Politiet er ikke min bedste ven.. - Zean

"Aha" svarede han blot, da han ikke vidste hvad han ellers skulle svare.
"Hvor er verdenen dog kedelig nu tildags" sagde han så, politi der ikke engang kunne finde en, bare fordi man ikke havde noget på sig eller havde andre ting de spore en på?
Man kunne godt nok heller ikke forlange andet, men lige nu var det kedeligt.

"Mmm.. men nem at snøre om sin lillefinger.. alle er så pokkers naive" sagde han.
Han skævede lidt til Zean, ville han gerne findes af politiet?
"Der er en demonstration længere nede af gaden hvis du ligefrem ønsker at opsøge politiet.." sagde han roligt, og gjorde mine til at ville dreje ned af en mindre vej.

"Det ved jeg ikke, jeg synes bare det er sjovt at lege" han smilte lidt, med leg mente han at slås, især nå man havde en evne der gjorde at alt kunne gå efter ens egen hoved.
"Især politiet er sjovt at drille" han fulgte efter ham, uden rigtig at tænke over det.

"Jeg kan godt følge din tankegang.." sagde han og stoppede op. Han så lidt på Zean, og stod foran en trappeopgang. Hans ansigt flækkede i et skævt grin, og pegede med tommelfingeren bagud "hvaa... skal du med op eller noget?" grinede han.
Theos lejlighed var åben døgnet rundt, var der nogen der ikke lige havde et sted og crashe, og kendte man Theo, så sov man som regel der... Theo havde tit vågnet om natten og hørt Al rasle med dyner, og det morede ham egentlig lidt.
"Ja det er de.. men er der for mange bliver man overmandet" sagde han med en grimasse.

Han så lidt på ham og lidt op og ned af gyden.
"Tjo, det vil jeg faktisk godt" sagde han, som svar på om han ville med.
At se hvor han boede sagde også nået om hvordan folk var...eller kunne være.
Men også fordi han bare gerne ville kunne sidde et sted uden direkte at skulle tænke på at være alt for opmærksom eller noget.

Theo hævede et øjenbryn og puffede døren bag sig op med en enkelt bevægelse. Han gik indenfor, og så sig omkring. Samme gamle opgang samme lugt af maling og støv.
Han sugede duften til sig og gik op af trapperne mens han ventede på Zean.
En enkelt bevægelse så han kunne undgå det halvskæve trin, det generede ingen andre end Theo, men Theo var perfektionist og ville aldrig du til at være håndværker, når det gjaldt om at gøre tingene ordentligt ville han blive helt fanatisk.

Han gik efter ham og lukkede døren efter sig inden han gik op af trappen efter Theo.
Lugten af støv irriterede ham, men han sagde ikke noget.
Han trådte skævt på den halvskæve trin fordi han ikke havde været forberedt på det, men der skete ikke noget og han fortsatte bare efter ham.

Theo standsede uden for en dør. En dør der lignede alle de andre døre i opgangen, dog stod hans navn over brevsprækken. Han låste op og gik indenfor og trådte ud af sine sko. "Kom indenfor.." sagde han roligt til Zean.
Han gik ind i stuen, og så sig kort omkring før han gik ud i gangen igen. "This is it" sagde han og slog ud med armene og grinede lidt. Theos lejlighed var meget upersonlig, der var intet som billeder eller pynt af nogen som helst slags.

Han nikkede og kiggede sig lidt omkring.
Han smilte og rystede blidt på hoved, ikke af lejligheden men mere sådan generalt.
Han smed sine sko og begav sig ind i stuen hvor han kiggede af sig omkring.

Theo så efter ham da han forsvandt ind i stuen og fulgte lidt med, men standsede op i døren.
Han pegede på en dør for enden af stuen "soveværelse... " sagde han, og pegede ud i gangen "badeværelse.. og det nede ved hoveddøren er køkkenet" sagde han. Køkkenet stod næsten som det altid havde gjort, det var kun blevet brugt meget få gange.

"aha" smilte han og kiggede efter hvor han pegede hen.
Han nikkede lidt, der var jo ikke så meget her og selv syntes han det var lidt kedeligt, men nu var det jo heller ikke ham der boede her.

Theo himlede af den gentagne sætning som denne dæmon misbrugte, og rystede let på hovedet før han gik ind og satte sig på sofabordet.
Han så lidt på ham, og lyttede "nå.. har du så et arbejde eller render du bare rundt og spreder død og rædsel omkring dig?" den sidste linje blev sagt temmelig tørt, da det jo ikke var noget nyt at dæmoner var problemer.

Han smilte lidt,han brugte mest aha nå han ikke lige havde andet at sige, men at det krævede et svar.
Han tillod sig at sætte sig i en stol og så på ham.
"Tja...næææ, går for det meste på jagt" sagde han og bemærkede godt tørheden hvilket igen fik ham til at smile.
Han elskede det med død og ødelæggelse...
"Hvad med dig?"

Theo lyttede til Zean, og lagde hovedet på skrå. "Jage skal vi jo allesammen.. men hvor mange gange spiser sjæledæmoner?" spurgte han undrende, og lagde hovedet på skrå.
"Jeg er ved at uddanne mig og arbejder, så jeg har ikke tid til at gå og jage så ofte.." sagde han, og bed sig i læben. "Det med at gå rundt og dræbe hele tiden kan også være lidt svært.. du ved politiet og det" mumlede han.
Han rømmede sig, og lænede sig lidt tilbage, og støttede sine hænder bagud.

Han grinte lidt
"Jeg jager ikke kun sjæle, jeg jager også dyr" smilte han
"Og får penge for det, folk bestiller noget de vil have skudt hos mig" sagde han
"Det re med forskel, men jeg spiser let 3-4 sjæle om ugen, gennemsnitslig....Og jeg er ikke selv i gang med nogen uddannelse, kan simpelthen ikke finde noget der virker interessant nok til mig" svarede han og mente nok han havde svaret på det hele nu.

Theo rynkede på næsen. Dyr? Han spiste ikke selv dyr, i hvertfald ikke medmindre det var nødstilfælde.
"Interessant.. så du render rundt og drikker gammel dansk, og skyder til højre og venstre?" mumlede han, han syntes det var åndsvagt, menneskene der ikke ville give slip på deres gamle instinkter, og bare skulle ud og se blod.
Han himlede af tanken, og så lidt på Zean "Mm..jeg spiser højst 3 mennesker om ugen" sagde han, det var meget forskelligt, men det var vidst det gennemsnitlige.
"Nej det gælder jo også om tja.. at finde noget man gider spilde tid på når man har flere evigheder" sagde han.

Han grinte lidt, sådan var det nu ikke.
"Har prøvet mange ting gennem årene, leget lidt med ved hver århundrede, der var et hvor jeg deltog lidt i krigene, mest fordi jeg kede mig" han trak på skuldrene, det var nu lidt sjovt at tænke tilbage.

Theo var kun atten, og fyldte nitten i marts. Hans krop var holdt op med at vokse i sekstenårs alderen da han ikke var vokset overhovedet det sidste stykke tid, så da Zean begyndte at ævle om krige, studerede han ham lidt med øjnene "virkelig? Hvor længe har du eksisteret?" spurgte han nysgerrigt og satte sig lidt bedre op da han havde siddet og faldet sammen.

Han trak lidt på skuldrene
"De sidste 850 år" svarede han lige ud og så på ham, hans krop var gået i stå da han var de 19 år, men ellers levede dæmoner jo evigt med mindre de blev slået ihjel.

Theos øjenbryn røg næsten helt op i hårgrænsen "virkelig?... wow" sagde han stille, og lyttede imponeret til det der blev sagt.
Selv havde han jo ikke levet længere end de 18 år, så Zean måtte have set og oplevet en masse.

Han så lidt på ham
"Så du er en forholdsvis ny dæmon?" spurgte han lidt interesseret, de fleste han havde mødt havde levet i flere århundreder, men han havde aldrig mødt en der ikke havde levet lige så længe.

Theo morede sig lidt over den gensidige interesse, og nikkede "jeg er kun atten år" sagde han. Det kunne godt genere ham en smule at han var så ung dæmon da han gerne ville være lidt ældre. Men var det ikke alle unges ønske? At være ældre?
Han trak vejret dybt ne di lungerne, og kørte en hånd gennem sit hår.

"Det er lidt sjovt" han smilte til ham
"Jeg har kun mødt gamle dæmoner, dæmoner der indten opførte sig mystiske eller bare var...ja" han trak på skuldrene, de fleste havde været mærket af fortiden på en eller anden måde.

Theo nikkede "jeg har næsten kun mødt unge dæmoner.. omkring min egen alder.." fortalte han, og betragtede Zean der ikke bare præg af de krige han åbenbart havde deltaget i.
"Der er mange dæmoner med sindslidelser... hvis det er det du hentyder til?" mumlede han. Han var ingen undtagelse, dog led han ikke af nogle af de slemme ting som dobbelt personlighed, osv. Han led kun af klaustrofobi.

Han nikkede lidt.
"Tja... Nok det" svarede han, selv havde en god evne til at leve sig ind i den tid han levede i.
Selv led han heller ikke af noget stort, men nogen gange kunne han godt få anfald af dobbeltpersonlighed.