en gåtur gennem byen

Tid- lidt før midnat
Dato- søndag den 4. juli
Sted- hovedgaden
Omgivelser- folk der går op og ned af gaden
verj- himlen er næsten mørk kun den halve måne lyser himlen lidt op og luftre er lun
påklædning- en sort T-shirt med en hvid stjerne på midten, et par mørke jeans og et par sorte all star

Borris kom stille gåne ned af gaden med en smøg i munden og blikket rette op mod himlen, han tænkte lidt over hvad han sku lave men ku ikke komme på nogle ideer så han stoppe op ved den første bænk han så, han så lidt rundt før han satte sig til rette på den hårde bænk og puste lidt røg ud gennem næsebordne imens han lod blikket vandre lidt rundt på de forskellige folk, han var enligt ikke sulten lige nu så han kigge nu ikke efter et bytte.

Artemis tullede stille ned af gaden. Det lange lyse hår havde fået lov til at hænge løst. Det fik det faktisk oftere og oftere. Nannyerne var ikke glade for de ar hun havde skaffet sig. Faktisk var der ikke ret meget ved Artemis de brød sig længere. Hun var blevet alt for... Selvstændig... De grønne øjne var rettet ned mod jorden, og de små fødder trippede let hen over fortorvs fliserne, mens hun gik rundt i byen.

Borris sukke svagt og rejste sig op fra bænken da han var begyndt at blive øm af den hårder bænk, han så lidt rundt imens han hev en ny smøg op af parken som lå i hans bukselomme, han strak roligt smøgen i muden og fant hurtigt sin lighter fram og tændte smøgen før han lag den tilbage i lommen, han så igen lidt rundt men blev ståne der var han stod nu.

Artemis gik fortsat med blikket rettet mod jorden. Hun bed let i en lok af det gyldne hår, og rynkede let panden. Folk var altså underlige nå... Som et resultat af hendes nedad rettede blik, så hun ikke den unge mand(Borris), der stod foran hende på fortorvet. Og som følge deraf gik hun direkte ind i ham. Overrasket vaklede hun let tilbage, og faldt over sine egne fødder. Hun sad et øjeblik på jorden, og blinkede overrasket. "U-... Undskyld." mumlede hun så, og kom på benene igen. Endnu engang med blikket rettet od sine fødder.

Borris stod blot og røg lidt imens han lod tankerne køre rundt, han gik så hurtigt et skridt tilbage da en pige lige nde at gå ind i ham, han sukke svagt men rette så blikket mod hende "hmm det gør ikke noget"svarede han i en venlig tone "men husk at se dig bedre for"tiføj han så imens han betragte hende lidt men sendte hende så et lille smil med lukke mund for ikke at afsløre sine vampyrtænder

Artemis løftede blikket fra sine fødder, da han talte til hende. Egentlig havde hun mere eller mindre regnet med enten en skideballe, eller at blive ignoret. De udtryksfylde grønne øjne hvilede en tid på hans ansigt. Han var bleg... Lige som de andre var det... Tavst nikkede Artemis svagt, og fortsatte forbi ham. Hun kunne jo ligeså godt undgå for meget konkakt med vampyrer... På den måde kunne hun jo også unddgå at de bed hende...

han betragte hende lidt men det lod nu ikke til hun gad snakke*hmm hun er sikkert nervøs*tænkte han og tog en sug af smøgen, han sukke svagt da hun var på vej væk *hmm*tænkte han men begyndte så roligt at følge efter hende med lydløse skridt gik han efter hende da han savnede lidt selvskab nu da han havde fridag.

Artemis faldt igen hen i sine egne tanker, bed i en lok af sit hår. Endnu en af hendes dårlige vaner. Dem havde hun faktisk utroligt mange af... Som blandt andet at gå rundt i fremmede byer midt om natten, når hun burde ligge hjemme i sin seng og sove...

Borris stoppe op og så lidt over på hende,han skode smøgen på en skraldespand og smed den derefter fra sig *hmm hvad skal man dog lave*tænkte han og vendte igen blikket hen på pigen fra før "hmm"mumlede han kort før han ige gik efter hende "heey du der"sag han venligt da han kom tæter på hende.

Artemis vendte lettere overrasket blikket mod ham, stadig med håret i munden. Det varede dog ikke længe før hun fjernede det. "Mig?" spurgte hun, og stoppede op, mens hun så op på ham. Hvad ville han? Hvorfor snakkede han til hende? De fleste plejede som regel enten at ignorere et barn som hende, der vandrede rundt i gaderne. Eller også blev de medlidende og ville hjælpe hende... Eller drage fordel af det faktum at hun var et barn der gik rundt alene midt om natten...

han nikke kort og stoppe selv op et lille stkke fra hende, han rette roligt de lysegrå øjene mod hende "jaa dig"svarede han så venligt han kunne mønstre"hvorfor giik du bare?"spurgt han da hun jo ikke en gang havde sagt forvel eller noget, han kløde sig lidt i narken imens han betragte hende

Artemis stod et øjeblik og tænkte sig om... Hvorfor var hun gået? Fordi hun bange? Nej... Hun var ikke bange... Men hvorfor så? "Skulle jeg da være blevet?" spurgte hun, i stedet for egentlig at svare på hans spørgsmål. Sådan gjorde hun ofte... Bevægede sig uden om et spørgsmål, når hun ikke kendte svaret på det... Eller ikke synes at den der spurgte skulle have det at vide.

han trak svagt på skuldrene "neej men du ku ha sagt godaften eller noget"svarede han roligt "man sku næsten tro du var bange"tilføj han med et hævet øjnbryn imens han så på hende, hun sku bare værre glad for at han ikke var sulten lige nu for ellers var hun et nemt bytte selvom han fortrak blod fra ældre personer da han syntes børn hvar for umodne, han stak roligt hænderne i bukselommerne imens han vendte på svar.

Trodsigt løftede Artemis hagen en smule, og så utilfredst op på ham. "Jeg er ikke bange." fastslog, og blev straks efter tænkende igen. "Jeg så det bare ikke som en nødvendighed at hilse..." fortsatte hun så, og så overvejende op på ham. Hvad ville han? Var det virkelig det? Var han bare blevet fornærmet over at hun ikke havde hilst af?... Underlig mand...

han trak igen på skuldrene "hhm okaay"svarede han så "men pas på med hvad du gør det kan ende galt"ssag han så lidt mystisk og vendte derefter om på hælen, han rette sig helt op og begyndte at gå tilbage mod bænken han før havdet sidet på imens han tog en smøg op af lommen og førte den op til muden før hanfandt sin lihgter fram fra den anden lomme hvorefter han ttændte smøgen og lage lightern tilbage *jeg må snart droppe de smøger*tænkte han imens han hvidste at pigen nok ville gå efter ham efter det han lige havde sagt før.

Artemis så lidt utilfredst efter ham. "Det ved jeg da godt..." mumlede hun, og betragtede ham lettere nysgerrigt. Hvad mon han mente med det?... Det kunne jo være, at ting kunne gå galt på andre måder, end dem hun havde erfaret? Efter at have stået, og set efter ham et stykke tid, fulgte hun alligevel efter ham. Hun ville altså have at vide hvad han mente...

han stope op foran bænken og så lidt på den før han satte sig ned, han smildes vagt med lukke mund da haan ku høre hendes fodtrin et lille stykke væk *efter planen*tænkte han roligt og tog et sug af smøgen hvorefter han pustde røgen ud f næseborn, han rette lidt på sit hår med den ene hånd imens han vendte på hun kom tæter på der hvor han sad.

Artemis stoppede op for enden af bænken, og så hen på ham. "Hvad mener du?" forlangte hun at få at vide, og så undersøgende på ham. Som kunne hun læse svaret før han egentlig sagde det. Dette kunne hun dog af gode grunde ikke...

Han drejde langsomt hovdet og så over på hende "der lure masser af fare om natten"sag han så og betragte hende lidt "flere end du tro"tilføj han, han fjernde hånden fra håret og lod den roligt falde ned på bænken "ku man mon få at vide hvad du hedder"tilføj han så efter lang tids tavshed.

Artemis så kort utilfredst på ham. Hvis han mente vampyrer, så tog han fejl.. For dem kendte hun jo godt til... "Artemis... Hvad hedder du selv?" svarede hun, og satte sig så op på bænken med fronten vendt mod ham. "Og hvad mener du med flere fare end jeg tror?" spurgte hun videre, mens hun lod de grønne øjne hvile på hans ansigt. Selvom det måske ikke virkede sådan, så var hun faktisk utroligt forsigtig i øjeblikket...

Han lytte til hende "okayy jeg hedder Borris"svarede han roligt og satte sig i krederstilling på bænken så han ku se bedre på hende, han smilde kort lusket "det ku du li at vide var?"sag han drilsk og kørte en hånd gennem det korte hår imenshan betragte hende, han lavede så kort et charmernde blik ( hans evne) som fik de fleste kvinder/piger til at falde for ham men blikket forsvandt hurtigt igen og blev til det lidt ulæslige blik som han tit fik.

Utilfredst så Artemis væk fra ham, og overvejede et øjeblik at gå. Så smilede hun svagt, og vendte igen de krystalklare øjne mod ham. "Er det vampyrer du mener?" spurgte hun så, og kunne ikke helt skjule et halvtilfredst smil. Hun var sikker på at det var vampyrene han mente... Hvad andet kunne det være?

han smilde svagt over hendes svar men ikke med åben mund da han ikke ville afsørres nu "nej ikke kun dem"svarede han så og så op mod himlen hvor månen lyste op *skønt med lidt mørke*tænkte han og så så tilbage på hende for at se hvordan hun ville tag det han lige netop havde sagt *hun tro vel kun der findes vampyrre, uvidne pigebarn*tænkte han tilfres.

Artemis så yderst overrasket på ham, og sad et øjeblik ude af stand til at få et ord frem. Der... Der var andre?... Andre end vampyrer og engle?... Det.... Kunne det passe?... "Er der da andre væsner end dem?" spurgte hun forsigtigt med en lille stemme. Hun bed sig svagt i læben, og så på ham. Løj han for hende? Det kunne nemt være... Bare for at skræmme hende...

han betragte hende lidt og ku forneme at hun var urolig og i tvivl over det han sage, han nikke roligt "ja det er der men jeg kan ikke nævne hvad de andre væsner er"svarede han og togendnu et sug af smøgen men puste denne gang røgen ud af munden og rette blikket op mod himlen *hun sku bare vidte*tænkte han kort.