gå tur //zean//

Sted: gå gaden.
tid: 18:00
vejr: lidt blæst.
omkring: nogle få mennesker.
pålædning: en t-shirt i blå og bukser i samme farve og sorte sko.

violet kom gående stille og rolig. hun hørte musik. hun gik og kiggede rundt omkring. hun så en masse drenge og pige hænge ud og det ville hun også gøre problemet var bare at hun ikke havde så mange venner og veninde i byen. hun ville gerne have nogle flere. hun ville gerne lære nogle fra denne by da hun var ny der. hun smilte lidt af sig selv.

Zean gik roligt langs med gaden.
Det var ved at blive aften og dermed snart nat og det var hans ynglings tid på hele døgnet.
På havde han nogle sorte jeans, en sort T-shirt og nogle sorte sko.
Han så sig omkring, der var ikke helt på mange menneske ude på denne tid, de fleste spiste vel nok mad derhjemme.
En svag lugt af vampyr fangede hans næse og han kiggede frem for sig, hvor han hurtigt fik øje på hende.

violet gik bare og høret musik uden at ligge mærk til så meget, hun var ved at gå ind i Zean. hun havde sit smukke halv lange hår op i en lille hestehale, så man beder kan se hende smukke ansigtig. hun gik forbi ham og ind på en café og satte sig. lidt og fik en sms. og hun sad med sin nye mobil foran sig og smilte af det en veninde havde skrevet. *hun er da heller ikke særlig klog* tænkte hun for sig selv og lagde sin mobil i tasken igen.

Han så vampyren komme nærmere, men så gik hun forbi ham som om hun slet ikke var opmærksom på sine omgivelser, hvilket hun så nok heller ikke var. Dumt.
Han trak på skuldrene og gik videre.

lidt sener gik hun ud fra den okay café, hun så sig om for at se om der er nogle der er spænden at se på med et lille smil. *hmm der er ikke nogle* sagde hun med lille smil. han kiggede på og så den unge herre gå ikke så langt væk fra hende hun så på ham, *hvem mon han er ham der* tænkte hun med et undrene blik.

Han mærkede et blik og tænkte at det nok var vampyren fra før.
Men det betød jo ikke noget, ville hun noget skulle hun jo nok trænge sig på, som så mange andre.

violet tænkte mon hvem han var, hun gik stille op mod ham men holdte sig stadig lidt fra ham, men hun ville gerne se hvad han var, hvordan han så ud. hun rømmede sig uden det var med vilje, han kunne tydeligt høre det var den unge vampyr, violet kunne ikke sætte fingerne på hvad hun var da hun ikke kendte alle de forskællige lugte.

Han vendte sig om mod hende og stoppede med at gå.
"Vil du noget?" spurgte han, uden at smile eller andre minespil.

violet så chokerede på ham. ''ømm, jeg.... ømm, ville bare høre hvad du hedder??'' sagde den unge vampyr pige med brunt hår, hun studerede hans lugt, hun kunne ikke sætte finger på hvad han var, hun prøvede virkelig at finde ud af det men uden held. *hvad er han?? han er ikke menneske* tænkte hun for ig selv da hun kendte lugten for mennesker.

Han så lidt på hende
"Det er da lidt underligt at en fremmed vampyr går efter en fremmed dæmon, bare for at vide navnet" sagde han
"Og nej, jeg er ikke den snakkesalige type" tilføjede han

violet så chokerede på ham. *D...Demon??* tænkte hun for sig selv. ''ohh sorry.'' sagde hun, hun så på den unge demon og begyndte at gå vider, hun var ret urolig for hvad han havde i tankerne nu da han viste hvad hun var. Hun ville bare hjem og prøve at glemme den dag, men hun kunne ikke da hun tænkte på den demon der havde opdagede hvad hun var.

Han så hvor bange hun virkede og kunne ikke lade være med at grine
"Altså, havde jeg ville slå dig ihjel havde jeg nok gjort det" sagde han, hun virkede svag...sikkert en rimelig ny vampyr.

violet så på ham, hun viste ikke så meget om alle de væsner, der var ikke andet end at hun hvad der stod i de bøger hun læste da hun var lille, ''okay'' violet så på ham. ''det er ikke sjov, jeg er ikke van til det her jeg er en ny vampyr okay'' sagde med en lidt svag tone i sin stemme.

"Jeg syntes det er sjovt" svarede han
"Og det kan du ikke gøre noget ved" han vendte sig om igen og begyndte at gå videre, hun skulle jo nok gå med vis hun virkelig ville snakke.

violet så efter ham, hun ville vide mere om ham og hvordan man beder kunne kende lugtene. hun fulte efter ham, men yndefulde skridt, men dog holdte hun sig lidt væk fra ham da hun var lidt bange for ham, *hvad skal jeg gøre* tænkte violet for sig selv med et undrene blik.

Han gik bare roligt videre uden rigtig at se på hende, eller nogen anden for den sags skyld.

violet havde når folk ikke ville tale med hende når der var noget hun ville vide men hun sagde ikke noget da han jo var demon og ment kunne gøre det af med hende... *hvorfor lader jeg mig dog gå på f det her man der er jo noget lort* tænkte hun for sig selv.

Han havde jo aldrig sagt han ikke ville snakke med hende, hun kunne da tale vis hun ville, han så ingen grund til selv at begynde.
Og vis man ville have svar på spørgsmål måtte man jo først sige dem, spørgsmålene.

''hvordan kan man kende forskæl på de forskællige lugt??'' spurte hun ham og stoppede med at gå hun ville have svar på de spørgsmål, ligemeget hvad hun måtte gi for det, *håber at få svar på det* tænkte hunfor sig selv...

Han forstod ikke hvorfor hun stoppede op bare for at spørge, selv syntes han det var meget hyggelige og bedre at snakke når man gik sammen.
Derfor stoppede han kun kort op, men gik så igen samtidig som han svarede
"Det må man lære sig frem til, mød en race du ikke kender lugten på, læg mærke til lugten og genkend den næste gang du ser nogen af samme race" sagde han

''nårr, hvor gamle er du??'' spurte hun imens hun gik stille men lidt hurtig op til ham. hun viste intet. om hvor gamle demon kan blive, hun havde aldrig mødt en før nu. hun viste i det heletaaget intet om demoner. hun så op på ham med et lille smil, men man kunne ikke se det.

Han fornemmede dog hendes lille smil.
"uha var" smilte han lidt
"jeg har levet i 850 år" svarede han så
"Men ligner en på næsten de 20" tilføjede han

''hmm.. okay, må jeg spørger om dit navn??'' spurte hun ham, da de nu alligevel snakkede sammen?.
hun så på ham med et smil igen...

"Zean" svarede han lige ud
"Hvad med dig? Hvad er dit navn og hvor gammel er du?"

''jeg hedder violet og er 334 år, men liner en på lige godt 17'' svarede hun med et smil på sine læber. ''hvor længe har du bodet her i byen??'' spurte hun ham.