Sne!! - Fellix :3.

Dag: Lørdag.
Tid: 15:00.
Vejr: Det sneer! :D
Årstid: Vinter :3
Omgivelser: Mennesker, bygninger, sne.
Påklædning: Et par sorte jeans, og sine vintersko og jakke.

Emily gik ned ad den fyldte gade. Hun blev skubbet til side og side, imellem de mange mennesker. Emily kiggede til hver sin side. Hun kunne mærke sin klaustroforbi nærme sig. Hun ik lidt hurtigere og puffede koldt, til andre mennesker. Hun skulle væk herfra. Hun så en bænk længere forude, hvor der ikke var nogle mennesker, sådan rigtigt. Hun nåede til bænken og satte sig ned, og pustede ud. Hun så rundt og begyndte at ryste lidt. Hun fandt det ret besynderligt at der ikke var noget sne på den bænk hun havde sat sig på. Hun grinte svagt af det, og så igen rundt. Hun så på sin jakke som var fyldt med små, smukke snefnug, som smeltede. Hun kørte sine fødder frem og tilbage i sneen, så der blev dannet et underligt mønster. Hun kiggede på det.

Fellix stilte sig op og smilte venligt til damen der var på vej for at tage hans tallerken, "tak.. det samgte pragtfuldt" sagde han til hende, der rødmede og mumlede "velbekomme" som svar. Han gik ud fra sin lille bås og igennem resturanten for at finde døråbningen som var vejen ud til det kolde vintervejr. Fellix smilte glad da han så sneen, det måtte være vinter det var han sikker på, men hvilken dato og måned det var vidste han ikke. Han så forvirret rundt da han endelig trådte ud i den kolde vinter sne, her var jo fyldt med mennesker, han kunne nærmest gætte sig til at det var jule og alle var på jule indkøb lige præsic i dag. Han smilte lidt men følte sig hurtigt overset og utilpas ved mængden hvordan skulle han da nogen sinde finde Juliet nu? Han så sig lidt omkirng og fik øje på en bænk, bare lige 2 minutter til at stresse ned og tænke sig om, han håbede ikke pigen ville have noget imod hans selvskab, han var nok ikke det bedste selvskab man kunne ønske sig, men han var beder end ingen ting ik? Selvfølige ikke hvis hun ønskede at være alene, men såv ar hun nok ikke taget til byen. Han smilte skævt da han styrtede hen mod hende og stoppede op foran hende "undskyld.. men ville du ha noget imod at jeg satte mig her?" prøvede han sig.

Emily så op på ham. Hun rystede kort på hovedet og så derefter ned på sit mønster igen. Hun kiggede kort op på ham. Hun lagde hovedet lidt på skrå og studerede ham. Hun smilte svagt og så så på menneskerne. Hun gned sig lidt på benene, da det var lidt koldt. Hun skulle egentlig selv købe nogle julegaver, men det orkede hun ikke idag. Hun fugtede hendes læber, med hendes tunge. Hun så igen på drengen, der havde sat sig ved siden af hende. Han mindede om en, hun havde set før, men det kunne jo ikke passe. Hun pressede sine varme hænder, imod hendes kinder, for at få lidt varme i dem. Hun fandt sine vaner, i sin taske og tog dem på. Hun smilte over den dejlige varme der bredte sig i hænderne, det var helt så hendes fingre dirrede. Hun kiggede igen ud på menneskene, og så en mand komme ud med en helt masse poser, fra en butik. Hun smilte svagt.

Fellix der bare stod og så på pigen der inu ikke havde svaret ham, skulle han tage det som et nej og gå igen? Måske skulle han bare finde et andet sted at side i nogen sekunder, men hendes smil gjorde ham nervæs, hvorfor smilede hun så til ham hvis hun ikek ville have han sad der? Det gav jo ingen mening, kunne hun ikke bare have sagt ja... eller nej? Han rystede forsigtigt på hovedet, måske var hun blind? Eller døv.. eller kunne ikke snakke? Han så lidt væk og tænkte over om han bare skulle gå sin vej, så kunne han altid bare tag hjem til Juliet, men han var ikke sikekr påd et var så godt lige nu for han ville ikke trænge sig på med hele tiden at vimse omkring hende, og desuden måtte han finde et arbjede indne han kunne tage hjem, det ville ikke blive let.

Emily så op på ham. Hvorfor havde han dog ikke sat sig endu? Hun smilte til ham. "Du må altså godt sidde her" Sagde hun og smilte. Hun så lidt rundt og børstede det sne der havde lagt sig på bænken, væk med sine handsker. Hun så lidt rundt, og så på ham igen. Hun følte sig tiltrukket af hans udseende. Han var smuk. Hun rødmede svagt ved sin tanke og så hurtigt væk, så han ikke skulle opdage det, men kom til at tænke på hun allerede havde røde kinder. Hun så lidt rundt og klappede sig på lårerne. Hun vendte sig om imod ham. "Emily, forresten" Sagde hun og smilte. Hun grinte lidt af en mand, der ikke kunne bære rundt på alt det han havde købt. Hendes smil blev mindre og mindre. Hun så ned og så på ham, og ventede tåmodigt på han skulle sætte sig ned, på den sneryddede bænk. Hun børstede det næsten smeltede sne væk, fra sine handsker, så hun kunne give ham hånden, uden han skulle komme til at fryse hænderne.

Fellix så ned på hende igen da hun endelig svarede ham det havde godt nok taget sin tid, hvorfor havde hun ikek sgat det til at starte med det havde været meget nemmer hvis hun bare havde bedt ham side han så lidt tøvende på hende men slog sig så endelig ned ved siden af hende og betragtede hende diskret med ansigtet vendt mod menneske mængden, han kunne endelig få lidt ro og bare side og nyde dages bedste tidspunkt. "Mange tak" mumlede han til hende som en lille gæstus han var hende dybt taknemlig han ville muligvis bare have sat sig ned midt på gadne hvis hun ahvde sagt nej til at han måtte sætte sig på bænken, men det havde han nu heller ikke regnet med hun ville have sagt nej til. Han nikkede lidt og vendte hovedet mod hende og greb hendes hånd og smilte sødt. Han var nu i aldeles godt humør og følte for det franske. "mademoiselle Emaaliye" sagde han roligt med fransk accent. Han smilte og føte hendes hånd op til munden inden ahn kyssede den let og slap den så igen og så ud på menneskene indne han så tilbage på hende og grinte halvt, det havde jo ikek været nogen joke det hade havde gjordt for han mente det når han snakkede sådna, og han mente det når han avr høflig, for den høflighed satte han højre end noget andet. "Feelliiieex" sagde han roligt stadig med den franske accent.

Emily rødmede, og så ned. Fransk? Hun trak på skulderne og smilte. "Hej , Fellix" Sagde hun og gengældte hans smil. Han var da sød. Hun så rundt på menneskerne, som alle havde en masse poser. Hun rodede lidt i sin taske og fandt noget tyggegummi. Hun tog et stykke i munden. "Vil du have et stykke, Fellix?" Sagde hun og smilte sødt. Hun tyggede med lukketmund, imens hun tålmodigt ventede på svar.

Fellix grinede og holdte så igen den fransk accent tilbage hvor den var komemt fra vidste han ikke, det var endelig ret underligt, mend et virkede åbenbart chamerende så hvorfor ikke bare prøve det af? Han smilte et smuk tand blottende smil så en perfekt række hvide tænder kom til synde under de let sprædte rosa læber. "Davs" sagde han så bare og grinte lidt da det ændrede sig fra fint fransk til nutids dansk. Han så hurtigt væk da han mærkede rødmen sprede sig i kinderen og så så ned for beder at kunen skjule det for hende selm om det ikke just hjalp ham ret meget. Han så lidt på tyggegummiet og overvejde det langsomt ville han gerne det? Han var ikke sikekr på om det var et ja eller ned hans læber nu formede sig til men ordene røg ligesom ud af mundne på ham indne han kunne nå at tænke på dem "jov tak.." sagde han prøvende og rakte en sne hvid hånd mod hende for at få et stykke.

Emily grinede lidt og pakkede tyggegummi pakken ned i tasken igen. Hun gned sig på sine lår, for at få varmen i dem, da hun frøs gevaldigt. Hun så sig igen omkring, og vidste ikke rigtig hvad hun nu skulle sige eller spørge. Hun spå på ham igen, og lage hovedet på skrå. Hvor var han egentlig smuk. Hun rødmede igen over sin egen tankegang, og så igen ned. Man kunne ikke se hendes hår og næsten ikke noget af hendes ansigt, for hendes hætte på jakken, hun havde over hovedet. Hun havde ingen intiution om at tage den af, endu. Hun rettede lidt på sine bukser, og kiggede ned i den kridhvide sne, som ingen havde trådt i. Hun samlede noget sne op og formede det ubevidst som en snebold. Hun kastede bolden op og ned, til hun til sidst tabte den og den ramte jorden o gik i stykker. Hun grinte lidt og så så på Fellix. Hun faldt helt i staver.