En skikkelse i måneskinnet. (big B)

Dato : Irl
Årstid :Irl
Dag : irl
Vejr : Vind fra syd, måneskin.
Sted : På en klippe, ved et stenbrud.
Tid : 23.08
Omgivelser : Træer...

En blid vind tog i dte sorte hår, der tilhørte en kvinde.
Ud fra første øjekast, på afstand. lignede hun en helt almindelig person, et menneske. MEn kom man tættere på ville man se en udstråling af elegance, fairytale og ægte skønhed. Denne kvinde var smukkere end de fleste.
Hendes sorte hår og perfekte krop var umulig, for et menneske, ikke at være tiltrukket af. Og det var også hele ideen bag denne fantastiske facade. For denne utroligt smukke, elegante og uimodståelige kvinde var en sand dræber.
Hun var et mørkets væsen. Hun var vampyr. Og her stod hun, alene og indbydende. Mens hun spejdede ud i dte fjerne, som om hun ventede nogen. Uden rigtigt at gøre det.

Rolige skridt bragte Artemios frem. Den fine, røde linje der gik fra hans ene mundvig, og ned over hagen, indikerede at han netop havde indtaget et måltid. Det samme gjorde hans rolige gang. Hvis han ikke havde haft stillet sulten, ville han have været utålmodig, og irritabel. Som et andet barn. Han fnøs kort af den tanker. Han var ikke et barn. Han stoppede op, da han nåede stenbruddet, og betragtede den unge skikkelse længere fremme. Vampyr. Han havde ikke haft lugtet hende før. Men han stolede heller ikke på sin lugte sans. Han tørrede blodet væk fra mundvigen, og fortsatte frem, i samme rolige tempo.

Da Kvinden drejede hovedet, var det kun for at lede efter den duft af fremmede, vinden havde medbragt for få sekunder siden.
Hendes fjerne blik var nu erstattet af åbenlyst nysgerrighed, hendes røde øjne lyste i mørket. Som en kats, Vampyrens sjæleven.