Fight! - Nitaki

Sariel havde været på arbejde næsten hele dagen, og hele dagen havde det stort set kun været utilfredse kunder og en meget sur chef. Så han var godt nede og træt af folk der skændes eller ville fornærme for sjov. Han orkede bare ingenting. Han gik ind på Petronia Night Club og ville faktisk bare gerne have en fyraftens øl og bare været et andet sted. Nemlig i hans tanker, han tænkte på hans dumhed af at komme sammen med en skøn pige men så også knalde en skøn anden pige nogle dage senere. Det han så havde rodet sig ud i det var 2 forelsker. Hvad skal man stille op med det? og han ville ikke forlade Alane, men han ville jo heller ikke såre Dawn. Han gik op i baren og satte sig som en deprimeret person. Han fik dårlig nok sat sig inden der kommer en og prikkede ham på skuldren. Han vendte sig om og så træt på manden. "hey, det min plads" fortalte den berusede mand. Sariel rystede på hovedet og blev siddende og inden der overhovedet var gået tid blev han skubbet ned af stolen. Han stod nu på gulvet ved siden af barstolen og så vredt på manden som bare var fed og arbejdsløs, og som altid sagde Sariel hvad han tænkte på, "du kunne ellers godt trænge til at brænde kalorier af ved at stå lidt!" sagde han roligt men på en meget provokerne måde. Manden så arrige på Sariel og så fløj der ellers en knytnæve imod Sariel. Manden ramte han lige på kinden og han faldt ned på røven og væltede de personer som stod omkring ham i hans fald.

Nitaki gik ind på klubben, ja hun nåde dårligt nok at gå der
ind, så var det første slag allerede kommet, de første mennesker
som ingen hjerne havde stod bare og råbte slåskamå eller fight i
munden på hinnanden, hun satte i løb der hen og hjalp forsigtigt
fyren op fra gulvet, men hendes blik gled med det samme hen i mod
den stodder som havde skubbet ham ned, men hvad fuck kunne
han dog være bekendt at gøre det mod ham?.
Af og til havde hun bare lyst til at gå hen og give tæsk til personer
som ham, jamen han havde jo bare været født med en hjernskade.
" Er du okay?" spurgte hun med et begæret smil på sine læber.

Sariel tog sig til kinden og så op på en velkendt kvinde. Han smilte og nikkede, "jaja, fint" sagde han kort og rejste sig hurtigt op. Han gik hen til den fede mand og så ham i øjne, "er det det?" spurgte han flabet. Engle var udholdne, rigtig meget. Og Sariel trænede 3 gange om ugen så han havde selv musklerne i orden. Han spyttede på den fede mand, han hoppede og sparkede han lige i ansigtet. Den fede mand fald ned af barstolen, hun tog sig til hovedet og så ned på sin hånd, der var blod på. Derefter besvimede han. Sariel begyndte at små grine. personerne omkring ham trådte et skridt tilbage, Sariel havde vidst fået deres respekt. Manden vågnede op og løb ud af baren og Sariel havde igen sit vrede ansigt på. Han satte sig på barstolen og fik endelig den øl han var kommet efter.

Nitaki kiggede hen på ham og tænkte sådan lidt på om
hun ikke havde mødt ham før, straks tog hun plads ved
siden af ham og kiggede så lidt på ham igen.
Straks kiggede hun på nogle mennesker ved siden af hende
og forsigtigt lagde hun hovedet på skrå så det sorte hår gled
fra den ene skulder til den anden, men tanken af han havde
slået mand gjorde ikke noget ved at han lugtede af engel.
* Ehmm jeg har jo mødt mange engler* Tænkte hun og
kiggede på ham, men det må da ikke være særlig længe
siden hun må have mødt ham " Kender vi egentlig ikke
hinnanden?" spurgte hun og smilede venligt.

Sariel tog en stor slurk af sin øl. Den kolde væske komme ned i hans mave, ganske kold og beroligende. Han stilte flasken på bordet igen og om med et enkel støn fra sig, Arrh. Han smilte lettere til hende, "du er hende pigen fra engen" sagde han roligt og nikkede. Han tog sig lidt til kinden og kunne nærmest høre hans hage der klikkede. Manden havde alligevel en god hånd på ham. Han kløede sig lidt i nakken og tågede lidt ud i luften, gud hvor havde han haft en dårlig dag.

Pigen fra engen? " Når ja det er rigtigt" sagde hun og smilede til ham
" Går det eller godt? er det ikke Sariel du hedder?" sagde hun " Og
hvordan har din dag været?" sagde hun og vendte sit blik hen
på bartenderen " En øl tak" sagde hun til ham og kiggede lidt på Sariel,
det var altså ikke særlig svært at se han havde haft en dårlig dag.
En kløen dukkede op, ja hun kunne ikke lade vær at klø sig på panden.

Sariel sukkede og orkede faktisk ikke rigtigt noget selvskab, hvad nu hvis han blev vred på hende i stedet for? ej, det ville nok godt gå. Han smilte da hun huskede ham, den korte stund de nu så hinanden. Han nikkede, jep Sariel var hans navn og det havde det vidst også været i en del tid. Sariel sukkede da han hørte spørgsmålet omkring hvordan hans dag havde været, han sukkede igen og så på hende med trætte øjne med et lille smil. "En del sure kunder og en gal chef" sukkede han og tog en lang tår igen fra sin øl. Nu var der ikke mere, han stilte den og fik hurtigt en ny igen.

Nitaki kiggede på ham i et kort øjeblik, men med et sæt tænkte
hun på at der sikkert ville komme endnu en slåskamp, men det
var endnu ikke helt tænkt hvem det var der ville starte en kamp.
hun sukkede hårdt og rejste sig lidt " Ehmm så er det altid dejligt
at slappe af her på Petronia night club, efter en gal chef og dumme
kunder " sagde hun og smilede så lidt skævt til bartenderen " En øl
tak" sagde hun og lidt efter kom det halv fulde glas øl, slurk efter slurk.
kom der vær gang et lille Ahh.

Sariel smilte og hævede sin flaske, "skål for det" sagde han lidt grinende. Han huskede tilbage da de mødte hinanden på engen, det var ved at været langt tid siden, og de nåede ikke engang at hilse ordenligt på hinanden inden hans chef ringede. Den chef var mere i hans liv end han var i sit eget. Han sukkede, "min chef er bare idiot" sagde han sukkede og tog en slurk af øllen igen. Han kløede sig let i nakken og så hend på den bekendte pige igen, "hvordan er det gået for dig den seneste tid?" spurgte han og havde et mindre smil på læben, der vidste træthed og stres. Ikke det at han ikke smilte til hende men man kunne bare mærke hvor meget presset han havde været på det sidste.

Nitaki grinede lidt med " Ja skål " sagde hun og tog en slurk af øllen.
Hun kiggede forstående på ham, men alligevel var der ting hun ikke helt
forstod. " ehmm jeg forstår godt at din chef er en idiot, men du skal bare
sige op, altså jeg ville ikke finde mig i at have en grov chef" Fortalte hun og
kiggede så lidt på ham igen " Altså det har heller ikke selv været for godt her
for tiden, jeg fik et job, en uge efter begyndte min chef at betragte mig som
kone, men det fandt jeg mig ikke i og straks ville han i bukserne på mig
så jeg sagde op" fortalte hun og smilede og sukkede lidt efter.
" Er din chef altid sådan eller hva?" Spurgte hun og ville aldrig kunne
forstå hvorfor de fleste cheffe altid var for underlige.

Sariel lyttede til hvad hun sagde med store øjne. Han synes bare at det var så suspekt! Han væmmes ved historien, men igen snakkede hans tanker for ham, "jeg forstår din chef" sagde han og smilte og bed sig lidt i læben, han kunne bare ikke gøre for det, sådan var han og sagde sine tanker, men så længe der ikke skete noget så var det vel okay. Sariel trak på skuldrende, "Ved godt jeg kan sige op, men har nogle rare kolleger og det er sjælden af min chef er så vred. Men det nu mere tilfældigt at kunderne var vrede, der var en praktik hos os i dag så måtte tage skylden for ham" sagde han og smilte skævt til hende. Han kunne ikke lade være, han så lige op og ned af hende, hun var en køn vampyr. Smuk faktisk.

Nitaki kiggede lidt på ham og gispede lidt, og begyndte at komme
med et halvt grin, hun vidste jo godt hvad han mente med han
forstod min chef, men hun kunne ikke lade vær at spørge " Ehmm"
sagde hun og kiggede kort på ham " Hvad mente du med at du forstod
min chef?" Sagde hun og lod en hånd glide gennem sit lange sorte, men
mega tykke hår, hun førte alt håret ud på venstre skuldre.
" Men alligevel, din chef burde stadigvæk tænke sig lidt
om" Sagde hun og smilede kort til den, ja han var faktisk ufattelig køn.
Men hun smilede kort til den kønne fyr " Ehmm Sariel har du en?" sagde hun
og kunne dog ikke få det sidste ord ud.
" Okay Sariel har du en kærste?" spurgte hun og smilede ydmygende.

Sariel tog en slurk af sin øl og smilte skævt, "din chef kunne li din krop, jeg er enig" sagde han grinte lav meldt. Han tog endnu en slurk og kom til at tænke på sin egen chef, ej han var sq godt nok, men han var lidt skrap end i mellem. Han sukkede og smilte en smule. Han så på hendes sorte hår, og meget tykt kunne man se, rigtigt flot. Alane kom frem i hans tanker og han fik kuldegysninger og et lille rødt skær over hans kinder. "Alane" sagde han og nikkede. Han savnede hende, men han savnede også Dawn. Gud hvor var det svært.

Nitaki smilede til ham " Min krop, et spørgsmål, hvad er det folk synes
der er godt ved min krop?" spurgte hun og smilede lidt til ham.
Nitaki kiggede på ham " Alane, pas på hende og sikke en skønt navn
hun har" sagde hun og forstod at hun godt kunne lide ham, hun havde
været en smule lun på ham siden første gang de mødtes ude på engen.
Men hun smilte bare som om hun ikke var lun ´på ham.

Sariel smilte og så lige ud. Han tænkte på hende, hvor var hun egentlig dejlig, bare lidt synd at han havde været hende utro, han skammede sig over det men han havde ikke tænkte sig at gøre det igen! aldrig. han så på hende, "din krop? jamen.. " sagde han og vidste ikke rigtigt hvordan han skulle få det sagt, eller jo men bare på en pæn måde. "din krop er sexet" sagde han så endelig og smilte venligt. Han nikkede, han ville beskytte Alane med hans liv.

Niitaki kiggede lidt på ham, selfølgelig ville hun aldrig
nogensinde kunne finde på at gøre Alane noget, hun kunne
ikke drømme om det "Hihi Tak" sagde hun og smilede.
" hvor længe har i været sammen?" Spurgte hun og smilede sødt.

// Undskyld der ikke kom så meget den her gang //

Han smilte, det var som om han allerede vidste at hun var smuk men bare ville have det af vide af nogle andre end til selv. Han smilte, " det var da så lidt" sagde han smilende og tog en tår af sin øl. Han smilte ved tanken af Alane, da hun spurgte hvor længe de havde været sammen, "siden d. 19 oktober" sagde han roligt men igen kom der et skær af rødmen over hans kinder.

Nitaki smilede lidt til ham " Det kunne godt være i havde været sammen
et godt stykke tid, men d. 19 oktober i år eller hvilket år?" Spurgte hun
og lod en hånd føre op for sin mund.
Måske var det ikke det bedste hun havde sagt hele aftenen, men
et eller andet skulle hun jo sige for ikke at kede sig, men
et blik lod sig glide hen på hans rødmende kinder, hvorfor mon
han begyndte at rødme nu? er det flovt at fortælle det
eller hvad?.

Sariel grinte lav meldt, "i år" sagde han og smilte til hende. han rødmede ikke fordi det var flovt men kun fordi han havde enorme følser for hans dejligt varulv. Han tog en tår af sin øl og tømte flasken. Han så hen på hende "hvordan går det ellers med dig?" spurgte han med en forførende stemme og et glimt i øjet. Han drillede hendes lidt, intet sersøst.

Hun grinte lidt " Okay fedt nok" Sagde hun og smilede lidt, hun kiggede
ham lidt ind i hans øjne, men tænkte lidt hvad hun skulle sige, da hun så hans
forførende og det var tydligt han sikkert bare drillede hende.
" Ehmm både op og ned, hvad med dig?" Spurgte hun og kiggede lidt på hans
ansigt.

Sariel sad og trak på skuldrene, "lidt det samme" han ville ikke nævne Dawn og Alane over for Nitaki. Han smilte og stile sin øl væk da der ikke var mere tilbage. Men lige pludselig kom den fede mands ven hen til ham og prikkede han på skuldren, "har du et problem?" spurgte han meget arrigt. Sariel så på den lidt trænet gut, "hvad vil du?" spurgte han en smule forvirret.

Nitaki kiggede på Sariel dom så ud til gerne ville tirre den fedemands ven.
" Ehmm" Sagde hun og lod et chokerende blik glide på den mega
fede fyrs ven, han måtte vel selv om at han havde chancen for at tabe.
Hendes blik var så koldt, så hendes blik røg hen på ham den fedemand.
Han kunne umelbart ikke klare sig selv.

Sariel så bare væk og ville ignorere den lidt trænede mand. Han ønskede ikke slås kamp og han startede det sjældent selv. Manden som åbenbart var den fedemands ven, han var trænet havde en tatoo på halen med et edderkoppespind. Op af armen var der et mønster. Han havde et ar på læben og havde faktisk et blik som ga en utryg. Manden gik væk fra Sariel og tættere på Nitaki. "hej lille dame" sagde han og stilte sig i mellem dem. Sariel kunne fornemme den utrygge stemning.

Nitaki kiggede på manden og løftede øjenbrynet
" Øhm hej" hvæsede hun til ham, hun overvejede
at give ham en flad, den måde han bare skal
vælte ind ved dem. Hendes hvæsende stemme
gjorde manden en smule træls over den
onsvage måde att hilse på.