Sneen daler ned

Dato :: 1 December
Årstid :: Vinter
Dag :: Søndag
Vejr :: Snestorm xD
Sted :: Gågaden
Tid :: 17.30
Omgivelser :: En masse mennesker, der drikker kakao eller kaffe

Kala sad ved et bord ved vinduet og drak kakao på en lille hyggelig café. Hun havde ikke siddet der særlig længe, så hendes kinder var stadig lidt røde efter at have været udenfor i snestormen.
Det var ret hyggeligt bare at sidde og se på sneen der dalede ned. Man skulle også være skør for at være ude i det vejr. Man kunne ikke se mere end en meter frem for sig.

Gabriel sad bare og kiggede ned i sin kakao.
Han var rimelig langt nede i kulkælderen.
*Jeg vælger virkelig mine forelskelser dårligt* tænkte han lidt irriteret over det.
Folks øjne gled enkelt distraheret væk fra ham fordi han havde valgt sit tøj som enhver anden ville i en snestorm.

Hun tog en tår af sin kakao og nød det. Faktisk var det længe siden hun havde drukket kakao.
Alt der smagte bare lidt af chokolade forgudede hun.
Så sig omkring i caféen.

Gabriel sukkede og trommede lidt med fingrene.
Han havde ikke taget andet end sine knive med i dag, andet var der heller ikke brug for.
Den lette trommen kunne svagt høres i larmen.

Kala kunne ikke genkende Gabriel.
Hun tog en tår kakao til og så lidt på folk.

Gabriel så Kala og gjorde store øjne.
Han havde givet sig selv et gigantisk dilemma ved at blive så forelsket i hende.
Hans odre lød på at han skulle dræbe hende, men han kunne ikke få sig selv til at gøre det, så han ville bare prøve at lade være med at komme for tæt på hende, så ville han tabe interesseren og derfor glemme hende og koncentre sig om hende, men han kunne ikkefå sig selv til det.

Kala grinede lidt over nogen af de andre i caféen.
Specielt dem der kom lige fra snestormen. De var næsten dækket af sne.

Gabriel hørte hende grine og troede først det var om ham selv.
Lidt efter så han hvor hun kiggede og han slappede lidt mere af, men var stadig rimelig langt nede i kælderen.

Hun drak det sidste af sin kakao.
Hun overvejede lidt at gå.

Gabriel samlede sig lidt mod.
Han rejste sig og gik lydløst hen til Kala.
"Hey Kala" sagde han så med et påtaget smil og munterhed.

Hun så op og smilede.
"Hej Tony!" Sagde hun glad.
Havde ikke troet hun skulle møde ham igen.

"Hvad laver du så her?" spurgte han og nikkede mod pladsen ved siden af hende.
Mindet af hende der foldede to vinger ud sad fast på indersiden af hans hoved.

"Søger ly for snestormen" Sagde hun og pegede grinende mod sneen.
"Hva laver du her?" Spurgte hun nysgerrigt.

"Det samme, og så er det en god grund til at slippe fra min mor" sagde han med et smil.
Han havde fået en kontaktperson med fra skolen som kun kunne spansk, under den dækhistorie at det var hans mor, hvis han nu også skulle bruge hjælp.

"Hvorfor flytter du så ikke bare hjemme fra?" Spurgte hun nysgerrigt.

//Skal logge. Skrives xD//

//Skrives...//

"Hun er okay, og jeg får penge ud af at bo hos hende og jeg lovede min far det" sagde han så lidt mere stille.