En provins by i Jylland...

Rose så på jægeren og så først ret fornærmet ud, men fnøs derefter hånligt over ham "Nu må jeg squ le.." hviskede hun. Og det gjorde hun. Ikke en overdrevet 'muhaha' latter, eller en underholdt latter. Bare en lille fnisen af en slags og så på jægeren og kunne godt lide at de egentlig var på samme niveau når de sad på den måde de nu gjorde. Så kunne han ikke se ned på hende.. "Gøre det af med dig?" spurgte hun og løftede et øjenbryn af ham "Det vil jeg overhovedet ikke gøre. Jeg vil end ikke tænke på at gøre sår'n et brud på loven.." sagde hun og kunne ikke få et billede af sig selv, dræbe en person. End ikke denne jæger. Hun kunne måske skade ham. Men aldrig dræbe..

"Men hvad har du så tænkt dig?" Han så koldt på hende. Han var sandt at sige bange. Bange for at dø,og for hvad der skulle ske. "Lad os lave en deal, jeg indstiller jagten på dig og du lader mig gå?" Han smilte nervøst. Hans tilbud havde hun teknisk set ingen gavn af. Havde han stort set intet han kunne tilbyde hende.

Rose så på ham med et løftet øjenbryn og kunne let mærke hans frygt for hende "Jeg forstår dig ikke, jæger.." sagde hun og strøg en hånd gennem sit hår "..Du er bange for en engel. Du må være den eneste som er det" fortsatte hun og rejste sig langsomt op. Man kunne let se på hende at hun ikke havde særlig mange kræfter, da hendes ben rystede svagt under hende. Hun smilte over hans frygt og nervøsitet og rystede på hovedet "Jeg har ikke brug for det tilbud.." hviskede hun og tog langsomt et skridt tilbage og lod ham gå. "Du er for svag for mig" sagde hun hånligt og var nu lidt ligeglad med ham.

Trako skulede til hende mens han begyndte at samle sine ting op inklusive sine våben. Han puttede sin hat på plads. Han skulede til hende før han bukkede med hovedet som et farvel. Han stak sine våben på plads i bæltet og vendte ryggen til hende. Han begyndte at gå imod mørket. Ind i mørket og væk fra dette sted. Mindet her var noget han helst ville glemme.

Rose betragtede jægeren mens han gik væk og håbede at han altid ville huske på at engle skam godt kunne være nogle farlige væsner, og man ikke burde undervurdere dem. Hun vendte sig derefter langsomt om og begyndte at gå og forsvandt langsomt i mørket...

// Out//

//Out//