhed, og charmerende gavtyve smil, ledte som regel tankerne hen på et barn i fem års alderen. "Hvor gammel er du selv?" spurgte hun så, og så på ham, som om hun kunne læse det før han sagde det højt.

"Hvad mener du med det?" spurgte han drillende, og lagde hovedet på skrå. Han ventede tålmodigt mens hun talte efter, og grinede lidt af det hun sagde "undskyld, men hvis det gør nogen forskel så er jeg ældre end dig så du skal ikke være ked af det" sagde han med et skævt smil, han vidste godt man ikke spurgte en kvinde om hendes alder, men han mente nu godt at Baby kunne tage det. "Mig? Hvilken en af mine aldre?" spurgte han, og slap sine lange ben. Han blev overrasket over det alvidene blik hun gav ham, men smilede roligt af det det kunne jo være hun havde en eller anden evne der kunne finde ud af ting omkring ham, såsom hans alder og sådan noget.

Baby rakte tunge af ham, og skubbede sig let frem og tilbage på gyngen. DOg stadig med begge fødder plantet i sandet. Valgte at ignorer hans første spørgsmål, på grund af den drillende klang. "Orw så må du jo være tusse gammel!" drillede hun leende, og smilede ad ham.
"Din rigtige alder. Din levealder." svarede hun så, og vendte kort øjne af ham, fordi han ikke bare havde regnet det ud. Hun havde jo svaret med sin levealder... Men på den anden side, så synes hun også at det var uhøfligt at lade være med at regne med at det var den alder, der blev spurt til, når det ikke var mennesker der blev snakket til...

Axel så på hende og smilede skævt "tudsegammel ligefrem" sagde han vrængende, og grinede lidt "syv. ottehundrede år er jo næsten ingenting i forhold til nogen af de vampyrer der verserer heromkring" sagde han med et lille grin. "7-800 år, noget i den stil" sagde han med et lille skuldertræk, og rejste sig op. Han smilede venligt til hende og sparkede lidt til sandet. Han så kort op på stjernerne og trippede lidt rundt, og strakte sig.

//undskyld det korte indlæg, mangelnde krea//

//Jeg overlever nok skal du se//

Baby så lidt på ham, og nikkede så. "Tudsegammel." bekræftede hun , og så ned i sandet. "Så må de andre vampyrer her omkring, da godt nok være en bunke oldsager." grinede hun godmodigt, og smilede til ham. Langt største delen af alt hvad Baby sagde, skulle tages med et gran salt. Og lidt humor. For det var egentlig sjællent, at hun sagde noget, og mente det fuldstændig alvorligt. Selvom det til tider lød sådan. Hun kunne være svær at finde ud af. På trods af at hun virkede så ligefrem som hun gjorde.

// det er godt, det ville da også være trist hvis du døde D://

Axel rakte tunge af hende, og gjorde sig skiløjet "det kan du selv være" mumlede han og grinede lidt. "Syntes du jeg ligner en oldsag?!" udbrød han fornærmet og stak næsen i sky og vendte ryggen til hende "jeg nægter at snakke med en der krænker mit udseende" sagde han og smilede skævt. Han så sig lidt omkring nu da han stod med ryggen til hende, han stod dog helt stille, og lod sine øjne køre hen over legetingene. Han kunne ikke rigtig huske hvordan det var at være lille, han kunne huuske lidt, men ikke at de havde sådan nogen gode legemuligheder. Han havde lært at ride, og spillet bold, lidt i stil med fodbold men ikke helt det samme.

"Neeej!" udbrød hun leende, og løb over, og lagde armene om ham bag fra. "Jeg sagde jo ikke at du var en oldsag. Kun de andre vampyrer, hvis de er endnu ældre end dig." fortalte hun ham, med et smile der ligefrem kunne høres i hendes stemme. Som om man kunne tage og føle på det. Hun slap ham i et fnis, og trådte lidt væk fra ham. Smilede med påtaget uskyldighed. Blev dog ved med at se på hans nakke, indtil han ville vende sig om, og god tage hendes ikke-undskyld-undskyldning... Mærkeligt ord...

Han smilede lidt af hendes desperate bøn om at han skulle blive, også selvom det vare var for sjovt. "Hmmmm.." sagde han langtrukkent og overvejende. Han mørkede at hun slap ham igen, og vendte sig om mod hende "du antydede " sagde han og skød underlæben frem og virkede ligeså barnlig som hende, måske værre.
Han grinede lidt og slap sin underlæbe, og så kort rundt. "Skal vi ikke gå lidt, jeg syntes her er køligt" mumlede han og skuttede sig, selvom han egentlig ikke kunne føle kulden. Han bed sig kort i læben og så op mod stjernerne og hoppede lidt, men stoppede så og stak sine hænder i sine lommer, og smilede skævt.