Gyngen //April//

Tid:17,23
Sted:Legepladsen i Sheria
Omgivelser:Tomt
Vejr:En smule køligt
Årstid:Først på efteråret



Sisca sad på en gynge på den tomme legeplads. Hendes klare blå øjne var rettet ned mod sandet under hendes føder, som langsomt vippede frem og tilbage. Hun havde en ternet skjorte på, den var mørkeblå og mørkegrøn med grå streger der adskilte farverne i firkenter. Ud over skjorten havde hun en grå cowboy vest, som havde samme farve som hendes jeans. De var måske ikke det varmeste tøj, men at det var lidt køligt gjorde hende ikke rigtig noget.
Hun flyttede sit blik til sine hænder hvor der var rester af lidt rødt, blåt, grønt og lidt brunt maling. Hun gned sine hænder mod hinanden, men malingen forsvandt ikke. Hun sukkede kort og tog fat i gyngens kæder, der holdt den oppe, og gyngede langsomt frem og tilbage uden rigtig at slippe sandet under sig med fødderne. Hendes hår vuggede svagt i takt med gyngens bevægelser.
Hun så ud over legepladsen, der var ingen børn ude at lege. Det hele var sådan lidt dødt den dag.

Korte, sjokkende skridt bevægede sig hen mod legepladsen. De postkasserøde gummistøvler var beskidte, og mudrede. April var som sædvanligt klædt i purpur strømpebukser inden under en fin hvid kjole, der tydeligvis havde set bedre dage. Udover kjolen havde hun en lille cardigan i samme farve som strømperne. I favnen knugede hun den gammel, nusser og godt brugt kaninbamse, hvis højre øje manglede. Skridtene stoppede, da pigebarnet fik øje på den kvinde, der sad på en af gyngerne. Barnet hviskede lavmælt et eller andet i kaninens øre, og stirrede på kvinden. Hvem var hun? Og hvorfor sad hun på hendes gynge? April sagde ikke noget, men stod blot og betragtede kvinden uden et ord.

Sisca vuggede langsomt frem og tilbage på gyngen, mens hendes blik var rettet mod hendes føder. Hendes ene hånd holdt fast i en af de to kæder som holdt gyngen oppe, mens den anden lå i hendes skød.
Sisca mærkede iagtagende øjne og så op fra sandet. Hendes klare blå øjne mødte en lille piges. Hun så ikke ud til at være så gammel måske omkring de 5-6 år? måske lidt mere. Sisca havde aldrig været så god til at gætte børns alder, de så jo ens ud. Hun stoppede med at vugge frem og tilbage, hun så på pigen og smilte skævt.
"Hej" den spanske accent hørtes da Sisca åbnede munden. hun rynkede kort på sin næse som hun så tit gjorde når hun hørte sin egen stemme, som hun selv syntes lød utrolig fjollet, med den spanske accent.

I lang tid svarede Arpil ikke, men lod blot de nøddebrune øjne hvile på kvinden. Hun snøftede kort, og lagde hovedet på skrå, så de lange, blonde krølle faldt ned over den ene skulder. "Hej..." svarede hun, og klemte let om bamsen, som om hun ville berolige den. "Hvem er du?" spurgte hun så, og rettede hovedet op igen. Blev stadig stående hvor hun var, og betragtede kvinden. April snøftede igen, og krummede tæerne nede i de røde gummistøvler. Hun rynkede kort på næsen. Hun var gammel, kvinden. Meget gammel... Det synes April i hvert fald at hun var.

Sisca så på pigen og ventede på at hun skulle sige noget, med et venligt smil på læben.
Hun vippede frem på gyngen, uden at tage blikket fra pigen, da hun hilste igen.
"Jeg hedder Sisca"svarede hun med et skævt smil. Hun havde aldrig været særlig god til børn, så hun havde i hvert fald ingen planer om at få et engang.
"Hvad laver du så her"spurgte Sisca i et forsøg på at være venligt.

"Jeg står.." Et mere næsvist svar skulle man lede længe efter. Men det var nu ikke Aprils mening at være næsvis. Hun sagde bare alting som det var, og alt hvad hun lavede lige nu, det var at stå. Igen hviskede hun lavt til kaninen, og smilede så let. Næsten som om de havde en intern vittighed. Endnu havde hun ikke flyttet sig. Dog flyttede hun nu blikket, og så lidt rundt. Var der andre?... Det så det ikke ud til. Smilet forlod langsomt hendes ansigt, og hun satte sig så i bevægelse igen. Sjoskende gik hun hen, og satte sig på vippen, stadig med blikket rettet mod Sisca.

Sisca smilte muntert over pigens svar. Hun rystede svagt på hovedet af hende, da hendes svar både var præcis og næsvis. Det sidste gjorde hende ikke noget, hun havde heler ikke opført sig ordentligt da hun var barn. Livet var jo sjovets med lidt ballede.
En god grund til at Sisca ikke skulle skaffe sig børn, hun ville ikke kunne opdage et.
Sisca slap pigen med øjnene da hun bevægede sig hen til vippen. Hun så ned i sandet under sine fødder.

//Ingen krea pt, svarer senere//

//okay//

April vendte blikket ned mod kaninen, der nu sad på hendes skød. Hun var omtrænt lige så beskyttende overfor den, som en mor overfor sit barn... Eller... I hvert fald som en mord burde være overfor sit barn. April rynkede kort på næsen, og strøg blidt bamsen over ørerne. Hun havde lovet den, at hun ville passe på den... Og hun ville holde hvad hun lovede!
"Hvad laver du selv her?" spurgte hun så, uden at løfte blikket. Alligevel kunne det ikke være mere tydeligt, at det ikke var henvendt til tøjdyret, men til Sisca.

//Min krea failer virkeligt idag oo'//

Sisca så op fra sandet og lod sine klare blå øjne hvile på pigen da hun talte til hende, ja hun mente at det måtte være hende hun talte til.
"Sidder på en gynge" svarede Sisca med et venligt smil og rettede sig mere op, og så stadig på pigen. Hun lænte sig ind mod en af kæderne med skulderen og hovedet.
Hun smilte venligt og svagt frem og tilbage på gyngen stadig væk. Hun slap kæden med sin ene hånd og trak den gennem sit blondte hår.
Hun kom i tanke om at hun ikk ehavde fået pigens navn at hvide. "Men hvad hedder du?"spurgte hun igen med et venlgit smil.

Et bredt smil viste sig på Aprils ansigt, ved kvindens svar. Der var meget få voksne, der ville svare på samme måde som April gjorde det. Og det gjorde det kun så meget sjovere, når de endelig gjorde det!
"Mit navn er April" svarede hun, og så smilende på Sisca. Hun var sjov, denne Sisca, besluttede April, og gjorde et lille nik med hovedet, som for at undestrege sin beslutning. Det var noget hun ofte gjorde... Det med at nikke, for at understrege sin mening, eller betydningen af noget hun havde sagt. Det var dg ikke ofte at det virkede efter hensigten.. Det fik ofte blot andre til at le ad hende...

Sisca smilte af April, hun var nu ikke så slem af et barn at være.
"Hyggeligt at hilse på dig April"sagde Sisca med et muntert smil og lænte sig frem og støttede albuerne ned på sine lår og hvilede hovedet i hænderne.
Sisca var nok ikke det bedste forbilled for et barn, da hun opførte sig som hun ville og ikke som andre ville have det, det fik mange til at mene at hun ikke var ordentlig voksen endnu når hun ikke havde lært det.

"Hvor gammel er du?" spurgte hun, og smilede endnu. Når først man fik April til at smile, så havde man som regel vundet hendes tillid. Det var en af de gode ting ved April... Hun var utroligt let at vinde over på sin side. Slevfølgelig var det ikke en af de ting, der var godt for hende, da det let kunne rode hende ud i ting hun helst skulle holde sig langt væk fra.
Hun vendte igen opmærksomheden mod bamsen, og nikkede svagt til den, som om den havde fortalt hende et eller andet, før hun igen vendte blikket mod Sisca.

//Sorry tiden, blev lige kidnappet til et skuespil xD//