Stille nat. //Theo

Alane så på ham og grinede lidt "Er det sådan du fejer benene væk under folk?" Hun så på ham og lagde armene over kors og så på ham. "Hvis det er at det er sådan og at du prøver på mig så kan du godt glemme alt om at det virker" Hun smilede skævt og fulgte stadig efter ham. Hendes øjne studerede kvateret de var i nu og hun smilede stadig lidt. "Nej det er de bestemt ikke, de kan være ligeså godt selvskab som alle andre" Hun smilede stille og så så på hans tænder også ind i hans øjne. "Du skal ikke regne med at jeg forvandler mig til en ulv" Hun så rundt og lyttede til hvad han sagde. Hun smilede drilskt "Du kan bare komme an" Hun grinede stille og smilte så. Hun fulgte stadig efter ham.

Theo så på hende og smilede "nej som regel kan folk godt lide mig med det samme" sagde han og så fremad. Han var træt, den trætteste dæmon i verden.
Han så på hende og trak på skuldrene "jeg behøver ikke gøre det på dig du er allerede på vej hjem til mig" sagde han sarkastisk, og prikkede hende i siden. Han drillede hende selvfølgelig, og det håbede han hun forstod. Han tænkte lidt på Al, og bed sig kort i læben, og så lidt ned i jorden, mens de gik. Han så sit hus lidt længere fremme "jeg bor derovre.." sagde han kort, og så lidt på hende. Han smilede lidt af det med ulven "nej det er du nok for doven til.. " sagde han og grinede lidt. Han prikkede hende igen i siden "jamen dog... tomme trusler virker altså ikke rigtig på mig" sagde han drillende.

Alane så på ham og smilede stille. "Ser du den gave har alle ikke fået, du har vel bare været heldig" Hun så væk og va stille. Hun strakte sig stille og lukkede samtidig sine øjne. "Haha, som om jeg overhovedet ville gøre noget med dig" Hun grinede lidt og slog så drillende hans hånd væk. "Nok se men ikke røre" Hun grinede og så på ham med et drillende smil. Hun så runst og var så stille. Dog stadig med et smil på læberne. Hun lukkede sine øjne og nød den kolde natteluft. Hun åbnede sine øjne og så på ham og så hen mod der hvor han boede. "Hyggeligt sted" Hun smilede og glædede sig til at komme ind og sove. Hun var dødtræt. Hun så på ham og grinede "Haha, nej jeg er bare træt" Hun slog igen drillede hånden væk. "Du bryder allerede reglerne" Hun smilede skævt og så på ham "Hvem siger det er tomme trusler. Fordi hvis du ikke passer på bider jeg dig her og nu"

Han så på hende "det tror jeg nu nok, jeg tror bare man har hver sin måde at charme sig ind på folk" sagde han roligt, og kom hen til huset. "Jeg ville i hvertfald ikke gøre noget med dig" sagde han og rynkede drillende på næsen, men han havde nu ikke haft lyst til at lave noget med nogen andre end Al siden han mødte ham. Han himlede med øjnene "jamen dog pigebarn tror du at du er guds gave til menneskene?" sagde han drillende, og trak en nøgle frem "jeg bor oppe i en af lejlighederne" sagde han kort, og låste op ig holdt døren for hende så hun kunne komme ind. "Du kan stole på at jeg bider igen, og en gang imellem ser jeg rødt, så du bør ikke tirre mig, derfor er der regler, ingen nedgørelse af min højde, ingen irritation og sådan noget" sagde han og grinede lidt.

Alane så på ham. Trækker på skulderne. "Jeg kender ivertfald ikke min måde at charme mig ind på folk" Hun smilede svagt og så på hust. "Ha, jeg ville da godt nok heller ikke gøre noget med dig" Hun smilede skævt og lagde armene over kors og så på ham. "Nej fordi jeg tror ikke på gud så det er lidt svært at tro det når man ikke tror på gud" Hun smilede skævt og så stadig på ham. "Jeg bor selv i en lejlighed, men jeg tror dit kvater er noget pænere end mit" Hun kløede sig i nakken og smilte stille. Hun strakte sig stille og gabte så lydløst. Hun så på ham igen "Okay" Kort svar som betød hun havde forstået det. Men det hun egentlig ville var bare at sove og havde ikke tænkt på noget af det han havde nævnt. Og hun ville stadig bare sove. Hun var udmattet og træt. Hun gik ind "Mange tak" Hun smilede stille og så på ham.

"Det kommer nok" sagde han roligt. Han himlede igen med øjnene "du gentager dig selv.." sagde han roligt og gik med indenfor. Han lukkede stille døren bag sig, siden der jo boede andre i bygningen end han, og han ville ikke forstyrre nogen. "Jeg tror du er overtræt og derfor snakker usammenhængende" sagde han drillende, og gik op af nogen trapper. Han lo lidt da hun bildte ham ind at hans kvarter var pænere "det tror jeg nu ikke, men du kunne vel knap nok se gaden derude.." sagde han, men trak så på skuldrene, det var ligegyldigt om hans kvarter var hyggeligt eller ikke. "Så lidt.." sagde han kort, og om op på 3 sal, og gik til højre. Han standsede ved døren og stak nøglen i låsen, og skubbede døren op "velkommen" sagde han og gik indenfor og trådte med det samme sine sko af.

"Det håber jeg" Hun smilte stille og lukkede så sine øjne og trak på skulderene. Hun så rundt i opgangen men var ellers stille som om hun slet ikke var der. Hun strakte sig og gabte lydløst. Hun strøg noget hår ud af øjnene. Hun grinede svagt "Det skal nok passe fordi jeg kan ikke engang huske hvad jeg sagde" HUn kløede sig forlegnt i nakken og så ned. Hun så op på ham og smilede stille. Hun fulgte langsomt efter ham op af trapperne. Hun smilede og strejkte sig igen med et lille smil på læben. "Jeg ser udemærket i mørke og jo dette er bedre end i en gyde i Werclare" Hun smilede stille og gned så sine øjne. Hun smilte taknemmeligt, hun ville ikke være til besvær. Hun fulgte efter ham og stoppede bag ham. Hun gik ind efter ham og smilede. Hun tog sine sko af og så rundt. Hun lukkede døren efter sig.