Skov... great (Samara)

Dag + Dato: Irl.
Tid: 23:15
Vejr: en smule overskyet, fuldmåne og stjerner.
Omgivelser: træer og buske osv.

Axel gik gennem skoven, med hænderne i lommerne. Han fnøs let, nederen sted egentlig, men perfekt sted at jagte uvidne mennesker som syntes det var enormt spændene at spasse rundt i en skov midt om natten. Han rystede på hovedet, hekse? Aj nu måtte de holde op, troede de seriøst selv på det?
Axel var i rigtigt dårligt humør, og han havde lige slagtet fem unge mennesker som havde været ude og lege hekse og troldmænd, med bål, og oregano og alt muligt andet som de troede var magisk.
Han tændte en lille flamme for enden af sin ene fingerspids og betragtede ilden, før han knyttede hånden og gik videre.

Samara sad oppe i et træ og hold hele tiden øje med ham. Hendes lange sorte hår hvirvlede let i den stille vind der kom nogle få gange. Samara kiggede ned på ham og smilte for sig selv, men indså hirtigt han var en af hendes egne, en vampyr * er han mon også pureblood?* tænkte hun og kiggede på den gren hun sad på, den var ved at knække så hun kunne ligeså godt hoppe ned fra sit skjule sted. Der lød et let bump. Samara landede sotildt på jorden og grinte let for sig selv idet hun forsvandt ind i de mørke skygger

Axel lyttede. En svag vind hvirvlede forbi hans næse, og han opfangede duften af en anden vampyr. Han så sig lidt om for at finde ud af, hvor personen befandt sig, men kunne ikke få øje på vedkomne. Han rystede let på hovedet, måske var det bare indbildning, det skete nogen gange. Han hørte et bump, efterfulgt af en latter. Hans øjne blev en smule lysere, og han så rundt for at finde ud af hvem der havde lavet lydene. Han ville ikke sige noget, selvom han godt vidste at den anden person i området måtte have set ham. En bevægelse. Han så mod stedet, og stod stille, havde ikke lyst til at opsøge problemerne, men hans nysgerrighed forbød ham at gå sin vej.

Samara smilte let og kom ud i en lille plet hvor der var svagt lys fra månen der lige lyste nok til man kunne se hende, men også kun lige. Samara's sorte hår hvirvlede let omkring hende på grund af de svage vindstød der kom en gang imellem, hendes lange sorte frakke var som malet på hende, så stramt sad den og så slæbte den let og elegant over jorden efter hende. " God aften" sagde hun og smilte let til den anden vampyr, hun havde ikke i sinde at dræbe ham da han var en af hendes egen slags, det var mere varulve hun gik efter! Det var fordi hun havde et kæmpe had til dem, efter de havde dræbt hele hendes rigtige familie, men at der så var en der adopterede hende ind i sin familie og gjorde hende til vampyrr er en længere historie. Samara løftede let hovedet og kiggede på ham,, så han kunne se hendes krystalblå øjne.