Tilbage til lejligheden... (Til den dååååmme Orlando :b )

Sted. Roses lejlighed
Omkring. Kun Rose
Tid. 01..32
Vejr. Uvejr udenfor
Dag+dato. IRL
Påklædning. https://2img.net/h/oi51.tinypic.com/2w6ds1d.jpg

Roses dybe vejrtrækning kunne høres hvis man havde en god nok hørelse. Hun sov tungt og havde ikke rigtig gjort meget andet end det, siden at hun var blevet forvandlet. Man kunne med lethed høre regnen slå hårdt mod ruderne og det var overraskende at Rose ikke vågnede af dette. Hun havde ikke hørt fra Orlando i lang tid, og vidste ikke rigtig om hun ville møde ham igen, eller om han faktisk ville holde sig væk. Der var låst ind til hendes lejlighed, men der var et vindue åben i hendes stue så der kunne komme noget frisk luft ind.

Orlando ville ligge et besøg hos Roselin der på
starten af natten.
Det var der han var mest frisk. Nu hvor der var
gode nogle dage, ville hendes udvikling snart være
fuldbyrdet.
Han havde kravlede op af brandtrapperne, og hen til
hendes vindue til stuen, som heldigvis stod åben.
Han sneg sig ind og lukkede vinduet efter sig.
Klikket for at vinduet lukkede helt, gav en smule
klang i hele lejeligheden, da der alligevel var så
stille. Han sneg sig ind lydløst, igennem stuen og
ind til Roselin som lå og sov så sødt.

Da et lavmælt klik kunne høres ude fra stuen lavede Rose nogle små lyde i søvne, men var ellers stille, indtil at Orlando faktisk kom ind på hendes værelse. Hun kunne mærke at han var der, selv mens hun sov. Hun gabte lavmælt og åbnede langsomt sine øjne og selvom at hun kunne mærke hans tilstedeværelse, blev hun stadig skidebange da hun så ham stå dér i hendes værelse. Hun lavede et lille forskrækket gisp og var næsten faldet ud af sin seng, men klarede at blive på den. Hun satte sig hurtigt op og famlede sig frem til sit sengebord og tændte for en lille lampe og så over på Orlando. Nu hvor at lyset var tændt, kunne man oss se på hende at hun ikke havde fået særlig meget at drikke imens han var væk; hendes øjne var kulsorte, hendes hud var utrolig bleg og hun så bare svagere ud. "Jeg håber at dette er en drøm!" sagde hun alvorligt og med en advarende tone i stemmen. Hun havde oss ændret sig lidt og var blevet lidt mere aggressiv og snerrende og mindre engle'tøse'fnidre - agtig. Men dette var vidst fordi at hun var tørstig.. Hun havde oss været lidt snerrende i sine år som engel, når hun ikke havde fået noget at spise i lang tid.

" du bliver nød til at se virkeligheden i øjnene kære Roselin "
udstødte Orlando mens han stod i den samme stilling, som
da Roselin vågnede og fik øje på ham.
Han bevægede sig dog da han kom halvvejs gennem sæt-
ningen.
Han gik stille rundt om hendes seng. Han havde en mørke
brun skjorte på og sin brune slidte læderjakke.
Et par mørke blå jeans og sit hår slaskende. Charmerende
udseende, havde han fået at vide tidligere på aftenen, da
han havde været nede på en lille pub, for at få sig en mål-
tid. Han tog sin hånd op til sin mund og tørrede lidt rester
af blod som sad i mundvigen. Det smittede over på fingeren
og han kiggede på den før at den kom ind i hans mund, og
lagde den dejlige saftige smag af friskt blod på tungen.

Rose så på ham og sukkede "Behøver jeg?" spurgte hun som et lille barn som blev spurgt om at gøre noget som det ikke ville gøre. Hun brød sig ikke om det, og var stadig ikke glad for tanken om at være vampyr.. Men hun havde jo lovet ham at hun ikke ville gøre noget barnligt og dumt og at hun ville gøre som han sagde. Men stadigvæk.. Det var hårdt for hende. Og nu hvor hun var sulten, så ville hun virkelig ikke have noget lort fra ham. Hun så på ham da han kom tættere på hende og fulgte hans finger hvorpå hun kunne se blod, og kunne ikke lade vær med at slikke sig selv over sin underlæbe og så virkelig sulten ud.

" din forvandling er snart fuldendt" informerede han hende
om og kiggede en smule irriteret på hende, da han syntes
hendes udstråling var sløv.
" Du skal vænne dig til ikke at kunne sove. Det kan vi ikke"
fortsatte han. Hun var ny og skulle havde en masse
information. Faktisk var det sødt af Orlando at hjælpe hende
og ikke bare lade hende være, og klare det selv.
og da han allerede kendte hende rimelig godt, pågrund af
hendes væremåde, og fordi Orlando var hurtig til at læse
folk, så vidste han at hun ikke ville kunne klare det selv,
på egen hånd.

Rose nikkede svagt "Uhuh.." svarede hun lavmælt som svar og svang sine ben ud over sengekanten og rejste sig op. Hun strakte sig træt og gabte lavmælt og havde lidt krøllet hår efter at have ligget og sovet. Hun så over på Orlando med et ulæseligt ansigt og gik langsomt over mod ham "Tjaah.. Hver ting ta'r sin tid" sagde hun og så ham ind i øjnene. Hun havde kun sin pyjamas på, men var lidt ligeglad. Da hun kom tættere på Orlando, kunne hun dufte blodet fra hans offer og hans eget som gik rundt inde i hans krop. Hun stoppede op, da hun ikke ville tænke disse baner og ikke ville blive blodtørstig, og fordi hun kunne mærke sine tænder løbe langsomt i vand.

Orlando nikkede og smagte lidt på sine fingre.
Han gik ind i stuen og ud i hendes køkken.
Han kiggede rundt .. men vidste ikke efter
hvad.

Rose fulgte ham langsomt "Hvad laver du overhovedet her?" spurgte hun og holdt øje med hver lille bevægelse han tog.

" du kan ikke klare dig selv " svarede han og kiggede
bebrejdende på hende med et løftet øjenbryn.
Han åbnede skuffer og skabe. Da han var rastløs.
Han fandt sin pakke med cigaretter.

Rose så på Orlando med et lidt fornærmet udtryk "Og hvad vil du så gøre? Jeg troede at jeg var håbløs eller hvad du nu syntes om mig.." sagde hun og gik over og snuppede hurtigt cigaret pakken ud af Orlandos hånd "Og dette er ikke godt for dig" sagde hun og havde virkelig lyst til at kaste den ud af vinduet, men lod dog vær.

Orlando kiggede på hende dømmende.
" du ved ikke hvad jeg syntes."
svarede han og hev sin cigaret ud af
hånden på hende.
" som skaber skal jeg gøre dig til en
stærk vampyr, og efter jeg har fundet
lidt ud af dig, kan jeg allerede se at
det kan du ikke klare selv, da de mis-
lykket prøvede at tage livet af dig selv."
Han grinede en smule og tog et hvæs
af sin smøg og hvæsede røgen i hovedet
på hende. Han hovede var en smule på
skrå, og med et stift ansigt.

Rose så på Orlandos drømmende ansigt og rystede svagt på hovedet "Måske ikke.." mumlede hun og så lidt ned på sine nu, tomme hænder, og derefter tilbage på Orlando "Jeg vil skam ikke gøre det igen. Jeg gjorde det i ren chok og ulykkelighed.. Og det skal ikke ske igen" sagde hun lavmælt og gik langsomt over til sit køleskab og åbnede for det, søgende, efter noget at spise, men måtte lukke det igen da hun ikke ville have noget af det mad som nu var i køleskabet. Hun sukkede lavmælt og hadede at være fanget i den mørke underverden og ikke kunne nyde livet på en ordentlig måde længere..

Orlando kiggede lidt ligegyldigt på hende og løftede sine
skulder, og sank dem hurtigt efter.
Han skoddede sin smøg i vasken og gik ind i lejeligheden.
" du kan ikke finde noget mad i køleskabet. Du spiser
kun blod nu... vi ved godt nok ikke meget om vampyrer"
sukkede han.

Rose så efter Orlando med et irriteret blik og fulgte ham hurtigt "Det ved jeg da godt.. Men det er en ren vane at jeg gør det" sagde hun med en ulæselig stemme og så op på ham med sine kulsorte øjne og lagde sine arme over kors.

Orlando grinede en smule af Roselin.
Han satte sig i sin sofa, og foldede sine
hænder.
" Jeg har en opgave til dig." forklarede
han og kiggede på hende med et lidt
skævt ansigt.
Lejeligheden var mørk da lyset ikke var
tændt. Men vampyrer havde ikke svært
ved at se i mørke, da de var van til at
jage i mørke.

Rose stoppede op foran sofaen og så på Orlando med et nysgerrigt og mistroisk blik og stolede stadig ikke helt på ham "Og hvad går denne mission så ud på?" spurgte hun og var nu lidt nysgerrig omkring hvad han ville have hende til at gøre.

" du skal ud og finde dit første offer. Du kan ikke leve af mit blod"
konstaterede han, og samlede hænderne sammen så kun finger-
spidserne rørte hinanden.
Han rejste sig hurtigt op efter op ved siden af hende.
" gå ind og klæd dig ordenligt på" ordrede han og pegede ind på
hendes soveværelse.

Rose brød sig ikke rigtig om det som han sagde, men viste det dog ikke og nikkede kort ".. Okay..." mumlede hun lidt tøvende og så på ham da han kom op til hende. Hun nikkede kort igen til det som han beordrede hende til og vendte sig hurtigt om og gik ind på sit værelse og lukkede sin dør efter sig. Hun vidste egentlig ikke rigtig hvad hun skulle tage på, men vidste dog godt at hendes pyjamas nok ikke rigtig duede til noget når hun nu skulle ud for første gang siden Orlandos første besøg. Hun gik hurtigt over til sit klædeskab og trak bare noget på og tænkte ikke rigtig over hvad det egentlig var og gik hurtigt ind i stuen igen til Orlando og så på ham.

Påklædning. http://tinypic.com/r/2isur2o/7

" er du klar? " spurgte han og gik hen mod hendes dør.
Han åbnede den langsomt og kiggede på hende. Dog
kunne man ikke lære hans ansigt, da mørket havde skjult
det. dog glimtede hans mørke øjne, da lyset uden fra gaden
reflekterede.

Roses blik fulgte Orlandos bevægelser og hun nikkede svagt "Ja.." sagde hun lavmælt og gik ud af døren og lod sine fingerspidser stryge ganske let over hans brystkasse på vejen ud af døren og begyndte hurtigt at gå ned af opgangen og trapperne som førte ned til stueetagen og hoveddøren.

Han fulgte efter hende med hurtige skridt ned af de små
trappetrin.
Efter af ha gået ned af de mange trapper var de nået
ned til gaden.
Han stilte sig ud på gaden og kiggede rundt. Få mennesker
var faktisk ude i nattelivet, og feste. Dog havde mange af
dem alkohol i blodet, og det gjorde at blodet ikke smagte
helt så godt.

Da Rose kom ud på gaden slog lugten af menneske hende i hovedet. Allerede dér kunne hun mærke sine tænder løbe i vand, og hun kunne ikke rigtig fatte hvordan hun kunne holde det ud mens hun havde været indedøre. Hun begyndte at stå uroligt og så sig omkring og prøvede at holde sig tilbage, og prøvede at tænke på hvem og hvad hun var i fortiden, selvom at det var dødsvært i en tid som denne.

Orlando stilte sig med spredte ben og kiggede
rundt på vejen. Lygterne i siderne af vejen,
lyste dem begge i ansigtet med et gult/orange
skær. " udpeg et måltid " beordrede han mens
han lænede sig lidt til side, for ikke at sige det
særligt højt, da de jo ikke skulle skræmme ma-
den væk.

Rose så lidt op på Orlando med et usikkert blik, og sank en klump og vidste ikke om hun kunne gøre det. Hun lod sit blik gå langsomt ud på de mennesker som gik rundt og festede og hyggede sig og prøvede at finde det mennesker som var det svageste og den person som ikke ville gøre så pokkers modstand og som gik alene. Hun koncentrerede sig, men det var lidt svært at koncentrere sig med den skærende tørst.
Til sidst fandt hun en person i mængden. En ung kvinde som gik alene og som ikke så ud til at have indtaget noget alkohol. Hun havde mørkebrunt hår og briller på, og bar en kort kjole. Rose så op på Orlando og lavede et hovedkast hen mod kvinden og lod derefter sit eget blik gå tilbage til kvinden og kunne ikke rigtig finde ud af at stå stille på gaden med de mange mennesker omkring hende.