Træer, træer og dyb stilhed

Tid:18.00
Dato: 14. November
Dag: lørdag
Sted: MIdt inde i skoven
Vejr: Overskyet, ingen sol..!
Årstid: Efterår
Omgivelser: Træer, træer og dyb stilhed

Alec stod ubevægedelig, lænet op af et træ, mens minderne væltede ind over hende! Hendes far og mor, lille Ulv og manden! Manden, der lavede hun om til en vampyr. Minderne ville ikke forlade hende, de kom altid mens hun var alene! *Jeg hader dette liv, jeg hader dette liv, jeg hader dette liv...* Alec tog fat i barken på træet, og hev den af *Jeg lover, jeg dræber manden!*.
Alec sukkede og lukkede øjnene.

// Tøj: http://www.freewebs.com/joinmiddle-earth/arwen.jpg //

Varyl kom gående gennem den triste skov, hendes skridt var rolige, hun så sig trist omkring fordi skoven nærmest så død ud i hendes øjne, og det kunne hun ikke lide at se på. Hun lod roligt sin hånd glide over en af stammerne og barken som var på træet blev lidt grønnere, men skoven var for død og for stor til at Varyl kunne heale den hele. Hun sukkede tungt og gik roligt videre, hun lyste nærmest lidt op i skoven, fordi hun var elver og fordi hun følte sig hjemme i skoven, hun havde ikke bemærket at hun ikke var alene i skoven og derefter gik hun bare roligt videre.

Alec sukkede igen. *Hvorfor er verden sådan? Måske er den kun god mod mennesker...?* Hun gik langsom væk fra det træ, hun havde lænet sig op af. Men stoppede og kiggede på skov bunden og op igen på træerne. *De ser næsten lige så døde ud som mig...!*

Varyl bemærkede nu lidt efter at hun ikke var alene, hun mærkede lidt efter og fandt ud af at det var en vampyr
Hun så sig tænkende og roligt omkring, hun så ikke bange eller urolig ud, men helt rolig. Hun gik lidt videre og følte at hun kom tættere på vampyren, hun prøvede at være stille, men fik trådt på en rådden gren som knækkede og knækket gav nærmest ekko i skoven og Varyl stoppede op og så sig tænkende omkring.

Alec hørte knækket, og spejdede rundt. *Nu er det slut med at være alene...!* hun følte nærmere efter. *En elver?? Hvad laver sådan en her??* Alec gik syv rolige skridt frem, og sukkede.

Varyl følte at vampyren som tættere på, hun trak lidt på den ene skulder og gik roligt videre.
Hun fik lidt efter skimmet en skikkelse mellem træerne, og hun regnede med at det var vampyren, hun smilte svgt og havde endelig ikke noget imod at vampyren var her, så var Varyl i det mindste ikke alene og hun gik tættere på skikkelsen, stadig med rolige skridt.

Alec kunne mærke elveren så tæt på, hun kunne tælle skridtene. Hun kiggede stadig ned i jorden.

Varyl folede hænderne sammen på maven, imens hun roligt gik imod skikkelsen
Lidt efter blev skikkelsen tydeligere og Varyl fik øje på en yngre pige end hende selv og gik stadig imod vampyren, men stoppede så op og så tænkende på pigen, men Varyl sagde ikke noget.

// Undskyld, skal logge nu! Skal vi skrive igen i morgen??//

Alec vidste at skridtene var holdt op, og personen kiggede på hende. Men hun var ubevægelig og så ikke op!

//Ja kan vi godt ^^//

"Hvad laver du dog herude, burde du ikke være derhjemme?" spurgte Varyl roligt men med en lidt undren i stemmen og gik ikke tættere på pigen da hun jo var vampyr

"Burde ikke være dig der var hjemme?" svarede hun med kold stemme. "Burde du ikke ligge i din seng eller spise din mad, lige nu??" . Hun kiggede gik til siden, op på personen. Elveren var en kvinde, ældre end hende.

//Logger nu... Hej hej! :-)//

//Jep vi ses :) //

Varyl tog sig ikk af pigens kolde tone og smilte derefter svagt og rystede på hovedet
"Nej, jeg går hvorhen jeg har lyst og hvornår jeg har lyst, det er der ikke nogen som kan stoppe mig i, og desuden er jeg stor nok til at vide hvad jeg selv vil" sagde Varyl roligt og så tænkende på pigen

"Men jeg har heller ikke nogen herre, og jeg gør hvad jeg vil!" hun fortsætte i det samme kolde tonefald. Men Alec kunne ikke lade være med at bemærke kvindens mærkelige tøj. "Hvad hedder du, lille elver?" hun kunne lade vær med at spørge!

Varyl valgte at ignorere at pigen kaldte hende lille elver, " hmm.. jeg hedder Varyl, hvad med dig lille vampyr?" spurgte hun og lagde nysgerrigt hovedet på skrå og så sig derefter tænkende omkring

"Alec". "Varyl er et pænt navn..." tilføjede hun eftertænksomt.