En anden engel? - Jordan

Dato : 20. Oktober 2010.
Årstid : Efterår.
Dag : Onsdag.
Vejr : Tåget, frost vejr.
Sted : Legepladsen.
Tid : 04.42.
Omgivelser : Ingen, kun den tomme legeplads.
Påklædning : http://farm5.static.flickr.com/4031/4424615728_e825198d61.jpg

Sariel sad på en af gyngerne. Han så sig omkring, det var begyndt at blive lyst. Lyset ramte den hvide legeplads som et smukt sne landskab af kun frost, han kunne nærmest fornemme frosten smelte langsomt. Han havde siddet her længe, meget længe. Grunden til at han sad her, var fordi han havde svært ved at sove på det sidste. Det han faktisk helt ville var at blive liggende i sengen og først stå op så sent som muligt, men hans hovedet var for fuld af tanker så han valgte at stå op og gå en tur. Han endte så på legepladsen, og der havde han så siddet de sidste små timer. Han sukkede og så hans ånde i luften, det var frost vejr. Rigtigt koldt, men det generede han på ingen måde.

// Påklædning, bare uden huen: http://img0.liveinternet.ru/images/attach/b/3/6/76/6076567_22794555_Oliver_Sykes2.jpg

Uden rigtig at vide noget, lå Jordan og sov oppe i legehuset på legepladsen, der havde han faktisk ligget i over en dag nu og bare sovet. Sovet og sovet, men han kunne ikke gøre for det, fordi det var hans medicin som kunne gøre ham ufattelig træt så han bare lige pludselig kunne gå sukkerkold også falde i søvn der hvor han lige var. Og han havde åbenbart været i legehuset da han tog sine piller. Men det tog han sig jo ikke så meget af, siden han ikke var vågnet endnu. Det var ikke fordi han ikke havde nået sted at sove, fordi han boede jo hos sin fætter, men fætteren viste godt at Jordan kunne klare sig selv, fordi det ville han også helst når det galt sine anfald. Fordi Jordan ville ikke være svag tros sin race, bare fordi han måske var lidt syg eller rettere meget syg. Men det synes Jordan også gjorde hans liv bare lidt mere spændende end normalt. Men lidt efter begyndte Jordan at komme mere og mere til sig selv, fordi han syntes at kunne høre en gynge svinge og følte sig stadig lidt svimmel, så derfor rejste han sig ikke endnu.

Sariel fik lidt lyst til en smøg, selvom han normalt aldrig ryger, men det var bare hyggeligt nu man alligevel sad på gyngen helt alene. Han kiggede op mod skyerne, de forsvandt mere og mere så solen kom mere frem. Han lukkede øjnene og nød solen som ramte ham i ansigtet. "Skønt" hviskede han stille til sig selv. Han åbnede dem langsomt og rejste sig fra gyngerne. Der var en tør plet der hvor han havde siddet, han smilte. Mon ikke han havde siddet her nok nu? Men alligevel, den smukke morgen tvang ham til at blive. Han satte sig igen på gyngen og smilte ud til legepladsen. Han tjekkede sine lommer for smøger, der var ingen. Han sukkede.

Jordan var begyndt at komme mere og mere til sig selv nu, så meget at han endelig kunne sætte sig op i legehuset og tog sig lidt til hovedet. Han havde det virkelig som om at en ordentlig omgang tømmermænd havde overfaldet hans hoved lige nu og det kunne han ikke så godt lide, men han havde ikke sine smertestillende piller med, kun sine piller til sine anfald. Han sukkede lidt for sig og rystede så svagt på hovedet i håb om at han måske kunne ryste smerterne væk fra hovedet. Men det virkede ikke særlig godt, fordi han havde det bare som om at han så fik mere hovedpine. Han rejste sig roligt ved at støtte sig op af væggene i legehuset og rettede lidt på sit tøj og sit hår, han grinte svagt over at han lige nu tænkte på at se ordenlig ud, når han næsten lige havde haft et anfald. Han satte roligt sine fødder på trappen som man kunne komme ned af fra legehuset og det gik også helt fint, indtil han nåede det andet sidste trin, så faldt han bagover og landede på ryggen nede på jorden, men det gjorde ikke særlig ondt, men han gad ikke rejse sig lige nu, så han blev bare liggende og prøve at se lige.

Imens Sariel sad i sine egne tanker, indtil han hørte nogle lyde inde fra legehuset. Det var ikke særligt højt så hvad kunne det være? En kat måske. Sariel ga' store øjne da han så en dreng ud af legehuset. Han så lidt væk, det var jo uhøfligt at stirre. Men da han hørte det store bump da han landede på jorden så han hurtigt på drengen igen. "Av" sagde han stille for sig selv som om det var ham der lige var faldet. Han så lidt forvirret omkring sig, skulle han hjælpe eller hvad? Der var jo ingen andre tilstede så måske skulle hen hjælpe. Han rejste sig løb hen til drengen, "Er du okay?" spurgte han imens han så ned på drengen som lå ned på den kolde morgen græs. Han kløede sig nervøst i nakken og bed sig i læben af nervøsitet.

På grund af Jordans medicin, så var hans sanser ikke kommet helt tilbage til ham, så derfor lagde han ikke rigtig mærke til at der var en anden engel tæt på ham og begyndte at bevæge sig lidt igen. Han tog sig til hovedet, imens han satte sig op, men forblev siddende på græsset, alt kørte stadig lidt rundt for ham og det havde ikke gjort det bedre at han var faldet ned fra legehuset. Men da Jordan hørte at der var nogle der snakkede til ham, rystede han kort på hovedet og vendte det imod stemmen og lagde hovedet lidt på skrå. Først så Jordan to personer foran sig, men lidt efter blev de to til en og Jordan smilte svagt og gav så et nik fra sig med hovedet. "Yes yes, jeg har det fint" sagde Jordan roligt, men forblev siddende på jorden. Han ville ikke starte med at falde om hvis han rejste sig op, så han ville lige komme sig med hovedet. Han kørte en hånd gennem sit hår og rettede lidt på sin hættetrøje som også var blevet lidt beskidt, men han børstede bare snavset væk de steder hvor han kunne se at der var nået og så op på drengen igen og smilte svagt.

Sariel så overrasket på drengen, han kunne ligesom fornemme at han var en engel så helt galt kunne det vel ikke gå. han lignede en der havde været igennem en hård druk fest hvor efter han så var landet på legepladsen og oven i købet inde i legehuset "Er du fuld eller noget?" grinte Sariel let og rakte hånden ud for at ville hjælpe ham op, ganske høfligt. Sariel så fredeligt på ham, siden han var engel ville der være mindre chancer for at skændes for et eller andet, ligesom de vampyre han havde mødt, hvilket ikke gik perfekt.

Jordan kunne ikke lade være med at grinte lidt over det drengen spurgte om og tog sig kort til hovedet og lukkede øjnene, men så så op på drengen igen og tog roligt imod hans hånd, som han rakte ned til Jordan for at hjælpe ham op, først vaklede Jordan lidt da han kom op at stå, selvom han havde rejst sig så forsigtigt op han kunne, men til sin overraskelse faldt han ikke ned igen og smilte lidt. Hvorefter han så rystede svagt på hovedet og kørte sin hånd endnu gang gennem håret, " nej nej, jeg er skam ædru, det er min medicin der gør det" sagde Jordan og smilte skævt. Han havde ikke noget imod at folk viste hvad der var galt med ham, de skulle dog så heller ikke grave for meget i det. Jordan kunne godt mærke at hans sanser var ved at komme tilbage og duftede med det samme engle duften fra drengen og løftede det ene øjenbryn, da drengen ikke lignede en engel til at starte med, men trak bare lidt på den ene skulder og smilte igen.

Den fremmede kom op på benene, Sariel smilte til ham, "Nåre okay så, men er du sikker på du er helt okay nu?" spurgte han en ekstra gang. Han undrende hvad det var for noget medicin han tog og hvorfor, men det rager ikke ligefrem ham. Gad vide om det undrede ham at Sariel var her på legepladsen så tidligt, han var jo den eneste omkring.

// mistede lige Kreativitet o_o //