En stille aften ved The Reggie

Dag: Torsdag
Tid: 21:49
Sted: Ved baren indedøre
Omgivelser: Lidt færre mennesker end der plejer. Dæmpet tecnomusik og lugt af røg.

Eolith havde siddet lidt længe ved baren og havde tændt sig en smøg. Han var begyndt at ryge igen, eftersom at han ikke kunne huske at han havde holdt op, men nu var han blevet afhængig igen så let som ingenting. Det gjorde det også lidt lettere for ham, at komme igennem dagen, når han havde sit gode gamle afslapningsmiddel.
Han kiggede på sit nye rolex-ur, hans dyreste eje, som han havde fået af hans moster. Klokken var snart ved at være der, og nu måtte han se at finde nogen der var villig. Nok var han kommet igang med studierne og med arbejdet, men han kunne dog ikke styre sin evne længere.
Med et frit blik spejdede han rundt i rummet og ledte efter en lækker fyr at tage hjem.

Adriens spinkle lille krop sad på en stol i baren, det hvidlige hår var strøjet ud af de elektriske blå øjne, en tynd stribe eyeline indrammede dem folt oog elegant, tætsidende sorte hulede jeans smøg sig omkring hans slanke, elegante men dog en smule feminene ben. En meget kropsnær sort skjorte dækkede overkroppen dog var de øverste knapper åbne så man fik et glimt af den mælkehvide silkebløde hud som var under trøjen. Han havde et sort læderhalsbånd på og røde convers, alt det sorte stod ud imod hans blege hud. Han sad med et glas i hånden som indholdte en blålig væske, han nippede til den i ny og næ, et lille sødt og tiltrækkende smil dækkede de fyldige, lettere blege læber. Han tømte glasset og satte det på bardisken. Stille rejste han sig og strajkte sig inden han gik mod badeværelset.

Eolith nippede til sin smøg, sugede ind, pusede ud, mens hans iagttagende blik ramte Adrien, som var på vej ud på toilettet. Overvejende studerede han hans gang, hans hår og ikke mindst hans røv. Han så nu lidt lille ud, men der var stil over ham, og så var han oven i købet engel som han selv. Og garanteret også til mænd. Sådan noget kunne man se på folk, når det var den slags man kiggede efter til dagligt.
Han åbnede sin pung og kiggede ned for at se, om han overhoved havde råd til at byde på noget, men nej. Han måtte passe lidt på sine penge.
"Hmm.." Mumlede han modvilligt for sig selv.

Efter Adrien var færdig på badeværelset kom han ud igen, han skævede hen mod dansegulvet, han ville gerne danse men ikke alene, egentlig havde han ikke rigtgt penge til at være her men han var her alligevel, han havde ikke andet at bruge sine penge på selvom det her var spild af penge eller alkoholden smagte jo godt men han regnede ikke med at være fuld. Han lod sine fingre glide over det kolde læder som dekorerede hans hals. Han gik gennem flokken af dansende væsner og mennesker, langsomt nåede han frem til baren. Hans øjne faldt på en som stod og betragtede ham, en svag rødmen dækkede hans kinder men han så hurtigt væk.

Eolith sad og kiggede efter ham, og da han kom ud fulgte han ham stadig og bevidst. Han så godt hans rødmen, efter at have kigget hen på ham. Han så det som et lille startsignal og rejste sig fra barstolen.
Nemt smuttede han forbi en tøs der ellers havde været på vej hen til ham, og gik så hen foran Adrien. "Jeg kan se du vil danse" Sagde han, højt så han kunne overdøve musikken. Han smilte et hvidt smil, men nu alligevel temmelig forlegent. Normalt havde han jo sin evne til at tiltrække folk, men det ville trække for meget af hans tid.

Adrien bed sig stille i læben og han betragtede kort den anden, han så godt ud, det var Adrien ikke bange for at indrømme inde i sit eget hovede men der skulle en del til før hans generthed forsvandt het og adeles. Han strøg en løs tot hår ud af sine øjne og den faldt på plads hvor den skulle sidde. Han så op på den anden engel da han kom hen til ham, den smule rødmen var stadig placeret på hans kinder. "Ja?" Hans stemme var uskyldig og fortryllende at hører på, han snakkede akkurat højt nok til at den anden kunne hører ham. Langsomt og ubevidst begyndte han at lege med en af sine piercinger, det var ren refleks når han blev nervøs.

Adriens nervøsitet var ikke noget han var vant til, men et eller andet sted gjorde det ham omvendt mere modig og igangsættende. Han lagde en hånd på hans skulder i et blidt, men beskyttende tag, og førte ham ind i midten af dansegulvet, hvor der var mere trængt.
Han begyndte at bevæge sig i takt med musikken, og klarede det rimelig godt, eftersom at han var en smule mere beruset end sædvanligt.

//Må smutte. Skal med bus hjem// x3

Adriens øjne betragtede endnu engang den fremmede og i det øjeblik gik det op for ham at han ikke kendte den fremmedes navn "Forresten, hvem er du?" Endnu en svag rødmen dækkede hans kinder, han brød sig ikke om at han ikke havde spurgt om hans navn noget før. Han fulgte med ham, han ville gerne danse og den fremmede tilbød det jo, han virkede ikke som om han ville skade Adrien. Han fulgte den andens bevægelse i takt med både musikken og Eoliths bevægelser. Han var en super god danser og det så virkelig godt ud.

//Okay ^^//

Eolith hørte ham, men gav sig god tid til at svare. Han lagde hænderne om ham og lod dem glide ned på hans røv, hvorefter han lænede sig frem og lagde munden mod hans øre. "Jeg hedder Eolith" Hviskede han med et lille skjult smil. Han gik ikke udfra at Adrien skulle kende nogen, der havde kendt ham, selvom verdenen efterhånden var lille. Tit og ofte kom han til at flirte med nogle mænd, han ikke engang kunne huske, at han havde voldtaget.
Han rettede sig lidt fra ham og kiggede ind i hans flotte blå øjne med sine egne, der næsten var ligeså blå.

Adrien så meget betaget på den unge mand, eller han vidste ikke hvor gammel han er. Et lille hvin undslap hans læber da Eoliths hænder rørte hans røv, en rødmen bredte sig på hans kinder. Kuldegysninger spredte sig gennem den lille engels krop. Stille bed han sig i læben og så ham i øjnene "Jeg hedder Adrien" Forsigtigt placerede han sine hænder på den andens skuldre. Forsat fulgte han musikken med sine dansetrin, den anden dreng var spændende og flirtende men på en eller anden måde mystiskt. Adrien elskede det mystiske, mørke og ting som det. Adriens øjne var lukket på Eoliths øjne, han havde aldrig mødt ham før eller hørt om ham før.

Eolith smilte til ham, da han fortalte sit navn. Han vidste at han nok endte med at glemme det alligevel, eftersom at han havde været i seng med så mange igennem det meste af sit liv. Men det var nuklogt at huske det. Ihvertfald indtil han var færdig med ham.
Da sangen sluttede, stoppede Eolith.
"Edr! Jeg hader det band, skal vi smutte?" Lød det friskt fra ham, før han tog hans armog trak dem væk fra dansegulvet. Af og til kunne det godt være svært at snige sig ud af folkemængden, når nu at man var sådan nogle små engledrenge som Eolith og Adrien.

Adrien bed sig på en måde lidt legende i læben, han anede ikke rigtig hvem drengen var men han virkede flink nok. Men det havde han også tænkt om så mange andre og det havde vist sig at være helt forkert. Han slap Eolith da sangen sluttede og så på ham, han anede ikke hvor han mente at de skulle smutte hen eller noget "Hvorhan?" Han lagde hovedet på skrå og havde ikke andet valg end at følge med ham da han blev hevet gennem mængden. Uvilkårligt greb han fat i hans hånd for ikke at blive væk i mængden eller noget lignende.

Eolith fik dem begge fri fra mængden og stoppede op og så om på ham. "Et andet sted" Smilte han roligt og ikke mindst flirtende. Det var tydeligt i hans blik, hvad det var han tænkte på. Han var ikke typen der var til fast forhold, så det ville være spild af tid, hvis han skulle vente flere dage for at vinde hans tillid. Han kunne ligesågodt få ren besked på, at han var sådan en type.
"Lad os tage hjem til dig" Hviskede han. Han regnede naturligvis med at han havde et hjem. Om ikke andet et værelse som de sammen kunne belejre. Selv ville han ikke slæbe nogen hjem, da de bare ville kunne komme rendende hos ham hele tiden, og hans forhold med sin bofælle Wilhelm, ville nok ikke blive styrket særlig meget, hvis han slæbte en engel hjem. Eller en skabning, som Wilhelm plejede at kalde dem.

Adrien var glad for at være ude af mængden, helt automatisk slap han Eoliths hånd. "Som hvor?" HAn var nysgerrig den lille engel og det havde han altid været selvom det tit bragte ham i problemer. HAn kunne mærke hvordan det løb ham koldt ned af ryggen, han vidste hvad den anden ville have men han ville ikke give ham det. HAn bed sig i læben og så ned på gulvet. "Øhmmm, hvad er det præcis du er efter?" Han havde ikke noget imod at tage den anden med hjem men han kunne ikke love han ville have sex med Eolith.

"Har du ikke prøvet det før?" Spurgte han, hvor at hans smil havde dæmpet sig lidt. Han ville være mindre begejstret, hvis han virkelig var nødt til at voldtage ham. Men han skulle nok få ham, så snart at klokken blev hel. Så var det jo kun nødvendigt for ham at være et sted hvor de kunne være alene. Måske drikke lidt videre hjemme hos ham, så han kunne gøre ham fuld. Adrien var jo tydeligvist til mænd, så det var ikke det store problem.

"Jo, det har jeg. Det var ikke det" Dog var hans første gang ikke noget han ville prale af, skete ligsom det her, tog med en fremmede hjem og endte med at have sex med ham hvorefter han blev boende et par dage. "Men vi kan godt tage hjem til mig hvis du vil?" Han var nysgerrig over hvor det ville fører hen, han anede jo ikke om det var for sex, eller hvad det var. HAn havde en idé men var ikke sikker. Han havde alkohol hjemme hos ham selv så han kunne godt tilbyde ham noget.

Eolith stod lidt og lignede en der overvejede det først, hvorefter han nikkede. "Fair nok, lad os smutte så" Svarede han og tog fat i ham igen og trak ham med udenfor, hvor der ikke var nær så trængt. Han han kiggede sig kort for om der kom nogle biler, før han gik over gaden. "Hvor bor du henne?" Spurgte han, inden han begyndte at gå for langt.
Han var ikke spor nervøs. Han havde prøvet det masser af gange, både med dæmoner, varulve og vampyrer, hvor der ikke var sket noget. Så med en engel var dette ganske harmløst. Desuden kunne han mærke, at Adrien ikke var nogen spor stærk engel i forhold til hamselv.

Adrien bed sig i læben og anede ikke om han skulle fortryde det han ahvde sagt men nu havde han gjordt det og dte var det. Han ville gøre det og se hvor det førte ham hen. Han fulgte efter den anden og smilte stille og lod sine øjne betragte nattehimmelen med et dejligt smil. Hans øjne gled hen på Eolith "Bag Benjamin centeret i en villa" Hans forældre var endnu engang på rejse i udlandet og hvade ladt ham alene. Egentlig anede han ikke om han kunne stole på Eolith men han havde ikke virket fjendtlig overfor ham.

Eolith så hen på ham med et overrasket blik. En villa? det lød stort. De fleste der boede i villa, måtte ihvertfald ikke have nogen pengeproblemer. "Ah, okay" Svarede ham og smilte så lidt igen til ham. Det var ikke noget falsk smil, da han godt kunne lide Adrien som person. De ville sikkert godt kunne have blevet fine venner, hvis ikke det var fordi han altid endte med at skræmme alle sine venner væk.
Han rettede blikket ned på fortorvet igen og begyndte at gå. "Hvis vi drejer ind på gyden kan vi trække vingerne ud og flyve derhen. Det går hurtigere" Sagde han, for at sikre sig, at de ikke skulle komme for sent. Han skulle jo også nå at gøre ham lidt mere fuld, inden klokken blev hel.

Adrien smilte stille, han boede godt nok i tilbygningen til villa'en men egentlig var den flottere en den selve villa'en. Han strajkte sig en smule og fugtede sine læber på en sensuel måde. "Der er ikke så langt men jo vi kan godt flyve" Han smilte et dejligt smil, ikke et forførende men sødt og venligt. Han tog den andens hånd og hev ham med ind i gyden ved siden af dem. Han folede langsomt sine vinger ud, de var kridhvide og havd sølvspiser. Han så på den anden og ventede på han også folede sine vinger ud.

Eolith fulgte med ham ind i gyden, trak let sine vinger ud. Selv var hans vinger store og blåsorte, men de var ganske almindelige englevinger, der ikke rigtig havde noget sjældenhed over sig. han kiggede på hans vinger og fik et smil på munden. "Flotte vinger" Sagde han, inden og baskede med vingerne og steg til vejrs. Han var ikke så synlig i nattemørket, hvorpå at om dagen, var han meget synlig. det var det praktiske ved at have sorte vinger.

Adrien smilede stille og betragtede hans smukke vinger, forsigtigt lod han sine fingre stryge over de mørke og bløde vinger. En smule rødmen bredte sig på ahns kinder og han ld sit blik falde. Kort lod han sine øjne glide op på Eolith. HAn lettede sammen med ham og tog forsigtigt hans hånd og fløj afsted mod den store flotte hvide villa som han boede i.

Eolith flyv langsomt så han kunne komme bag Adrien og følge med ham. Det var jo trods alt ham der vidste hvilken vej de skulle.
Selv spejdede han ned mod de mange forskellige huse og villaer der var omkring Benjamin centeret. Der var mange flotte steder han håbede på at skulle besøge. Han håbede i det hele taget at de ville være alene hjemme og at Adrien havde en god seng de kunne ligge i, når det var.
Han kunne se hvor Adrien havde kurs mod og fik øje på den hvide bygning, som han selv betragtede nærmere.

Adrien var meget stille mens han fløj men han kunne ikke lade være med at skimte om på Eolith. Han strøg noget hår ud af sine øjne og fløj direkte mod den store hvide villa. Han lanede lydløst på brostenen. De kridhvide vinger forsvandt og han gik over og ind i tilbyggningen. Han tog sine sko af og stilte dem på plads mens han holdte døren for Eoltih. Han stod med bagen i vejret mens han satte skoene på plads men efter det rejste han sig ordenligt op. Hans blik faldt over på Eolith igen.

Roligt landede han ved Adriens side og fulgte ham hen til døren hvor han gik ind. Han kiggede sig nøje omkring, før han selv sparkede sine sko af. han skubbede skoene pænt til side med fødderne, hvorefter han skænkede Adrien et smilende blik.
"Du bor pænt. Er det dit alene eller..?" Spurgte han, for at sikre sig at de var alene. Han var nok ikke til meget nytte, hvis han havde forældre i huset, for så stærk en engel var han nu alligevel heller ikke.

//"Eolith flyv langsomt" Øhøhøh pinligt ><//