Fredeligt stillet - Madelaine

Dato: IRL
Dag: Fredag
Tid: 13.30
Sted: Inde i byen
Vejr: Det sner?! O.o
Omgivelser: Nogle få mennesker
Årstid: Efterår

Efter Jordans mening, syntes han at dagene gik alt for hurtigt, man kunne jo ikke nå særlig meget, når tiden bare fløj forbi ens næse uden at man opdagede det, før det allerede var forsent. Jordan var ikke særlig vild med at tiden gik så hurtigt, især ikke når han ikke var helt rask, fordi han viste aldrig hvornår hans tid slap op. Og han ville ikke lige pludselig finde ud af at han havde spildt sin tid på alt muligt random som han alligevel ikke skulle have brugt til noget. Men lige nu havde Jordan placeret sig på en bænk midt inde i Sheria hvor der som altid var dejlig stille og alle var for det meste glade, det kunne også få et lille smil op på Jordans læber. Men nu var han jo også for det meste et positivt menneske. Han så lidt på nogle af de mennesker som gik forbi ham, men ingen af dem vækkede hans interesse fordi de kun var mennesker, men lige nu ville han gerne snakke med et væsen. Han snakkede kun med mennesker sammen med sin kæreste som også var menneske, men han viste ikke lige hvor lang tid deres forhold ville holde, fordi det var svært for ham at leve skjult fra sin kæreste. Jordan gav et lille suk fra sig, da han mærkede noget vådt og koldt på sin næse og rynkede panden kort. Men derefter vendte han blikket op mod himlen og opdagede at det sneede en lille smule og det fik ham til at smile lidt mere, ikke fordi han var det store vinter menneske, han syntes bare at det var smukt som altid. Han var nok mere sommer menneske, hvor alt bare blomstrede og åndede fred, selvom det nu ikke altid var sådan. Fordi der var f.eks. altid dødt inde i den triste skov og nogle steder man kom hen om sommeren var ligeså farlige som hvis man var der om vinteren. Jordan sukkede lidt igen over den tanke, men så derefter op på himlen igen og ville bare lige kun tænke på sneen lige nu og kløede sig kort på sin tatovering som gik helt op på hans hals.

Madelaine gik indimellem forskellige veje i Sheria, da hun
lige var blevet færdig hos pierceren, hvor hun var ved at
blive uddannet til at tattooverer og piercer.
Hendes høje støvler gjorde hun gled lidt rundt på de glatte
sten som var belagt med tøsne. Det irriterede hende, og
gjorde at flere suk lød fra hendes kolde og dampende mund.
Hendes krop var pakket ind i en sort kropsformet jakke, som
sad som syet på hende. Hendes hænder var barer og kolde.
Hendes hud blev også blegere af kulden, dog var Madelaine
utrolig hvid i forvejen, men kulden gjorde hende næsten blå.
Hun havde været lærling nede hos tattoo & piercing i et godt ¨
stykke tid, men der var lang vej endnu for at hun var færdig
uddannet og klar til at lave hvad folk præcist ønskede.

Jordan sad lige i sine egne tanker på bænken, imens han pustede få af de snefnug væk som prøvede at ligge sig på hans næse, fordi han gad ikke rigtig fryse mere end han gjorde i forvejen. Han havde jo kun sin læderjakke på, men han havde glemt sit tørklæde derhjemme eller rettere sagt han havde glemt det på kommoden hjemme i hans fætters lejlighed hvor han boede og gav endnu et lille suk fra sig, da det irriterede ham lidt. Fordi han gad virkelig ikke fange en forkølelse, så i et øjeblik overvejede han lidt at rejse sig for at gå hjem, det var jo ikke særlig langt væk derfra hvor han sad lige nu. Men da han var ved at rejse sig efter at havde strukket ud i sin ryg, kom duften af dæmon flyvende op i hans næse og det fik ham til at sidde lidt stille. Men lidt efter satte Jordan sig til rette igen og et lille smil kom op på hans læber, nu havde han jo siddet og ventet på at et væsen skulle komme i nærheden af ham så han ikke ville kede sig, måske ikke lige det han havde tænkt sig med væsen valget, men det var da bedre end ingenting. Så han udforskede sine omgivelser lidt og ville lige vente på om han måske kunne få et glimt af denne dæmon, så han kunne se om det var nået at bruge sin opmærksomhed på.

Madelaine kæmpede igennem sneen, og hendes tær
var næsten frosne. hun mumlede flere skældsord da
smerten fra de kolde fødder steg op i hende magre
og kæmpende ben. Endelig kom hun ud på en større
vej end små side veje og så en lille legeplads og få
bænke som stod lang vejen der snog sig skævt.
Hun kiggede til begge sider da hun ville begive sig
over vejen for at tage en plads på en af bænkene for
at få vejret og måske lidt varme til fødder, men dog
det med varmen tvivlede hun på.

Jordan kunne sagtens mærke og dufte at dæmonen kom tættere på hvor han var og duftede lidt nøjer efter for at prøve at se om han kunne gætte sig til om det var en hun eller en han dæmon. Han syntes altid at drengene duftede lidt mere surt end pigerne gjorde når det galt racerne, så da han syntes at dæmon duften på en måde var sød, gættede han sig til at det nok var en kvinde som han måske ville komme til at møde, hvis han da var heldig at falde i snak med hende. Fordi dæmoner havde jo forskellige personligheder, så han kunne jo ikke gætte ud fra dæmonens duft og hun var venlig, ond, sur eller sød, så det ville han jo lade komme and på en prøve. Efter lidt tid at Jordan havde siddet på bænken, proppede han sine hænder i lommen og så sig lidt omkring. Indtil han fik øje på en nået så stilfuld kvinde og lagde hovedet på skrå og fik så et skævt smil på læben, da han kunne dufte at hun var dæmonen og svingede lidt af håret væk fra øjet og bed sig kort i læben. Han ville jo ikke bare løbe op i ansigtet på hende og straks sige at de skulle være venner, det skulle der arbejdes på. Men han var skam heller ikke genert fra at gøre det, han ville bare ikke sætte hendes dæmon temperament på en prøve lige med det samme.

Madelaine nåede bænken og satte sig med et bump på
bænkens træ. Hun bukkede sig ned over sine ben, og
holdte sine magre hænder på hendes ankler. " ahhh..."
udstødte hun i smerte da hendes fødder føltes som to
is blokke. Hun lagde ikke mærke til at biler kom forbi,
og hver gang de krydsede hende fik hun et mindre chok,
da kulden havde steget hende til hovedet.

Jordan lænede sig en smule tilbage i bænken, da han lod mærke til at dæmonen rent faktisk kom hen der hvor han sad og bed sig lidt i læben. Han undrede sig dog lidt over hvorfor hun mon ikke havde lagt mærke til at han var engel, men trak bare lidt på den ene skulder og smilte svagt. Men da han så at hun fik små chok af bilerne, lænede han sig frem og støttede sine albuer på knæene og satte sin hage i sine håndflader og lod sit blik glide over på dæmonen igen. "Hvis det kan hjælpe... Så rammer bilerne dig ikke så længe du bliver inde for hvor de ikke må køre" sagde Jordan i en venlig tone og smilte lidt for sig selv. Men tog så en af sine hænder op og køre det gennem håret. Han havde faktisk ikke troet at dæmoner skulle kunne få chok særlig let, men nu viste han jo ikke noget om hende, så det kunne da godt være at hun havde nået imod biler, men regnede faktisk ikke særlig meget med det. Han vendte sit blik ned på sine fødder, som også var begyndt at blive en smule kolde og det var jo også kun forståeligt når han gik rundt i gummisko, men han havde ikke lige nogle vintersko som han syntes at han skulle gå med.

Madelaine fik et chok da en stemme ved siden af hende
begyndte at tale. " ÅH GUD!" udstødte hun og vendte
sig mod en ung herre der sad ved siden af hende.
I det hun vendte sig kunne hun lugte en lille lugt af
engel, et smil kom op på hendes læber da et grin
også dukkede frem, pågrund af hun ikke havde lagt
mærke til englen.
" sorry! jeg så dig ikke" hun rødmede en smule på
sine kolde og næsten bedøvede kinder, eller hvad
man kunne kalde det da hun var så mager.

Jordan kunne ikke lade være med at smile lidt over at han kunne give en dæmon et chok, det var i hvert fald ikke noget han så hver dag, men nu mødte han jo heller ikke dæmoner hver dag, så det var forståeligt. Han lænede sig tilbage på bænken og lagde sine ben over kors, så de ikke frøs fast til der hvor de var lige nu, men så meget frøs han nu heller ikke. Men han kunne skam godt så på dæmonen at hun frøs, men hvor meget viste han nu ikke. Han lagde hovedet lidt på skrå og studerede hende kort, for at prøve at finde ud af hvad for en dæmon hun var og syntes mere og mere at han kunne dufte blodet fra hende og blev enig med sig selv om at hun nok var bloddæmon, men han blev ikke ligefrem bange, han blev måske bare lidt mere opmærksom. "Undskyld, det var ikke meningen at jeg ville give dig et chok, men du behøver ikke undskylde, kulden kan sagtens dræbe ens sanser en lille smule" sagde Jordan med et skævt smil og kørte en af sine hænder gennem sit hår og rystede kort på hovedet for at sætte det igen og proppede så sine hænder i lommerne.

Madelaine smile et dæmpet smil og grinede en smule af
sig selv, da hun fandt det pinligt at hendes sanser var
svækket. Hun kiggede rødmende på ham, og lod sine
tænder blotte sig. " Hvad laver du her ude i kulden?"
spurgte hun mens hun løftede skuldrende op til ører-
ne for at gemme varmen, dog vidste hun egentlig godt
det ikke virkede, men alligevel gjorde hendes krop det
bare af automatik.
Hun kiggede rundt på omgivelserne, men blev en gang
imellem blændet af bilernes forlygter. Lige nu havde hun
egentlig lyst til at ligge sig hos Loren under en varm dyne.
Men Loren skulle på arbejde så aftenen hos ham var umulig.
Efter få blændinger af lygterne vendte hun blikket mod den
venlige person ved siden af hende, og betragtede hans udseende,
dog var det lidt svært at se ham korrekt, da sneen havde dukket
hendes øjne.

Jordan trak lidt på den ene skulder og kunne ikke lade være med at ligge mærke til at hun rødmede lidt. Men det havde han ikke noget imod, han ville sikkert også selv have rødmet hvis det havde været ham, som var blevet så forskrækket. Men som sagt, lige nu var det lidt vejret skyld, fordi der var så koldt også frøs ens næse jo næsten til is. Den tanke fik Jordan til at bevæge sin næse og han begyndte at grine lidt. Han roede sig kort i håret, for at få noget af sneen væk og vendte så sit blik på dæmonen igen, da han skam ikke havde glemt at hun havde sagt noget til ham. Han havde bare tænkt lidt over det imens han gjorde alt muligt andet. "Ikke særlig meget... Jeg sidder vel bare og "nyder" kulden" grinte Jordan og lagde hovedet lidt på skrå. Man kunne næsten høre at han satte gåseøjne ved "nyder" og det var det som havde fået ham til at grine en lille smule. Jordan rynkede dog kort på næsen igen, da han mærkede at sneen endelig havde banet sig vejen frem til at kunne ligge sig på den og han børstede sneen roligt væk og smilte så skævt til dæmonen igen.

Madelaine kiggede ned på hendes fødder, mens rettede blikket
imod herren ved siden af hende, som var engel. Hun genkendte
den søde og uskyldige duft.
" det er satans koldt! Jeg vil smutte!" Udstødte Madelaine og rejste
sig for at fortsætte turen hjem ad. " vil du med? " spurgte hun
tilbydende.

Jordan så op på hende, da hun med et rejste sig fra bænken og grinte lidt over det hun tilbød. Men rejste sig så op lidt efter og børstede lidt af sneen væk fra sig, men så så lidt mistænkende på hende, imens et svagt smil var på hans læber. "Hmm.. Så længe du bare ikke har tænkt dig at æde mig" sagde han og blinkede kort til hende og lod så sine hænder glide ned i lommerne på sin læderjakke og så kort ned på sine fødder, som han også lige sparkede fri fra sne og vendte sit blik hen på dæmonen igen og smilte svagt. Selvf, var man jo lidt mistænksom, når nye væsner ville tilbyde som noget som at tage med hjem, så derfor skulle Jordan lige sikre sig at han kunne stole på hende. Han havde faktisk også vildt meget lyst til en smøg, men han gad ikke tage sin pakke smøger op af lommen, for så at flammen skulle gå ud på grund af sneen, det var spild af gode smøgere.

Madelaine kiggede overrasket på fyren og svarede med en
let grinende dog forbavset stemme " Det havde jeg ikke i
tankerne". Det havde hun ikke tænkt på før, men kom til
det nu da han nævnte det. Hun var sulten, og han var engel,
men alligevel vidste hun godt hun ikke ville gøre angreb, da
han var venlig, og sikkert også var let på tå.
Madelaine begyndte at gå ned af vejen, og havde løftet skuldrene
op og armene om sig selv for at holde varmen. Hun trak sine
fødder lidt hen af den glatte bund, og trådte med forsigtige skridt
på sneen, for at tjekke hvor langt der var fra sneens overflade og
ned til fortorvet.