når mørket falder på

"Undskyld..." mumlede hun og så ud på vandet da hun følte hun havde ødelagt hans humør... Hun samlede en lille sten op i hånden og kastede den så langt ud i vandet som muligt.

"kan du slå smut?" spurgte djonn og rejste sig for at finde en sten

"Ja" svarede hun lettere overrasket over valget af emne skift. Hun rejste sig ogs og gravede lidt i sandet og fandt hurtigt en passende sten

Djonn havde indtil videre fundet mange sten der kunne bruges, men han ville have den perfekte sten, og endelig fandt han den

Hun gik ned til vandkanten og så ventende på ham. Det ville være synd at sige at hun var god til at slå smut men hun kunne godt finde ud af det.

"vil du ikke starte?" spurgte djonn, som lydløst -som altid- var kommet ned og stå næsten ved hendes side

"Okay" svarede hun og kastede stenen. Den slog tre smut før en bløge 'åd' den og lod den synke til bunds. Hun smilede svagt, og synes selv det var ret godt

djonn tog sin perfekte sten, lagde den til rette i hånden, og kastede... 11 gange hoppede den før den ramte en badebro og sank til bunds

"Wauw" lo hun stille "Du' god" sagde hun og så på ham

"tak, har ogs øvet mig" sagde han og tænkte på de tusinde gange hvor han havde slået smut efter en solnedgang

Hun nikkede og samlede en ny sten op. Hun kastede den og denne gang hoppede den 5 gange over bølgerne. Hun smilede stort over var næsten helt stolt

"godt gået" sagde djonn og blev helt underligt varm indeni

"Tak" sagde hun og smilede mod ham.

"skal jeg prøve igen?" spurgte djonn, og var allerede igang med at finde en ny sten

"Hvis du gider?" svarede hun og rodede lidt op i sandet med sin fod

//Skal logge//

//oki:'(//

Djonn fandt hurtigt en sten og kastede, den fløj i samme retning som sidst, men da den kom til badebro's stolpen kom der en lille sort tåge omkring den, og den fløj igennem

Tanya der ikke havde lagt mærke til tågen, stod bare og så imponeret ud.
Hun kløede sig lidt i nakken og kunne ikke helt forstå at nogen kunne være så god til at slå smut.
Men på den anden side var hun jo ikke synderligt god selv, så hun var nok let at imponere med det.

djonn gik lidt op ad stranden, til hvor sandet ikke var vådt, lagde sig ned og begynte at kigge op i himlen

Hun blev stående et øjeblik hvorefter hun gik efter ham, og satte sig ved siden af ham. "Hvad tænker du på?" spurgte hun og trak knæene op til hagen.

"stjerner" sagde han kort, lukke øjnene og forstilte sig stjernerne som han lige havde set