Xander-Vinteren er kommet til verden.

Tid:15.43
Omgivelser:lige ved kanten af skoven.
Dato:irl
Dag:irl
Vejr:frost, sner, minus grader.
Årstid:Vinter

Ribanalon sad i udkanten af skoven og sad og pillede ved hendes sorte hår, hendes kiggede ned på den halv frosne jord som var dækekt af sne, men der hvor hun sad havde træernde beskyttet jorden og derfor var den ike blevet våd og der var intet sne kommet.
Hun smilede svagt med sine røde læber, og hendes metalliske grå øjne hviste at hun var i et tydeligt bedre humør end hun havde været i måneder.Duften af vinter var i luften lige som når sommeren var der, Men duften var mere kanten og sparp end sommeres lune duft af liv og tja blod. Sneen faldt ned fra himlen og ramte nogen gange Ribanalons hår, men de smeltede hende, blev bare intakte på grund af at Ribanalon hud var koldere end selveste sneeen selv

Xander stod med sit kamera og tog billeder af sin schæferhund Leo. At tage billeder var ikke en hobby, men hans afdøde brors kone og barn, havde aldrig i sit liv set sne før, så han havde kommet til at love, at tage nogle billeder til dem, næste gang de skulle ses.
Leo løb frit rundt, tissede op ad buskene og åd tilmed noget af sneen. Udover det, var det ellers en trænet hund.
Xander pakkede sine hænder i sin jakke, eftersom at han ikke havde haft tid til at købe vanter endnu, og han blev meget kold rigtig hurtigt. Hans fødder jokkede tungt ned i sneen mens han gik og så ligefrem i vinterens mørke, lige indtil han fik en underlig fornemmelse. Han stoppede og og så sig kort omkring.
"Leo.." Kaldte han og overvejede at tage hjem.

Ribanalon fik pluselig besøg af en hund der stod foran hende,
hun kiggede først lidt undrende men.
Hun prøvede at kalde hunden til sig, hvilket underligt nok lykkede.
Hun havde den roligt, men vendte hoved i det samme hun hørte en stemme.
Hendes metalliske grå øjne gav nu små glimt fra sig, og hun kiggede undersøgende mod lyden.

Xander undrede sig over, at Leo ikke kom med det samme, når han kaldte, og gik derfor længere ind i skoven. Han stoppede da han så hans hund hos en kvinde der sad i sneen, og han gik nærmere imod hende for at hilse kort. Han stoppede dog brat igen, i det samme han fornemmede hendes race. Vampyre var ikke ligefrem de væsner, han ville alt for tæt på. Han havde aldrig oplevet et bid før, og ville heller ikke risikere noget.
"Leo" Sagde han med en mere kommanderende stemme, hvilket fik hunden til at lystre, og lunte stille og roligt hen til ham. Xander undersøgte hende med blikket kort uden at sige noget. Dog gav han et tavst nik fra sig, inden han skulle til at gå videre igen.

Ribanalon kiggede op på hans ansigt, med roligt ventede øjne og hendes
mund var lige arkurat åben.
I det han nikkede og skulle til at vende sig sagde sun, "Hvor er den dog en smuk hund"
sagde hun og havde nærmest lægnet sig lidt frem mod Xander.
Hun ville ikke have ham til at gå og især fordi at det var så sjælden nogen tuer snakke med hende på grund af hun var en Klusisska.

Han så om på hende og blinkede kort med øjnene i overraskelse over, at hun talte til ham. Det var dog ingen overraskelse at det var en vampyr der viste så meget åbenhed, men Xander var nu heller ikke vant til vampyrligt selskab. "Mange tak" Svarede han med sit sædvanlige og rolige smil. Han var nu altid venlig overfor folk, uanset hvad race de var.
Han klappede Leo og kløede ham kort bag øret. "Han nedstammer også fra præmiehunde" Lo han tørt.
Nu hvor hun havde talt til ham, kunne han ikke lade være med at se nærmere på hende. Han lagde især mærke til hendes isne grå øjne, som fik ham til at synke kort sammen.

Hun rejste sig så elegant som man nu kunne når man havde siddet på jorden.
Hun smilte svagt til Xander, "Præmie hund" sagde hun og smilede til hunden som om at hun talte til den, hvor efter at hendes øjne rettede sig med lysets hurtighed over på Xander, hun så stirrede på ham.
"Men hvad er ejerens navn" sagde hun og løftede let og kort på øjenbrynene.

"Xander" Svarede han, og lod sig nærmest frivilligt fange af hendes blik, på trods af, at han vidste hvor farligt det kunne være. Normalt plejede han at sige mere, men kvinden overfor viste sig at kunne gøre en mundlam, når man først kiggede på hende. Han forsøgte nu på at sige noget mere.
"Og De, frøken?" Spurgte han. Visse mennesker fandt det flabet at blive kaldt frøken, men mange vampyrer var vel vandt til det, da de fleste havde været igennem den tidsperiode.
Leo sad bare ved hans side og med sne i pelsen. Han kiggede også på den kolde skikkelse foran dem.

"Ribanalon Evana Klusisska" sagde hun nu og negede med en hånd foran sit bryst og en der stak ud til siden, og alt imens hun talte blev hendes agsang Rusisk da hun jo dengang var blevet døbt med Rusisk agsang dengang hendes fødel fandt sted på jorden.
Hun kiggede stadig ingående på ham alt imens hun bykkede for ham.
Og det at hun blev kaldt frøken glædede kun Ribanalon da hun følte sig hversæt ved denne status.

Xander blev ikke påvirket af at hun var en Klussika, da han ganske enkelt ikke vidste hvad det ville sige. Han var nu mere overrasket over længden og navnene, som han sikker ville få svært ved at huske alligevel. Hendes flotte accent kunne han sagtens genkende. Han havde skam været rundt omkring i verden, og også Rusland. Ganske kort. Det glædede ham ligesåvel, men kun indtil det tidspunkt, hvor hun måske ville have i tankerne at bide ham.
"Ribanalon" Gentog han og nikkede stumt "Jeg må videre igen...". Hans fingre føltes så kolde nu, at det var som om de slet ikke var der. Og hvis han ikke snart drog hjemad, så ville det blive mørkt og svært at finde hjem. Iøvrigt ville det også være alt for farligt for ham at blive.

Hendes hoved drejede på skrå alt imens hun bare stod og så på ham alt imens han ville gå eller rettere gik væk fra hende.
Hun stod bare med armende ned langs siden og kiggede langt efter ham, han ville sikkert kunen mærke en brændende fornemmelse i ryggen men det var der hendes øjne faldt på ham, faktisk var det ikke noget hun gjorder med vilje men når en klusisska ville have noget og det den ville ahve gik væk fra en ville de kunne mærke denne følelse.


//G´hAR DU ANDRE brugere her inde??//

De første skridt videre virkede allermest lettende, især da han kunne høre at hun blev stående; Men som han kom længere væk kunne han sagtens fornemme hendes blik og rynkede undrende på panden. Han vidste ikke hvad det var en fornemmelse, og havde aldrig oplevet noget lignende. det virkede nærmest som en slags advarsel om at han skulle stikke halen mellem benene og løbe, men når det ikke var sikkert, ville han ikke tillade sig at gøre den slags overfor en kvinde. Igen, uanset hvilket race.

//Ja Eolith, men det er noget tid siden jeg har brugt ham ^^

//OKay så du kender til Klusisska? og Demetri og Cortez???//

Ribanalon stod pluselig foran han, "HVor skal du hen" sagde hun med et ekstra stort smil
men selvfølgelig med lukket mund, hun blinkede kort med øjnene alt imens hun så ind i hans. Hendes øjne var halv åbne og så små på en måde langt ude, forføreriske ud"


//Andy savner dig v.v//

//Har aldrig rigtig skrevet med dig, men ja, har da stalket dig lidt x3 ved nu ikke noget om hvad det vil sige at være en Klussika, men du nævnte i et tidligere indlæg, at det betød noget bestemt. Eller lign?//

Xander stoppede op da hun midt ud i ingenting stod foran ham. Han kunne sagtens se at dette var en fælde, men da hun så på ham med de øjne, kunne han dårligt tænke langt nok til at skynde sig videre. Han vidste udemærket godt, at han ikke ville kunne flygte fra en vampyr, kun at man kunne forlænge sin levetid ved at tale dem fra at bide en. Det ville dog ikke redde en, da vampyrer udelukket var mere overlegne end alle andre racer.

//Virkelig? XD

Hun så afventende på han og forventede et svar på sit spørgsmål.
Hun så stadig på samme måde som før på ham, men vendte kort blikket på hunden
men så så op på elveren igen.
Havde han tænk sig at svare hende eller skulle hun stå og vente hele dagen
på at han ville svare, hun brød sig bestemt omm denne elver.

Da hun bare kiggede på ham, gik det op for ham, at hun faktisk afventede et svar fra ham. Han rynkede panden kort og så mere fast besluttet på hende. "Jeg må hjem..." Svarede han tørt "Jeg kan ikke sidde i sneen ligesom du kan". Han hev Leo tættere til sig og forsøgte nænsomt at gå udenom hende.
"Fortsæt god dag.." han sagde det med en mindre begejstret tone. Følelsen fra før mindede ham om, at han burde stikke af hurtigst muligt, men var sikker på, at det bare ville pirre hende til at lege med og jagte ham.

Hun vendte sig nærmest på en måde så hun ikke mistede ham i sit synsfelt.
"Må jeg komme med" sagde hun og havde gået 3 skridt frem mod ham.
Han skulle tage det helt roligt hvis først der var noget ivejen ville hunden
jo kunne mærke det, da dyr kunne mærke stemninger og ting som de mere
menneskelige væsner ikke altid kunne.

Xander så undrende om på hende. "Komme med?" Gentog han. Han vidste ikke om det ville være klogt at sige nej til en vampyr, så han nikkede kort, dog ikke helt frivilligt. Når hun først var kommet hjem til ham, var han jo dødsdømt. Indtil videre fandt han hende farlig, såvel som han gjorde med andre vampyrer, og han fornemmede fare, når hun så på ham.
"Et kort visit..." Mumlede han lavt og begyndte at gå videre.

Hun nikkede og gik op til ham, imens han selv gik.
Hendes sko's hæle klikkede hvergang hun trådte frem
på den frosne jord, "Så Xander" sagde hun meget lavt imens
hun bare gik og stirrede på ham.
Hun smilte ikke og havde hellere ikke nogen følelse i ansigtet.

Xander fortsatte sin gang og kiggede hen på hende med et undersøgende blik. Så hvad? Hvad ville hun have fra ham? Hans blod, hans krop eller bare hans selskab.
Han gik videre med hænderne i lommen, mens han forsøgte at lade være med at tænke på, at hun var en vampyr, selvom det var svært, da han aldrig havde haft noget godt indtryk af dem. Hendes mørke og kolde ydre hverken skræmte ham eller gjorde ham tryk, så han vidste ikke om han skulle stole blindt på at overleve eller skynde sig at løbe eller slå hende ihjel på en eller anden måde.
"Ribanalon... ikke?" Spurgte han, for at sikre sig, at han havde fået hendes navn.

"Korrekt" sagde hun og kiggede imens hendes blik ikke det mindste havde fjernet sig fra ham, Hun smilede nu svagt hvor hun havde fået hans opmærksomhed.
Leo holdte sig til sine jer som en trofast hund, det fik hende til at miste smilet meget svagt,
men fik hende derimod til at kigge væk fra Xander.

Svagt nikkede han til hende og fulgte hende hen til hans bil, der stod parkeret ude foran skoven. Han sagde ikke noget, da han faktisk endnu ikke vidste, hvad han burde sige. Han havde faktisk sagt ja til at tage hende hjem, på trods af, at han intet vidste om hende, udover hendes navn.
Han satte sig ind bag rettet og satte nøglerne i bilen. Leo hoppede ind bagi, hvor at Xander på forhånd havde dækket sæderne til med aviser, for ikke at ødelægge den spritnye bil.

Ribanalon havde allerede sat sig inde i en bil.
Hun kiggede sig rundt i bilen, det var en af de sjældne gange hun faktisk
havde fået den ære at være i en bil og side i en bil.
Hun kiggede tilbage til Leo, og sendte hunden et smil, hvorefter den snusede over mod hende. Hun vendte sig nu om og smilte med åben mund så hendes tænder blottede sig, hun vendte sig nu lidt og smilte også med tændernde til Xander.

Xander kørte ud på vejen og fortsatte mod byen, der ikke var så langt væk. Han boede ret tæt på alting, når man boede så stort.
Han kiggede på hendes smil, og stirrede i et par sekunder, kun på de spidse hjørnetænder. Det gjorde ham ubehageligt tilpas og hurtigt kiggede han ud på vejen.
Han rømmede sig kort før han sagde noget.
"hvorfor vil du egentlig hjem til mig?" Tillod han sig at spørge, stadig uden at kigge på hende eller vise noget udtryk. Han så nærmest helt alvorlig ud.

Hun lukkede hurtigt munden og lod blikket falde ud af rudden istedet.
"Tja..." sagde hun lidt tænkende.
"Jeg fortæller dig det når vi er på dit teritorum" sagde hun nærmest som en
hvisken i bilen, Leo begyndte at pive lidt og lagde så hoved ned på sine porter.
Ribanalon ansigt var stift rettet fremad, og det lignte faktisk at hun stirede på ingen¨
ting hendes øjne bevægede sig iværtigfald ikke.