In the club

Valencia åbnede forsigtigt øjnene og så på ham " Jeg kan ikke tåle menneske mad og drikkelse .. og især ikke Alkohol .. " sagde hun i et suk og følte sig som et lille barn, hun skubbede så stiletterne af fødderne og trak benene indtil sig.

Han lagde sin arm på bænken ryggen bag Valencia, "Ja det kunne jeg se" sagde han bestemt men roligt som han altid gjore med sin mørke og Maskuline stemme.

Valencia støttede hovedt mod sine arme som lå på hendes knæ og vendte hovedet mod ham "Jeg føler mig så forfærdeligt menneskelig .. og der er lang vej hjem " Sukkede hun stille og så fremad for sig, ind mellem de mørke træer, det skræmte hende ikke spor, det eneste der skræmte hende lige nu, var den menneskelighed hun følte.

Han kiggede lidt uden at sige noget, "hvilke menneskeligt" sagde han med undrende stemme og blik.

Valencia så op på himlen og tænkte lidt "Så Sårbar og hjælpeløs" sagde hun i et suk og så på ham "Jeg kan ikke lide det .. jeg føler mig svag" hun lukkede øjnene og lænte sig ubevidst op af ham og faldt i søvn, for første gang i meget lang tid en rigtig søvn.

Han kiggede overrasked på hende men lod hende sove op af sig.

//Skal logge så hun kan sove hele natten ved ham :)//

//Heh, Ja , Ses //

Han lod hende sove 15 minutter, imens sad han roligt og betraktede hende, så rystede han roligt i hende, "Valencia, Valencia" sagde han med en Metallisk stemme dog var den blidt og mørk.

Valencia mumlede kort og glippede med øjnene "Åh?" mumlede hun og tog sig til hovedet " .. Åh nej .. Jeg faldt i søvn?!" sagde hun skamfuldt og satte sig op, Hun var ret flov over at hun bare lige var faldet i søvn "Undskyld .. Jeg .." hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige og gemte ansigtet i hænderne.

Han grinte over det hun sagde, "altså det betyder ingen ting nu" sagde han roligt imens han slappede af.

Valencia sukkede stille og fjernede hænderne fra ansigtet og så på ham "Og vampyre sover ikke en gang .. har du så bare sidet og ventet eller hvad?" sagde hun flovt og syntes hun havde været ret så uforskammet bare at falde i søvn.

"Hm.....Jeg tror mere vi ligger i dvale" sagde han og kiggede lidt rundt ude i mørket men vendte hurtigt tilbage til Valencia igen.

Valencia sukkede kort og lagde sig lidt op af ham helt bevidst "Ja, Tak fordi du hjalp mig .. " Sagde hun stille og pillede ved en tot af hendes hår med den ene hånd og følte sig så menneskelig, hun mødte så mange nye og de var alle så meget ældre end hende, hun er kun 37 år i dæmon år.

Han mærkede hendes krop mod sin, og kunne ikke lade være med at smile lidt over situationen.
"Så hvad er din ynglings tid" sagde han undrende.

Valencia så lidt op på ham og tænkte lidt "Hvordan tid? .. " sagde hun spørgerende og smilede lidt, hun lå stadig lidt op af ham og så nu ud i mørket, det var heldighvis ikke blevet dag endnu.

"Tidsalder" sagde han roligt og uden at lægge mærke til det sad han med lidt af hendes hår imellem fingerne.

Valencia tænkte lidt og så stadig ud i mørket, Hun sukkede så stille og så op på ham "Jeg ved et ikke .. hva' med dig?" sagd ehun så stille og tænkte stadig lidt over spørgsmålet.

"hm....slutningen af 1800 tallet" sagde han og fik et sagligt blik i øjnene, han stoppede dog med at holde hendes hår mellem sine finger.

Valencia så op på ham og tænkte lidt "Hvorfor?" sagde hun nysgerigt og tænkte stadig over hvad årstal der var hendes ynglinds.

"det havde stil over sig" sagde han og kiggede roligt på det af hende han kunne se, "men hvad var din Valencia" sprugte han igen.

Valencia så lidt ned og tænkte "Mit sidste år som menneske .. " sagde hun stille, for hun vidste ikke præcist hvad årstal det var, men det var i hvert fald hendes bedste år, for det var det år af sit menneske liv hun bedst kunne huske, hun tog så forsigtigt fat i hans hånd og så lidt på den "Kan du stadig huske noget fra dit liv som menneske?" spurgte hun forsigtigt og holdte hans hånd i begge hænder.

Han nikkede, "ja jeg kan huske alt, altså ikke da jeg var spæd men når man normalt kan huske" sagde han og blev undrende over hendes hænder i hans.

Valencia lyttede og tænkte lidt "Du heldig .. Jeg husker næsten kun dårlige minder .. Også lige det sidste år af mit menneske liv" sagde hun stille og slap så forsigtigt hans hånd og så op på ham.

Han drejede hoved på skrå, "hm hvad skete der da siden du virkelig kun husker dårlige minder" sagde han undrende, imens han kiggede ned på hende.

Valencia tænkte lidt og blev helt tavs, hun havde på ingen måde lyst til at fortælle ham det, og hun vidste heller ikke hvordan hun skulle få det sagt, hun sank kort og så ned "Det vil du ikke vide .. " Sagde hun så næsten hviskende.