Hvad der sker, når man søger ro.

//Sorry jeg glemte det, det er længe siden jeg har rpg'et xD//

Dag: Mandag
Tid: 11:42
Vejr: virkelig klart solskind. Køligt.
Omgivelser: Lyden af vandfaldets brusen, lidt vind i træerne. Masser af grønne træer og vand.

Efter en lang arbejdsrig weekend i The Reggie Club, havde Xander besluttet sig at gå en lang tur i fred og ro. Hans hund Leo løbe frit rundt uden snor. Leo var efterhånden en stor hund, og han var meget kløgtig og lydig.
Xander kom hænderne i lommen mens han kiggede frem for sig. Skoven mindede ham om hans gamle hjemland, og de satte en masse tanker på spil. Det var roligt, og han gik bare rundt i sine egne tanker, mens Leo snussede rundt nogle meter væk. Han vidste ikke, at området her, faktisk var sæligt kendt for at have mange elvere her, men der var nu alligevel noget der tiltrak ham.
Som han kom dybere ind i skoven, kom han til et flot vandfald, der gjorde alle omgivelserne så livagtige. Han stoppede med at gå videre, og valgte at sætte sig på en sten og bare betragte udsigten.

//Vent, nat/dag? //

Fuck. Det var mere eller mindre det eneste der havde kørt rundt i hendes hoved i de sidste timer. Gentaget og gentaget.
For omkring 4 timer siden havde cam alt for sent opdaget at solen var på vej op og hun umuligt kunne nå hjem før solen stod op. Solens stråler sneget sig lydløst op i horisonten og i et panisk spring havde hun hoppet ind bag vandfaldet, ind i et lille hulrum.
Et diskret suk slap fri fra hendes strube og ud imellem hendes blege læber. Hun var nu tvunget til at side der bag forhænget, plask våd og glo ud på skoven i de næste 7 timer. En spinkel hånd kørte roligt op og strøj en blond lok om bag hendes let spidse øre, før hun lagde armene om sine skinne ben og lagde hovedet på sine knæ. Lige da en skikkelse trådte frem fra skoven. En.. hund?

Xander sad bare afslappet i skyggen i lidt tid, til han besluttede sig, at det måtte være ved at være tid til at tage hjem. "Leo!" kaldte han med sin faste tone og kiggede ud i skovens storhed. Hans hund havde fået færten af Camelie, og stod nu bare og stirrede hen mod vandfaldet. Han begyndte at pive af hende og satte sig.
Xander undrede sig og gik hen til ham med rolige skridt. Han regnede bare med at han pev uden grund, som han plejede, og gik hen og tog i halsbåndet. "Kom så" Sagde han og kiggede kort mod vandfaldet før han vendte sig om. Idet han skulle til at gå, gik det op for ham, at han man kunne ane en andens tilstedeværelse. Han kiggede om bag skulderen en ekstra gang, og begyndte at nærme sig. Hans bukseben blev våde, men det gjorde ham intet, da vandet faktisk var varmt.