På vej hjem. - Varg

Dato : Irl
Årstid : Sommer
Dag : Mandag
Vejr : Morgenkøligt
Sted : Skoven
Tid : 05.02
Omgivelser : Træer...

Den store, brune ulv luntede stille mellem træerne, med tungen hængende ud af halsen.
Efter en hel nat i skoven, var det efterhånden på tide at vende snuden hjemad. Dog nægtede Unique at gå nogen som helst steder uden en trævl på kroppen, hvilket også var grunden til at hun blev i sin ulve skikkelse. Hun havde sat kursen mod den tomme lejeplads, hvor hun havde valgt at efterlade sine ting, og håbede nu bare på at der ikke var nogen, der havde hugget det...

Varg kom gående imellem træerne. Hans blik gled rundt på hans omgivelser og hans studerede alle de detaljer, som han kunne få fat i. Han elskede at bevæge sig rundt i skove, hvilket også var derfor han gjorde det ret tit og han sugede alle skovens detaljer til sig, for at få det bedste ud ad turen. Han overvejede lidt at forvandle sig til ulv og så lunte rundt i skoven, men så igen. Han gad ikke bevæge sig rundt splitternøgen bagefter.

Unique opfangede lyden af fremmede skridt, og vendte nysgerrigt hovedet i den retning. Hvem kunne det mon være? Efter at have lugtet overvejede til luften et øjeblik, kunne hun afgøre at det var en anden varulv. En mandlig en endda. Unique bevægede sig i retning af den anden varulv, mens hun nysgerrigt afsøgte området med blikket.
'Curiosity killed the cat, sweetheart.' Moderens ord genlød i Uniques hoved, og ville have frembragt et smil på hendes læber, hvis det ikke havde været fordi at hun var en ulv i øjeblikket. Unique havde altid været utrolig nysgerrig, og havde aldrig villet lægge skjul på det. Var noget interessant, så skulle de da undersøges! - En holdning der kun var blevet værre efter at hun var blevet bidt af en varulv...

Varg syntes han fornemmede noget i nærheden og det fik ham til at stoppe op. Hans lugtesans var ikke lige så god, som når han var i ulveform, men varulve-genet, som var i ham efter at han var blevet bidt, havde forbedret hans lugtesans og gjort den mere avanceret end et menneskes, dog ikke nær så avanceret, som den var i hans ulveform. Han kunne svagt dufte noget, men duften var ikke kraftig nok til, at han kunne identificere den 100% Var det en anden varulv eller måske bare en almindelig ulv, som var gået forbi her og duften så stadig hang i luften? Han så rundt og prøvede at få øje på, hvad det var, men kunne endnu ikke se nogen.

Unique fik øje på en skikkelse længere fremme, og stoppede op. Så det var den anden varulv?.. Åbenbart. Unique lagde det store, pelsede hoved på skrå, og blev et øjeblik overvejende. Var det nu synderligt smart at tage kontakt til nogen som helst, før hun havde fået fat på sit tøj?... Sikkert ikke... Men hun var nu engang for nysgerrig til at lade være, hvilket var grunden til at hun på varsomme poter fortsatte frem mod den fremmede.

Varg satte sig på hug og lod kort blikket glide hen over jorden for at se efter mærker i jorden. Han kunne intet se, så han løftede blikket og lod det glide rundt. Dér! Længere fremme fik han øje på en stor pelset skikkelse. Det var en anden ulv, det kunne han tydeligt se ud fra størrelsen og så gav duften også meget mere mening. Han sad fuldstændigt stille og betragtede bare skikkelsen med sine grønne øjne. Skulle han forvandle sig? Han ville vente lidt..

Unique betragtede let fyren længere fremme. Hun havde utroligt meget lyst til at forvandle sig til menneske igen, og hilse på ham, men så igen.. Hun manglede ligesom sit tøj. Hun gik langsomt mod ham igen, uden at tage de blå øjne fra ham. Hvem var han?... Hvor gammel var han?.. Ikke synderligt meget ældre end Unique selv. Hvor erfaren var han?.. Var han fjendtlig?... Han virkede ikke fjendtlig.. Bare forsigtig.. Forsigtighed var også en god ting, men desværrer ikke noget Unique ejede synderligt meget af....

Varg rettede sig op. Ulven virkede ikke fjendtlig.. Endnu i hvert fald. Han strøg en lok af sit lange sorte hår om bag sit ene øre og havde endnu ikke fjernet de grønne øjne fra hende. Han behøvede vel ikke at forvandle sig.. Ulven havde i hvert fald ikke angrebet ham endnu, men han ville nok forvandle sig ved første tegn på et angreb.

Unique stoppede op igen, da han rettede sig på. Hun bjæffede kort ad ham, for at se hans reaktion dertil. Unique var ikke synderligt vant til omgang med andre varulve... Hun havde dog en godt første håndsviden om dem, takket være hendes far og hans hverv. Skønt det også var på grund af det, at hun var blevet nødt til at flytte væk..

Varg krummede ryggen let, som om han skulle til at forvandle sig til sin ulveform, da hun bjæffede. Han forvandlede sig dog ikke, men blev stående parat og betragtede hende fortsat. Han tog et enkelt skridt imod ulven, for at se hvad den så gjorde. Han var altid meget varsom omkring andre ulve. Man kunne jo aldrig vide, hvordan de var og om de ville angribe en eller ej.

Unique blev stående hvor hun var, og satte sig ned, da han gik mod hende. Han måtte ikke tro at hun ville ham ondt... For det ville hun bestemt ikke. Selvom Unique var nysgerrig som bar fanden, og praktisk taget var med på den værste, så ville hun helst undgå nogen som helst form for vold.

Varg så, at den store ulv satte sig ned og fortsatte så hen imod ulven, dog stadig med varsomme skridt. Godt nok virkede det, som om ulven ikke ville gøre ham noget, men han var stadig forsigtig. En ulv kunne let være snedig og så overfalde ham idet, at den så chancen, selvom den havde virket så rolig. "Hvem er du?" Spurgte han så, selvom han egentligt godt vidste, at personen ikke kunne svare i sin ulveform. Han stoppede kort fra den og strøg så en lok af sit lange sorte hår om bag sit ene øre.

Unique lagde hovedet på skrå ved hans spørgsmål. Han forventede vel ikke, at hun ville forvandle sig, for at svare ham?... Det var lige før hun kunne finde på det... Unique var ikke ligefrem hvad man kunne kalde genert. På nogen måde.. Alligevel var var hun ikke helt så vild med at forvandle sig foran andre. Der fik man lige som ikke rigtigt lov til selv at vælge, om man ville have noget som helst på.. Der var der bare ikke noget.
Unique rejste sig, og trippede let. Ubeslutsom... Skulle hun vælge at gå videre, så hun kunne få sit tøj på igen, eller skulle hun vente, og se hvad han ville gøre?... Hun valgte det førstnævnte. Ville han have svar på sit spørgsmål, så måtte han jo følge efter hende, og hvis ikke, så var det godt set samme.

Varg stod allerførst og betragtede hende og fulgte hende så med blikket, da ulven begyndte at gå. Han fulgte så roligt efter ulven. Ulven havde ikke angrebet ham og kunne jo altid bare knurre af ham eller lignende, hivs den ikke ville have, at han fulgte efter den. Han ville egentligt gerne vide, hvem denne ulv var. Det så jo ud til at være en rolig ulv og ikke en af de vilde og utæmmede ulve, som bare gik amok på alt og alle, som bevægede sig. Han forstod bestemt også godt, hvorfor personen ikke forvandlede sig til et menneske, så ville personen jo være splitternøgen. Han havde én gang prøvet det. Han havde mødt en kvinde på hans alder i skoven, da på vej hjem, han var i menneskeform og havde kun lige kunnet dække sine private dele med resterne af hans tøj. Det var jo helt normalt at ville undgå sådan en situation.

Efter en mindre gåtur nåede de en lille lysning i skoven, hvor der var bygget en mindre lejerplads. Og midt i det hele stod - måske lidt malplaceret - en kørestol med diverse stykker tøj lagt sammen på sædet. Et stykke fra stolen forvandlede Unique sig til menneskeskikkelse, og gik det sidste lille stykke på to ben, før hun begyndte at klæde sig på. Hun så ikke ud til at tage synderligt notits af, at den anden varulv var fulgt efter hende, og derfor sandsynligvis stod et eller andet sted bag hende.

Varg stoppede kort fra kørestolen, hvor tøjet var lagt på. Han betragtede området med sine grønne øjne. Hans blik gled hurtigt over på personen, da den gik i menneskeskikkelse. Det var en kvinde og hun var splitternøgen efter, at hun havde været i ulveform. Hun stod dog med ryggen til ham, så han kunne ikke se noget specielt og så vendte han dog også af ren høflighed blikket væk fra hende. Han lod en bleg hånd glide let igennem hans lange sorte hår og kløede sig bagefter på skulderen. På den skulder havde han et meget stort og grimt af, som han havde fået af den varulv, som han bidt ham og gjort ham til varulv. Arret var dog selvfølgelig dækket af den trøje, som han havde på.

Efter at have fået tøjet på, satte Unique sig i kørestolen, før hun vendte blikket mod ham. "Mit navn er Unique. Og hvem er du selv?" svarede hun, på det spørgsmål han havde stilt hende tidigere. De blå øjne hvilede roligt på ham, og hun pustede let en af de brune krøller væk fra ansigtet. Hun vidste godt, at nogle folk havde det svært ved at skulle snakke til en der sad i kørestol, da de automatisk mente at den handicappede havde en ringere livskvalitet. Dette morede nu Unique. Mest fordi hun brugte kørestolen til at tage røven godt og grundigt på folk...

Varg trådte hen til det nærmeste træ og lænede sig op ad det. Han nikkede let, da hun sagde sit navn og hvilede sine grønne øjne på hende. "Mit navn er Varg, Varg Vikernes." Præsenterede han sig så og bukkede let med hovedet af ren høflighed. Hun var jo af samme race som ham, så han så ingen grund til ikke at være høflig overfor hende og så var hun jo også en dame. For Varg var det ren selvfølge at være høflig overfor hunkønnet, han var i hvert fald opdraget til at være høflig overfor det andet køn.

Unique kørte en smule tættere på ham, så de ikke behøvede at snakke højere end man normalt gjorde, for at kunne høre hinanden. "Hvad laver du ellers herude i skoven?" spurgte hun så, og så nysgerrigt på ham. Unique var en nysgerrig pige, og hun lagde ikke skjul på det. Ligesom hun ikke nogen måde var genert, og heller ikke lagde skjul derpå. Hun så ganske eneklt ingen grund til det. Brød folk sig ikke om det, kunne de gå deres vej kunne de, Unique skulle som end nok klare sig alligevel.