Endnu en nat.

Dato: Irl
Tid: Irl
Vejr: En stor, lys fuldmåne, og iskold luft. Der ligger et tyndt lag frost henover alting.
Sted: Et sted inde i byen, en tom gade.
Årstid: Efterår
Omgivelser: Øde
Påklædning: En let kjole i en lys blå farve, bandageindbundne hænder og fødder, og løst hår.

Eliaz gik med lettere dansende skridt. Et nysgerrigt smil hvilede på hendes ansigt, og de blå øjne gled undersøgende rundt på omgivelserne. De næsten bare tæer var frysende kolde, men Eliaz så ikke ud til at tage sig af det. Det var nyt for hende. Det hele var nyt, og hun elskede det! Hun greb fat i en lygtepæl, og svang sig rundt, mens hun lo hjerteligt. Vidste man ikke bedre kunne men let tro at hun var sindsyg. Dette var dog ikke tilfældet, faktisk var hun lynende intelligent. Godt nok var hun syg, men ikke sindsyg. For hun var syg. Dødeligt syg faktisk. Hun kunne ikke tåle sollys. Faktisk var lyset fra månen det stærkeste hun hidtil havde oplevet. Hun var i livsfare, hvis det blev meget stærkere...

jaster kom stille og rolig gående gennem byens gader der så ikke ud til at være ret mange ude og feste og alt muligt han gik stille og roligt rundt og kiggede på alt muligt som der var der i vinduer og sådan men det var ikke ret spænde men han syns han kunne se en der var ude og gik stille og roligt hen til denne person og kiggede på den.
Det så ud til at være en kvinde "hej"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og stod lidt fra denne kvinde "hvad laver du her ude"spurgte han og kiggede på hende med det samme smil

Eliaz stoppede op, da hun fik øje på den unge mand, der stod kort fra hende. Af ren vane stillede hun sig med samlede fødder, rank ryg, hænderne samlet på ryggen, og blikket slået ned mod jorden. Kort efter så hun dog op på hans ansigt. Studerede ham nysgerrigt. Slugte hver evig eneste detalje i hans ansigt. "Jeg ser mig omkring. Hvad med dig selv?" svarede hun, efter at have tænkt sig om et øjeblik. Hun opførte sig omtrænt som et barn skønt hun var sytten år gammel....

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber "ja hvad laver jeg her hmm jeg er her fordi jeg godt kan lide at gå ude om aften og ja jeg er her bare jeg er Nattens gåde"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber "jeg hedde Jaster"sagde han og kiggede på hende "hvad hedder du frøken"spurgte han med et stille og roligt smil på sine læber og kiggede på hende.
Han havde et flot ansigt men det var naturligt ved ham det samme var det med hans bredde skulder og alt ved ham var naturligt

Eliaz tog hænderne frem fra ryggen, og lod dem hænge ned langs sinde sider, før hun førte den ene unaturligt blege hånd op til de ligeså blege ansigt, og kløede sig kort på kinden. "Eliaz. Donnie Marí Eliaz." svarede hun, og lagde hovedet på skrå. Det kastanjebrune hår vældede ned over den ene skulder, og gik hende til hoften, når hun stod sådan. Hun smilede ikke. Betragtede ham bare. Var nysgerrig. Hun var ikke vant til at omgås mennesker på hendes egen alder. Egentlig var hun ikke vant til at omgås nogen som helst, men hun havde hun ikke været fuldstændig alene, mens hun havde været hjemme. Der havde jo været Mr. Jenkins, en gammel mand, der havde holdt øje med hende, og sørget for at hendes behøv var dækket. Han var der ikke mere... Eller... Det var faktisk løgn. Det var Eliaz der ikke var der længere. Mr. Jenkins gik formodenligt stadig, og passede det gamle hus. Det havde han altid gjordt.