Hvor længe mon du holder ud? //Kate.

Tid: Omkring midnat.
Sted: Petronia.
Omgivelser: Unge der er kommer for at drikke igennem, skærende og blinkende lys, et halv fyldt gulv.
Vejr: Køligt aftenluft, igen vind, næsten skyfrit.
Dato: Tja. IRL.

Vincente sad ved baren på en af de høje, sort- og rødmalede stole og drejede en dry martini i hånden. Han kiggede tomt ud i luften, betragtede de dansende ude på dansegulvet. Mest bestående af mennesker udklædt som vampyrer i lak og læder, som ikke vidste at personen der dansede ved siden af var en ægte en af slagsen. Han var egentlig kun kommet her for at se sig lidt omkring - stedet var et kendt pusterum for væsner og det kriblede i fingerspidserne ved tanken om, hvor mange penge han kunne hente hjem på blot halvdelen. Men nej, selvfølgelig var dusørjægere ikke velkomne sådan et sted her; af samme grund havde han også ladet sine tvillinge automatpistoler blive hjemme, godt aflåst i sikkerheds skabet. Det var nok også derfor, han havde siddet henslængt på en af barstolene besøget igennem med et halvtomt glas i hænderne og havde ikke snakket med andre end ene bartender, en egentligt ganske okay fyr.

Kate kom med listende skridt ind af døren, som førte til Petronia Night club. Hun smilede muntert for sig selv, og gik op til baren, hun gad ikke at bestille noget alkohol så hun nøjes med et iskoldt glas vand med isterninger i. "Dejligt!" Mumlede hun og drak halvdelen af indholdet af glasset. Hun betragtede de dansende mennesker i mens hun bare stille og rolig så på dem. Hun rørte ved en sølvhalskæde hun havde på, halskæden var en slags madelijon en hun holdte meget af. Da der nemlig var et billede af hende og hendes søster som små, legende i en sandkasse. Hun smilede muntert og kiggede ud, hun tog sin tynde jakke af og lagde den over armen, hvor efetr hun tog glasset med sig ned til et heldigvis tomt bord. "Hvor er her dog kedelig" klagede hun til sig selv, men hun var jo god til at gøre ting kedelige. Hun rettede på sit tøj som bestodaf, en top som er hvid. Sorte jeans, og hvide tennisko. Hun stirrede et øjeblik rundt på dem der var inden hun trak en stol ud og satte sig ned på den.

Vincente vendte sig om ved lyden af døren der gik op - eller nærmere ved lyden af den larm der var udenfor - og fulgte pigen som lige var trådt ind med øjnene. Det var sjovt som nogle mennesker kunne skille sig ud. Næsten alle der var inde i lokalet bar mørkt tøj, en sort-grumset makeup (endda selv fyrene. Vincente undrede sig igen over moden) og havde farvet håret i en eller anden skinger farve. Men nej, pigen var bleg, med hvidt hår, og hendes tøj var simpelt. Til gengæld var hun utroligt køn. Vincente overhørte hendes bestilling - vand? - og kunne ikke lade være med at smile.

Hun tømte det sidste indhold af vandet i hendes glas, og gik der for op at bestille et nyt et. Som hun så betalte for, hun gik med rolige skridt ned til det bord som hun havde sat ved før. Nogle få kiggede dog på hende, mest af alt fordi hun var bleg og havde hvidt hår, men hun var mest af alt var hun ligeglad med om hvad de syntes om hendes udseende. Hun smilede hen for sig selv, der gik lidt tid inden hun lagde mærke til at nogen kiggede på hende. Hun vendte sit ansigt mod personen som kiggede på hende, en dreng en som hun aldrig havde set før men dog havde hun stadig ikke været i byen ret mange dage. Hun betragtede lidt drengen inden hun vendte sit blik mod glasset med vand igen, hun tog en slurk af vandet og gav sig til at stirre ud i mængden af mennesker.

Vincentes øjne blev en smule smallere, da englen kiggede på ham. De øjne. Han var i hvert fald ret sikker på, at det var engleøjne... *Men hvilken engel, mon?* Han nippede en smule til drinken, han sad med i hånden og tænkte sig om. Så rejste han sig, glad for at han ikke havde drukket meget og gik ned til hendes bord. Hun sad alene og lignede ikke ligefrem en, der var kommet for at feste. Det var nok okay. Han trak en stol ud, satte sig skåt på den og smilede til kvinden.
"Hm... Herlig aften, synes du ikke?"
Han satte albuen mod bordet og støttede hagen på en knyttet hånd. Og forsøgte at virke imødekommende, selvom han ikke rigtigt vidste hvorfor han havde taget kontakt til hende.

Hun kiggede overraskende over at der var kommet en hen og satte sig ned ved det bord hun sad ved, hun tænkte lidt over det han havde sagt inden hun beskuttede sig for at sige noget. "Jo den er skam herlig, eller er den ikke?" Svarede hun og stirrede på ham med et skævt smil, hun var ikke så vant til at snakkede med fremmede. Med undtagelse hvis hun selv var begyndt at snakke med en fremmede, men det var skam også fint nok med at have en at snakke med. Hun betragtede ham lidt inden hun sagde, "hvem er du? så?" hun smilede stadig sit skæve smil.

Han ignorerede hendes spørgsmål, besluttede at det kunne vente til senere og nippede en smule til glasset han sad med i hånden. Hun var køn, tænkte han, og kiggede høfligt interesseret på hende. "Hvordan kan det være at du sådan kommer på club alene om aftenen?" han spurgte for at være høflig, trods spørgsmålet var rimeligt påtrændende. Han sendte hende et smil - så venligt han kunne presentere - og lænede sig tilbage i den ellers ubehagelige træstol. Trods musikken var irriterende høj havde han ingen problemer med at høre hvad hun sagde, konstaterede han.

"Faktisk så aner jeg ikke rigtig hvorfor jeg er gået her over,
men måske troede jeg bare ikke at der var så mange mennesker"
svarede hun ham. Mussiken lød som om at den var højre end før.
Hun blev en smule irriteret over at hun ikke lige fik hans navn at vide,
irritation var sjælden set hos Kate. Kate havde altid været venligsindet
person over for andre.