Mad tak!? - Fellix

Dag: Irl
Dato: Irl
Tid: 12:18 - frokost tid
Vejr: Koldt udenfor på gaden
Sted: En lille café
Omgivelser: Alt for mange mennesker i den lille café
Påklædning: Stramme jeans, oversize grøn t-shirt, sorte converse og en tynd grå hættetrøje

Eli havde mærket sulten, og var gået ind på en af de mange små caféer. Hun havde fået skaffet sig et bord og slået sig ned der. Hendes mave rumlede lavt da hun satte sig ned. Hun fik fat i en tjener, og bestilt en bolle med smør og te. Hun var sulten hun havde ikke fået morgen mad endnu, og der for var hun meget sulten, men hun kunne aldrig spise så meget som hun syntes hun skulle på grund af hendes sult. Eli sad lidt og ventede på sin mad, hun betragtede lidt de mange skumle typer som sad og drak. hun bed sig i læben, og så ned i bordet. hun brød sig ikke helt om typerne omkring hende. Hun trak sin mobil op af lommen på sine jeans, og tjekkede beskederne, der var ingen... Hun rettede på sit pande hår, og så igen op fra bordet af. Hun kunne godt trænge til at snakke med nogle, de sidste par dage hun havde boet i byen havde hun kun snakket med personalet fra hendes hotel af, og det var kun bestillinger eller roomservice.
Eli skubbede de mange tanker fra sig da hendes bolle og hendes te kom. Hun smilte sødt og takkede. Hendes blik rettede sig imod den lille bolle. hun tog hurtigt en bid af den, og gumlede den i sig. Ikke ligefrem det bedste men hun overlevede. Selvom hun var helt sikker på hun ikke gad komme tilbage til den café igen.

Fellix vandrede endnu en gang rundt i de tomme gader i Werclare by, forsøget på at finde et sted at leje sig ind, havde været skidt de sidste på dage og han endte hele tiden på et gammelt hotel, og måtte sulte sig lidt hver eneste dag bare for at få råd, han var dog løbet ind i en ældre mand som ville give ham arbejde, han var ikke helt infåståret med at dette var smuling af narko, men han kunne ikke andet end at tage imod det, han havde nok ikke tænk sig at blive ved med det, da det var højst ulovligt og det slet ikke passede til Fellix den slags arbejde, men hvis han ikke havde taget imod det havde han endt på gaden uden noget sted at bo eller noget mad, så han havde intet valg haft. Det var det væreste ved at have mistet sin erindringer om alt, han vidste ingen ting ingen gang hvad hans efter navn var, og så kunne man ikek rigtige få noget job nogen steder, i hvert fald ikke noget lovligt noget, så han tog det der kom og var nu okay med det.
Han drejede om en lille side gade da han mærkede maven rumle igen, sukkede og gav sig så til at lede efter et sted at få en lille bid mad, bare en smule. Da kom en cafe til syne længere henne af gaden, han så tøvende på den da der var over fyldt med mennesker der inde, ikke at han havde den store lyst til at gå der ind, men hans mave beordrede ham. Han åbnede roligt døren til Cafen, og gik ind med blikket vendt mod fødderne, rimlig genrert og ville helst ikke have for meget opmærksomhed. Han trippede genne Cafen, for så at opdage at der ingen pladser var, han sukkede irreteret og stoppede op bag en pige med brunt hår og grå hætte trøje.

Eli Havde fået spist en tredjedel af bollen, og var mæt! Hun drak lidt af teen som stadig var brændende varm. Hun sukkede lavt, og krympede sig lidt da en lille flok vampyre havde opdaget at hun var engel. O nu blev de ved med at se hen på hende med sultne blikke. Hun kunne ikke få fat på nogen at betale til sp hun kunne ikke gå. Hun bed sig i læben, og opdagede nu drengen bag sig. Hun så kort op på drengen med et undrende blik bag det brune pandehår. Hun bed sig i læben, og så hurtigt ned igen og rødmede svagt.
Mon vampyrene ville lade hende være hvis hun havde selskab? un tog chancen. "Ehm.. Hej"sagde hun til drengen bag hende. Hun sendte ham et lille sødt smil, og vinkede ham ned på stolen ved siden af sig. "Du kan sidde her hvis du vil?"sagde hun venligt stadig med et sødt smil over sine læber. Hun ville desuden gerne hjælpe andre, og det var ikke fordi der var særlig mange venlige typer inde på caféen. Hendes grønne øjne betragtede lidt drengen, som lod til at være menneske. Men hun kunne tage fejl, der var for mange forskellige lugte til hun kunne være helt sikker. men vampyrende var hun sikker på var vampyre, da det havde sendt hende et tandsmil flere gange.

Fellix stod stadig lidt tvivlende bag pigen han ikek havde lagt mærke til inu, håbede bare på nogen snart ville gå så han kunne sætte sig og få bestilt noget mad inden han faldte død om af bare sult. Han bemærkede pigen han havde stået bag snakke til ham og han lod blikekt køre ned til han ramte hendes øjne og lod dem hvile der i nogen sekunder inden han skamfuldt vendte blikekt væk så de ikke havde øjnkontakt. Han smilede lidt skævt til hende og satte sig så ned på stolen ved hendes side selvom han følte sig lidt for tæt på og meget heller ville side på den anden side af bordet, fandt han sig bare i det, han ville på ingen måde være uhøflig og da slet ikke mod nogen som viste ham venlighed, det var han evigt taknemlig for. Han så op på hende igen og åbnede så endelig munden "Haarj" sagde han på en enormt nutted og genert måde, "Jov tak det var meget betænktsomt af dig" snakkede han vider, på en utorlig gammeldags/voksen måde, han vidste ikke hvorfor han altid snakkede sådan det var vel bare sådan han var, om han havde været det før 'tingen' skete vidste han ikke, han vidste bare at det var sådan han var nu.. "jeg hedder forresten Fellix.." sagde han og rakte hånden frem mod hende på en yderst sofistkerede måde.

Eli smilte glad da drengen satte sig ned ved siden af hende. Nu galt det bare om at vampyrene ikke skulle opdage at han var et menneske for ellers ville dig nok bare dræbe ham. Hun bed sig i læben, og smilte sødt til drengen. "Hejsa"sagde hun roligt og sendte ham et sødt lille smil. "Det var så lidt"sagde hun og smilte roligt til ham. Hun så lidt på sin bolle, og skar kort ansigt. Hun var mæt, og vidste ikke helt om det var okay bare at betale og gå?
Eli smilte igen sødt til ham. "Jeg er Eli"sagde hun og gav ham kort hånden. Hun trak den dog hurtigt til sig igen, og smilte. Hun skubbede talerkenen ind midt på bordet som tegn på at hun var mæt og ikke skulle have mere. Hun bed sig i læben, og så igen hen på vampyrende. Hun havde fundet ud af at Fellix var menneske, og det gjorde hende lidt nervøs, for hvis han blev slået ihjel af de vampyre så ville hun få balade.
Eli så igen på Fellix, og betragtede lidt hans udseende bare for at finde ud af lidt mere om ham. Hun brød sig nemlig ikke om at spørge ind til folk hun lige havde mødt.

Fellix smilte venligt men en smule fjernt tilbage til hende, han var helt opslugt af sine egne tanker, det var et problem for ham for han hørte aldrig efter når han gik så dybt ind i sig selv, han glippede lidt med øjnene for at komme tilbage til virkligheden og smilede skævt til hende for en undksyldning for at have været væk i lidt tid, han prøvede lidt at følges hendes blik der tydeligvis ikke hvilede på ham, der var noget der var mere spændene hvad kunne det være, han ville også vide det, han vendte sig halvt i stolen og stirrede rimlig diskret hen på det område hun havde kigget mod, han så ikke andet end en flok mænd der skulede ondt mod dem, og nogen andre af caféens gæster der heller ikke så specielt livsgade ud. Han vendte sig mod hende igen og skulle lige til at spørge hende havd der var så intresant, men lod være for det ville lyde som om ham var fornermet over hun ikke gav ham sin opmærksomhed som han gav hendes sin. "Eli?" sagde han roligt, var det mon en forketelse af noget, eller var det hendes rigtige navn, og hvad hed hun så til efternavn, var det noget langt noget eller måske lige så simpelt som hendes fornavm. Han tog sig selv i at side og gluble over noget der ikek kunen være mere lige gyldigt lige nu.

Eli så hurtigt på ham, da han nævnte hendes navn. Hun reagerede som plejede når hun hørte folk bruge hendes navn. "Ja?"spurgte hun med en lidt forvirret stemme, da hun slet ikke kunne gennemskue hvad han ville spørge om? Hun bed sig i læben uden at sige det mindste. Hun var ikke engang sikker på om han ville i kontakt med hende, eller om han bare prøvede på at huske sig selv på hendes navn. "Eli... Eli Love"mumlede hun, og så lidt ned på sin bolle, og sin te. Hun brugte ikke så tit sit rigtige efternavn, da folk altid skulle lave vittigheder eller drille hende med at hun hed Love til efternavn. Hun bed sig lidt i læben igen, men så så op på ham igen med et lille sødt smil over sine læber. Hun var ikke helt sikker på om han havde hørt det, men hvis han havde, så måtte hun bare bide det i sig.
Eli så kort rundt på Caféen og overvejede kort om hun skulle få betalt så hun kunne komme videre. Dog kunne hun ikke bare lige sådan forlade den stadig fremmede Fellix som sad ved hendes side nu, som en form for hjælp mod vampyrene.

Fellix nikkede roligt til det, han vidste ikke havd han skulle spørge om da hun sagde 'ja' han ville jo ikke sprøge hende om noget, bare være sikker på han havde hørt rigtigt, mend et lød sådan da hun udtalte sit fulde navn, han smilte skævt til hende, hun virkede så.. bedrøvet, eller det var nok ikke det rette ord men utryg ved det hele, ved ham?
Han sank en klump, måske skulle han alligvel bare ha' takket nej og lundede ud af Caféen igen, fundet et andet.. mere rart sted, med glade mennesker og tilfredsse mennesker, lykkelige mennesker, men der ville han under ingen omstændigheder passe ind, for Fellix var jo ikke lykkelig, han var dybt ulykkelig og ville aldrig blive lykkelig så længe han ikke huskede sin fortid.
Han vendte blikket op og overvejde at kommentere hendes navn, men lod vær det var ikke retfærdigt, han kunne ingen gang huske sit eget efternavn, så han kunne ikke tillade sig at sige noget om hendes, selv om der kun var dyb beundring fra hans side.

Eli så på ham, og bed sig i læben. Hun smilte så lidt og betragtede hans ansigt lidt. Hun trak sin te hen til sig, og mærkede den stadig var varm, men hun havde nu ikke ligefrem lyst til at drikke den, hun var mæt, og følte lidt at hun havde køft den bolle for ingen verdens nytte nå hun alligevelkun kunne drikke så lidt af den? Hun skubbede teen fra sig igen, og så ned. det var noget trist noget! Hun ikke engang kunne spise en hel bolle?
Eli så på ham igen med et sødt smil. "Bor du her i byen?"spurgte hun og var ikke helt sikker på om det nu var en vidre smart spørgsmål? Hun boede jo selv stadig bare på hoteller, hun måtte nok snart finde sig en lejlighed eller noget i den stil.
Hun tænkte over det et godt stykke tid, men droppede så tanken det var lidt uhøfligt bare sådan at gå ind i sig selv imens hun havde selskab.

Fellix betragtede hende roligt, lod sit blik glide over hver eneste lille ting hun nu gjorde, han smilte hele tiden skævt, men smilet ver begyndt at blive lidt skummelt fordi han havde haft det på hele tiden lige siden han havde set hende. Han slappede endelig af i kinderne og lod smilte forsvinde og slog bare blikekt ned, hvis han kunne lade være med at smile i lidt tid vilel det virke mere rigtigt når han gjorde det igen, men når han ikke smilede så.. han så bare op på hende uden et smil og med det mest ulykkelig øjne i verden... han så så fandes fortabt ud og man kunne se det på ham ved første øjnkast, men hvis han smilede så kunne man ikke se det så let, smilte var som em maske, nogen var gode til at se gennem masker mens andre slet ikek alge mærke til der var en maske. Han rystede på hovedet lidt "Nej jeg bor her ikke.. gør du?" spurgte ha roligt.

Eli havde for længest opdaget at der var noget der ikke helt stemte med hans opførsel. Men Eli var også rigtig godt til det med at læse folk, men hun gjorde det ikke altid med vilje. Hun havde det med bare at opdage nogle ting. hun bed sig i læben da han svarede og spurgte hende. "Ja på et hotel, men jeg leder efter en lejlighed"sagde hun stille, og smilte sødt til ham, for at prøve at løfte hans humør. Hun var nu ikke lige verdens bedste til det med at gøre folk glade, også selvom hun var engel. Hun havde også allerede en idé om at hun ville blive en dårlig skytsengel. Hun var nemlig ikke så godt til at hjælpe andre. Eller det syntes hun selv.
Hun kunne ikke undgå at ligge mærke til han ikke havde bestilt noget. "Ehm, Jeg ved det er et mærkeligt spørgsmål, men vil du have resten af min bolle?"spurgte hun stille, og følte lidt at hun var tilbage i folkeskolen hvor man byttede madpakker. Hun grined elavt over tanken, og så så igem på ham med et blidt smil. Hun ville ikke selv have mere af den, og der var kun blevet taget nogle få bider, plus hun fejlede ikke noget.

Fellix nikkede lidt så var hun i samme dialemma som ham, det var bare umuligt at finde en lejlighed der var bare nogen lunde god og billig, men måske var hun ligeglad med prisen og forholdene så avr det nok nemt at finde noge,t han havde allerede fået tilbudt tre ind til vider men det var ikke lige ham og sove sammen med rotter eller køkkenfolk og spædbørn, han så væk, han ville have et værelse, ikke var babysitter. Han så på hende og smilte let "Samme her" sagde han og syntes hende smil var noget så kært og det fik ham i lidt beder humør og han smilte skæt tilbage til hende.
Fellix tøvede først og så på den bolle hun havde levnet og overvejde så for og imod, han vilel da ikek være uhøflig og tage hendes bolle, ville han? Men han kunne mærke hvordan sulten var ved at tage kontrollen over ham, men han kunne beherske sig det vidste han, men ville han? "Kan du ikke selv spise den?" spurgte han roligt og ventede utålmodigt på hendes svar.

Eli så på ham og smilte sødt til ham. Hun havde selv overvejet det med at bo på et kollegiemed andre, så ville hun jo også have selskab? Men hun gad alligevel ikke, hun ville gerne have en lejlighed som hun kunne være herre over selv. Hun havde dog problemer med det, da hun jo var registret som en 17 årig selv om hun i virkelig heden var ældre. Hun bed sig i læben og så ned på sin bolle. Hun var faktisk glad for at hun var i samme bød som ham, det var rart at hvide hun ikke var alene om det med at lede efter en lejlighed.
"Jeg var ikke så sulten, så jeg er mæt nu. Du kan bare tage den"sagde hun, og så på ham. Hun sendte ham et sødt smil, som fik hendes smilehuller frem. Hun var ikke vidre lykkelig over sine smilehuller, men de var der og sådan var det bare!
Eli betragede ham, og kunne ikke lade hver med at spekulere om hvad han mon tænkte på? Hun havde det tit sådan, da hun var nysgerrig som helvede!