sort men ellers.. sort? - Jayden

Jayden mærkede at Ozzie lænede sig ind mod ham, og undrede sig kort lidt over det..var han blevet træt? Eller var det noget andet? Nå det kunne også være ligemeget, for det var jo meget hyggeligt. Han grinede lidt, og rystede på hovedet "ja det er jo som man selv syntes.. jeg kan jo ikke udforme mine ansigtstræk, og kropsform for dig for det er jo lidt svært.. men nu har du i hvertfald nogen træk som du så kan.. forestille dig et eller andet udfra" sagde han. Han så lidt på ham og nikkede til det med at han var sytten.. fin alder, der skete så meget når man var sytten.. Eller det havde der i hvertfald gjort dengang Jayden var den alder.. pludselig følte han sig gammel, men det smilede han bare af. Jayden skuttede sig kort i kulden, og mærkede den svage varme der kom fra Ozzie og jakken.. Han rystede på hovedet men kom så i tanker om at det kunne Ozzie jo ikke se "nej jeg bor lige hernede.." sagde han "for enden af vejen.." afsluttede han sætningen. Han lytede til svaret, så elvere kunne altså blive syge? Det kunne dæmoner selvfølgelig også, men det var ikke særlig ofte det skete. Han s¨lidt overrasket på ham da han stoppede op, og slap ham stille og så lidt efter ham da han gik bagud "Hm?" sagde han lidt uforstående. Men så kom han i tanker om at Ozzie selvfølgelig ikke kunne se eller fornemme hvad han var, han slog sig selv i panden med flad hånd "nåå ja.. det øhm.. det er noget jeg kan fornemme, det ligger til dæmon og vampyr slægten.. vampyrer kan som regel lugte det.. jeg kan fornemme det" forklarede han. Han håbede ikke Ozzie ville blive bange for ham nu..

Ozzie smilede bare da Jayden begyndte at ævle løs og nikkede mod hans skulder, som han nu havde lagt sit hovede mod, han håbede det ikke gjorde noget, det var svære at gå på den måde men han var ligeglad det føltes rart. "mmmhh" mumlede han bare til den lange forklarning han havde fået, han forstillede sig kun at han så godt ud, men han var bange for at forstille sig for meget, tænk hvis han slet ikke lignede det han havde forstillet sig, ville han så blive skuffet? Han ville være ligeglad ville han ikke? Han ville bare hurtigt se.. på et tidspunkt når han kunne komme til det.. og så tage bindet for øjnene igen, ingen skade sket, vel? Ozzie kunne jo godt mærke at Jayden var beyndt at blive lidt kold, "fryser du?" spurgte han for han ville helst undgå den slags, han kunne få sin jakke tilbage Ozzie kunne nok godt holde varmen. Ozzie smilede lidt, nå for enden af vejen? "Ehm... hvor ender den?" mumlede han og smilte drilsk op til fyren, der nok et kort øjeblik havde glemt alt om hans blindhed. Ozzie så lidt tilbage på Jayden da han havde sluppet ham også, sikke noget, en dæmon? "Er du farlig?" spurgte han usikkert, for de var vel farlige sådan nogen? Var de ikke.. han vidste ikke helt om han kunne stole på Jayden.. kunne han? Eller var det hele bare skuespil, lige i det øjeblik ville han ønske han kunne se JAyden i øjnenen. Men han stolte... blindt på ham. Han smilte skævt "Det håber jeg ikke.." mumlede han så og gik tilbage til ham og slog armenen om ham i forvirring og lyst og mærkede den koldte krop mod sin, han lagde forsigtigt hovedet ind mod hans bryst og sukkede meget stille.

Jayden så lidt over på ham "Farlig?" gentog han stille, og betragtede Ozzie.. Han ville da aldrig finde på at tage den lille elvers sjæl, den tilhørte ham selv. Han vidste ikke engang om han kunne tage den, det var jo en elver, og de var altid så mystifystiske, og kunne alt muligt med vejret og jorden, og alt sådan noget. "Jeg tror hvis der er nogen der er farlig må det være dig.. du kan sikkert et eller andet mystisk med træer eller sådan noget, og så ender jeg bare op med at der vælter et træ ned på mig" sagde han drillende, og hørte hvad Ozzie sagde. Han kunne ikke lade være med at smile lidt kærligt af det lille væsen, Ozzie var bare god til at ramme nogen halvukendte strenge. Han mærkede hans arme om sig, og mærkede hans pande mod sin brystkasse. Han lagde lidt tøvende armene om ham, og trykkede ham ind til sig. "Jeg er i hvertfald ikke farlig, det lader jeg op til dig" mumlede han drillende ned i hans hår.

Ozzie løftede hovedet mod Jayden og smilte skævt "Ja.. jeg er farlig" mumlede han kort, men det var nok ikke lige med træer han var farlig.. Selv om han godt nok var meget natur kendt, og ikek brød sig om at bruge ting der ødelagde naturen alt for meget. "Nej jeg kan ikke lige frem trylle" grinte han og smilte lidt, en sød lille blind elver.. der skulle være farlig? Hvordan kunne han dog se det, altså jov Ozzie var jo farlig, men han regnede ikke lige med det var det første folk ville ligge mærke til når man så ham? "Det ville jeg da aldrig gøre?" sagde han og smilte kært til Jayden.
Ozzie smilte lidt mod Jaydens brystkasse, inden han diskret viklede sig ud af hans arme igen, det var måske lidt underligt at slynge sine arme om en person man lige havde mødt, det syntes han ihvert fald det var, og måske en andelse uhøfligt, men han kunne godt lide Jayden, og han kunne godt lide at være tæt på ham, men hvad nu hvis Jayden ikke havde det på samme måde som Ozzie, det håbed ehan lidt han havde. "Jeg kunne aldrig gøre dig fortræd" mumlede han *medvilje* tænkte han lidt efter, altså han ville helst undgå det, men han kunen virklig godt tænke sig at vide hvordan Jayden så ud, så på et tidspunkt ville han snige sig til at kigge. "Er der meget langt.. du fryser jo.." mumlede han lidt efter og smilte skævt.

Jayden grinede lidt, og lagde nakken tilbage og så op på himlen, mens han lyttede til Ozzies svage åndedræt som han lige kunne ane. "Nå.. det troede jeg ellers, det kan være du kan lære at trylle?" sagde han og så lidt på ham igen. "Nej.. du er en sød lille elver.." sagde han og smilede lidt til ham. Han kunne godt lide Ozzie, også selvom han var farlig, det gjorde bare det hele lidt sjovere. Han så lidt ned i det kulsorte hår, og mærkede Ozzies ansigt forsvinde fra sin brystkasse, og slap ham. Han havde nu ikke haft noget imod det lidt overraskende kram. Han så lidt ned af sig selv, og derefter på Ozzie, og satte hænderne på sine hofter og så lidt bestemt, men drillende på ham selvom han ikke kunne se det "naah.. er du nu sikker på det?" spurgte han og grinede lidt, og rodede kort og drillende Ozzie i håret. "Nej derr er ikke langt, vi er der faktisk lige om lidt vi skal bare liiige gå et par skridt mere" sagde han og så ned af gaden for at sikre sig at det kun var et par skridt. Han så lidt på ham igen og smilede "Jeg fryser ikke så voldsomt.. kom" sagde han og lagde en arm om hans skuldre igen og trak ham med sig.

Ozzie grinede bare vider af det underlige spørgsmål "Nahh.. det overlader jeg til tryllekunstere" sagde han roligt og smilte til Jayden. "Jeg er da ikke lille?" brokkede han sig lidt og gik tætter på Jayden så han igen kunne holde en arm om han hvilket han godt kunne lide, han kunne godt lide Jayden, og han kunne godt lide at være tæt på ham. krammed Ozzie havde givet Jayden var kommet lidt uvented fra begge sider af, han vidste ikke hvorfor men han kunne alitd sige det var fordi han ville varme Jayden, men nu begyndte andre tanker at gøre han nervøs han trak nervøst på smile båndet og løftede hovedet mod Jayden og ville se ham i øjnene men bindet gjorde det umuligt så han sænkede bare hovedet igen og følte hånden der også gled om livet på ham, han tænkte over denne berøring mere end normalt men det var vel bare for at hjælpe ham så han ikke gik ind i noget eller faldte over noget, det kunne umuligt have noget med noget andet at gøre. Ozzie gav sig til at grine en smule for og mærkede igen Jaydens hånd i hans hår men det var.. bare for sjovt.. han måtte lade være med at tænke så meget over det hele, men han kunne ikke alde være med at være nervøs, hvad skulle der ske når de kom ind i hans lejlighed? Hvad skulle de.. lave? Ozzie nikkede bare nervøst og lage igen sit hovde mod hans skulder, det var trygt på den måde, og det var rart. "mmhh okay.." mumlede han bare og lukkede øjnene i, han lod bare Jayden føre sig i sin blindhed.

Jayden skævede til ham og grinede stille "hvor er du kær.." mumlede han drilsk, og rystede lidt på hovedet af Ozzie, der virkelig var kær med syn barnlige, men alligevel voksne attitude. Eller han forsøgte i hvertfald at være så voksen som muligt, og det var sødt. Han så lidt på stoffet for hans øjne, da det næsten så ud som om han ville se på ham, men det var selvfølgelig alvorligt, men måske slap man aldrig af med de ting man engang havde gjort. Måske havde Ozzie ikke været blind hele livet. Han så lidt på ham igen og smilede lidt af Ozzies evige tænksomhed.. eller han virkede i hvertfald som om han tænkte rigtig meget hele tiden. De kom endelig hen til opgangen og han fik Ozzie med ind og hen til elevatoren. Han trak ham med ind i den og trykkede på den øverste sal. Han boede i en taglejlighed.. Han gøs lidt da varmen begyndte at trænge igennem, og han blev overrasket over hvor meget han egentlig havde frosset. Han slap stille Ozzie, men sørgede for ikke at gå for langt væk så han stadig vidste at han var i nærheden. "Puh så kom vi ind i varmen igen" sagde han og smilede lidt. Han så lidt på ham "kradser det der stof aldrig?" spurgte han lidt skeptisk, for selv syntes han tit at hvis man gik for længe med tøj så kløede det. Og det stof sad om øjnene! Det måtte da klø nogen gange.

Ozzie smilede og rødmede igen "Naaahhhjjj.. jeg er ikke.. nu du fjolled" sagde han og smilte bare sødt til Jayden mod hans skulder, som han igen havde lænt sit hovde mod, han kunne godt lide at læne sig mod ham og bare lade ham føre sig. Han tog et skridt og var så pludeslig ved at miste blancen, en dørkam.. det kunne man godt lide havde fortalt ham, men han lagde sin hånd ubevidst mod Jaydens mave for at støtte sig og fik balancen tilbage igen indne han retted sig op og smilte skævt "undskyld" mumlede han og trak sin hånd til sig måske lidt for langsomt, for han kunne godt.. lide det? "mmhh" mumlede han bare da han mærkede varmen om sig og så endelig var inden for, så var de der nu? Eller skulel de lige op af en masse trapper først, han vilel muligvis hive op i bindet så han lige kunne skimte trapperne så, men der var ingen trapper kun en lyd fra en elevator, han smilte lidt Jayden tænkte da også bare på det hele, gjorde han ikke? Han mærkede Jayden der slap ham og løftede hovedet i fortvivelse for det havde han ikke lyst til han gjorde, men kunne vel ikek gøre andet end bare at lade sin egen arm glide væk fra Jaydens kolde liv. Han var lige ved at sukke over det men holde det bare inde, han skulle ikke tro alt for meget om Ozzie. Han gav sig til at grine da Jayden spurgte "Hele tiden.. tak fordi du minede mig om det!" grinte han vider, og kløede sig i nakken under bindet igen. "Kan du læse tanker eller hvad?" sagde han og smilte strålende.

Jayden kunne ikke holde sit grin tilbage da Ozzie blev rød i ansigtet, og forsøgte at snige sig uden om at han var ret kær. Det gik selvfølgelig ikke men Jayden sagde ikke noget, smilede bare af det søde smil som Ozzie sendte ham. Han stod og trippede lidt og nød at blive varm igen for han vrød sig ikke om at fryse.. han kunne ikke lide kulde. Han så lidt på ham igen, og smilede skævt "undskyld.." grinede han stille, og så lidt på ham. Han rystede på hovedet og lod sine hænder glide ned i sine lommer "nej, det kan jeg ikke, men det kunne da være morsomt" mumlede han og smilede skævt. Han lyttede til de små ding lyde det sagde når de passerede en sal. Han kunne nærmest mærke Ozzies smil, det oplyste hele elevatoren. Han så lidt på ham, for Ozzie tiltrak sig opmærksomhed, også selvom han havde bind for øjnene. Han hørte et højt ding, og dørene gled fra hinanden. Han tog blidt fat i Ozzies hånd og trak ham med ud af elevatoren og ud i en mørkerød gang, oplyst af små lys i loftet. Han fik trukket Ozzie med ned til sin dør, og åbnede den. Han låste som regel aldrig, for hvem gad gå helt op på 5 sal bare for at gå helt ned til den næsten sidste lejlighed for at røve lige præcis den? "Pas på dørkarmen" sagde han da han havde lagt mærke til før hvor Ozzie havde været ved at falde.

Ozzie smilte lidt "det ikke din skyld" mumlede han nok mest for sig selv og meget stille i det for det føltes underligt at sige højt. Han stod der bare sammen med Jayden i elevatoren, stod bare og ventede, på at komme ind i hans lejlighed? Men hvad skulle der så ske.. han kunne ikke lade være med at tænke på en bestemt ting som han nu var ret nervøs for, hvorfor havde Jayden taget helt præcist ham med hjem? "Jeg ville nu helst have mine tanker for mig selv" grinte han lidt og vendte hovedet mod Jayden da han gik ud af elevatoren, han fulgte bare med, der var ikke andet han kunne gøre, han smilte over hele ansigtet da han nævnte det, og havde lyst til bare at spørge om han ikke nok måtte tage det nederen bind af nu, men han var bange.. bange for at gøre Jayden fortræd, bange fro at se ham i øjnene, han ville komme til at lide, han var så bange, han kunne godt nå at se ham i øjnene i nogen sekunder, men så ville han blive nød til at dække dem til igen med tørklædet, han kunne ikke bare lukke dem, for han kom til at åbne dem igen det vidste han og så ville han komme til at se ham i øjnene og så ville han lide pga Ozzie. Han gik ind i lejligheden og lukkede bare døren efter sig, det kunne han da finde yd af selv om han fumlede lidt med det, han smilte skævt til Jayden, og gik mod ham lidt tilbage hodene for han anede ikke hvor tæt på han var eller om han var gået langt væk fra ham, men han havde sådan lyst til at være tæt på ham, sådan en lyst. "Hvor er du?" spurgte han fortumlet i det irreterende mørke der var overalt ham, han gik mod der hvor han regnede med han var og fumlede med armene foran sig indne han mærkede noget mod sine finger og smilte bare forlegnet da han havde fundet Jayden og lod sine finger løbe kort over hans mave indne han trak sine hænder til sig, det skulle gerne se meget tilfældigt ud.

"Jo for jeg bliver ved med at nævne det" sagde Jayden, men egentlig så fortrød han ikke. Han ville ikke fortryde sin nysgerrighed, det ville jo være som at fortryde sig selv på et eller andet punkt, når det nu var sådan en stor del af hans personlighed. Han nikkede "det skal du så have lov til" sagde han, og smilede kort. Han tulrede lidt rundt i sin gang, og vendte sig om mod Ozzie for at tage jakken, men stødte så nærmest ind i ham. Han mærkede det lette strejf på sin mave, det kildrede let og vækkede en vis uro inde i Jayden.. dog skubbede han det hurtigt fra sig igen "øhm.. jeg er lige her.." sagde han og smilede skævt, da de jo egentlig allerede var sådan.. mere eller mindre tæt på hinanden. Han tog om Ozzies håndled med begge hænder og gik baglæns ind i stuen "så.. jamen øhm.. her bor jeg" sagde han og grinede lidt. Stuen var okay stor, og var både spisestue og almindelig stue. Nede for enden af den lå to værelser det ene var soveværelset som også havde en dør der førte til badeværelset, og den anden var ud til køkkenet. "Lad som om du er hjemme" sagde han så med et smil of fik ham hen og sidde på sofaen og slap ham så. "Er der noget du vil have?" spurgte han og gik ud i køkkenet, og tændte for vandet for han ville gerne have lidt vand ovenpå alt det alkohol. Han havde drukket mere før han mødte Ozzie på Reggie, men det behøvede Ozzie jo ikke vide, desuden var Jayden god til at skjule sin brandert, og han havde da været mere fuld.. han var i hvertfald begyndt at blive ædru.

Ozzie smilte bare let han nennede ikke rigtig at svare på det, det var han alt for træt til, han magtede ikke så meget lige der, han ville bare være sammen med Jaýden og hvis Jayden havde tænkt sig at bruge tiden på at snakke var det vel okay, hvad skulle de ellers lave? Han smilte kært og rødmede iden på kinderen inden han løftede hovedet, så det lignede de stod og så hinanden i øjnene, hvilket var umuligt så han sænkede det bare igen, rimlig lige gyldigt, selv om han kunne mærke spørgsmålet der hang i luften mellem dem, hvad skulle de ellers lave? Han smilte tøvende da han følte Jayden's hænder om sit håndled, han fik en lyst, en underlig lyst til bare at læne sig ind til ham lige der, inden Jayden begyndte at bakke væk fra ham men dog trak ham efter, først var han lige ved at falde over sine egne ben men det hjalp da lidt da han kom ned at side så var chancen mindre for han skulle gøre sig selv til grin. "Her bor du da f...." sagde han men stoppede sig selv i sætningen da det lød lidt underligt da han ikke kunne se noget "Du har en blød sofa" mumlede han så bare og var ved at slå sig selv i hovedet det lød meget langt ude. Ozzie tænkte sig lidt om noget han ville have, for det første så skulle Jayden ikke slippe ham hele tiden, og for det andet så skulle han blive hos ham, og for det trejde.. så skulle han fortælle ham hvad der skulle ske nu så han ikke behøvede at være nervøs mere. "Jah.. du kan lade være med at gå fra míg" forslog han og smilte let i den retning Jayden var forsvundet hen.

Jayden smilede lidt da Ozzie sagde han havde en blød sofa. Nogen gange lød han ærlig talt som om han kunne se, eller havde kunnet se, det morede Jayden ret meget. Og dog.. nogen gange syntes han også det var synd for Ozzie, at han ikke fik lov til at se verdens skønhed, og at han ikke fik lov at opleve følelser, kunst, alt det man skulle bruge øjet til.. Han sukkede kort af de melankolske tanker og tog glasset og drak lidt af det og gik ind i stuen til Ozzie og satte sig ned ved siden af ham. "Undskyld, savnede du mig?" spurgte han med en drilsk undertone og strejfede Ozzies venstre hånd for at gøre ham opmærksom på at han sad på venstre side af ham. Han satte glasset fra sig, og så på Ozzie med ny nysgerrighed "fortæl mig om dig selv" sagde han så, og vendte sig så han kunne se på Ozzie, tanken om hvad de skulle lave havde ikke strejfet ham, det eneste han lige havde tænkt på var at komme ind i varmen igen, og så lære noget mere om Ozzie. "Du må forresten sige til hvis du fryser" sagde han kort og flyttede en pude som han sad på da den ikke just var behagelig at sidde på..

Ozzie løftede let hovedet da han hørte Jaydens fodtrin på vej hen mod han, underligt nok satte hans hjerte slagene op og hans puls blev hurtigt? Hvorfor havde han ikke den fjerneste andelse, eller måske lidt.. men det var jo ikke til at vide havd Jayden havde i tankerne. Han smilte og grinte en sød lidt barnlig latter da Jayden kom med sin udtalse, endelig havd han bare lyst til at sige ja men.. hvorfor endelig ikke? "mmmhh.. bare lidt" sagde han og rødmed. Han blev pludslig meget opmærksom da hans hånd strjefede Jaydens, hvorfor vidste han ikke helt, men han var meget opmærksomt, når man ikke havde et syn.. så måtte man bruge sine sanser, så han tænkte mere over det og lage mere mærke til når Jayden bevægede sig og rørte ved ham, om det var tilfældigt eller ej. Ozzie løftede hovdet op og følte et kort sekundt at han så ham i øjnene hvilket var umuligt, da det sorte bind forhindrede ham og han også havde lukket øjne under det. "Mig selv?" mumlede han lidt, hvad var der at fortælle.. "Jeg.. er ret ung.. og er lige flyttet hjemme fra fra.. en uge siden ca.. ehm.. jeg bor ind til vider på et hotel i Sheria, men leder stadig efter en lejlighed og et job, jegkender faktisk ikke så mange her.. men det hele er ret besværligt når man er blind.. så jeg.. kæmper lidt for det.." mumlede han til sidst, for han var jo på en måde blind, han var blind når han var sammen med andre i hvert fald, og det var næsten umuligt at få et arbejde når man havde et sort bind om øjnene, men han håbede på der var et eller andet han kunne.. der måtte da være noget han var go' til? "Der er endelig ikke så meget at sige.. jeg er ret normal.." mumlede han lidt og så væk, borset fra hans fejl.. hans evne..
"hmm.. hvad hvis jeg frøs.. hvad ville du gøre ved det?" spurgte han nysgerrigt, og håbede lidt på et kram et eller andet sted, selv om han ikek rigtig førs, han kunne bare godt tænke sig at vide hvad Jayden ville gøre ved det havd han nu frøs.

Jayden lænede sig lidt tilbage mod ryglænet på sofaen og så på Ozzie, og grinede lidt af hans næsten indrømmelse af at han havde savnet ham. Denne gang fik han ordentlig øje på hans rødmen da det sikkert havde været for koldt til at kunne se det udenfor. Han smilede skævt "nej din mor.." mumlede han sarkastisk, og håbede at Ozzie opfattede det sarkastiske og ikke begyndte at snakke om sin mor, for det var jo ikke hende Jayden ville høre noget om. Han lyttede til det han fortalte, og lænede sin hage mod sine hånd, og betragtede Ozzie "Hmm.. det lyder ret hårdt, er du okay?" spurgte han, for det måtte vel være en kæmpe belastning for Ozzie at skulle rende rundt og vænne sig til at muligt nyt når han ikke kendte noget som helst i forvejen. Han kunne faktisk godt forestille sig den lille elver vade ind i alt muligt alle steder. "Nej du er ikke normal.." sagde han og smilede, og tog fat om hans hage og vendte hans ansigt mod sit "men jeg tror heller ikke på at der er noget der hedder normal" sagde han og smilede lidt til ham. Han rettede sig op igen, og tænkte sig lidt om "mm.. det ville nok være lidt underligt for dig at sidde med jakke på, men du kunne.. låne min dyne eller noget" sagde han "llers må jeg jo selv holde dig varm" drillede han.

Ozzie's smil blegnede ldit da han forvirret åbnede øjnene, men lukkede dem i igen da han intet så ud over sort. Han smilte dog hurtigt igen da han forstod at Jayden bare lavede sjov med ham. "Jeg ville ønske jeg kunne se dig smile.." mumelde han ret stille og smilte bare vider men på en mere forsigtig og kær måde. Ozzie smilte igen, da han ikek vidste havd han ellers skulle gøre, det var nok ikke nu han skulle rive bindet af og se på ham.. selv om han vilel ønske han kunne lade sit blik hvile på ham i nogen sekunder, inden han måtte venne tilbage til sin blindhed. "Jeg har det fint, skal bare lide tilpasse mig lidt.. det skal nok gå" sagde han og smilte, han kunne altid tage bindet af når han gik rundt alene eller var derhjemem på hotellet.. eller gjorde andre ting? Men det kunne Jayden vel gætte sig lidt til, da han nok troede Ozzie bærede det for ikke at få andre til at føle ubehag ved hans 'underlige øjne' som han burde have, sådan noget grå ster.. elelr havd man kaldte det, derfor gik mange blinde med solbriller, og Ozzie havde valgt et bind, solbriller var ikke lige ham. Han smilte lidt "Nahh.." mumlede han bare og havde endelige ikke rigtig noget at sige til det. Han nikkede lidt og rødmede bare stadig, han håbede Jayden ikke lage alt for meget mærke til det, dyne.. kram.. hmm.. "Mhhhmm.." sagde han lidt efter tænksomt, han var bange for at fortælle havd han genre ville have af det, han ville heller ikek være alt for på trængen, men han havde sådan lyst til at være tæt på den ukendte fremmede Jayden, som bare var alt for sød, "Hold mig varm" røg det ud af ham og han gemte lidt sit ansigt i hænderen da hsn kinder virklig blussede op.

Jayden så lidt overrasket på ham da han sagde at han gerne ville kunne se ham smile.. Han smilede stille af den lille elver, og betragtede det kære smil. Han pillede fraværende ved en tot af sit hår, og betragtede Ozzie imens, der var noget ved ham.. Noget Jayden ikke helt kunne forklare, men han kunne godt lide det. Han slap sit hår og nikkede langsomt "okay.." sagde han langsomt, og tænkte over hvordan det nok skulle gå.. men Ozzie havde åbenbart gåpåmod nok til at klare det. Han sad lidt i sine egne tanker i noget tid, og lod Ozzie se ud som om han tænkte over hele verdens problemer, indtil han hørte svaret på det med om han frøs.. det var dog et lidt andet svar end han havde forventet. Han så smilende på ham da han gemte sit ansigt i sine hænder. Han tog blidt fat om hans håndled, og trak ham tættere på, og bøjede sit hoved ned til Ozzies øre "men så skal du da ikke gemme dig.." hviskede han med en lettere drillende undertone, og lod sin hånd glide om på ryggen af ham, og trykkede ham endnu tættere på. Han kunne godt lide duften af Ozzie, det var sådan.. frisk skov, blandet med.. noget andet han ikke helt kunne sætte finger på, men han kunne godt lide det, det var sådan helt forheksende rart.

Ozzie sad bare afventende lidt han kunne ikke se havd Jayden lavede? Det bekymrede ham, havd havde han gang i, var han måske gået? Nej så kunen han vel høre det, eller msåek var hans hørelse begyndt at svigte ham, han kunne ikke lide der var så stille, det gjorde ham bare enu mere nervøs og urolig, han rykkede lidt rundt i sofaen i et desperat forsøg på at røre ved Jayden på en hvilken som helst måde så han kunne vide han ikke var bleven efter ladt der i sofaen, hvis han gjorde det en gang til ville han flå bindet af og bare finde ham, han var ved at være ret træt af ikke at kunne se, på denne tid normalt ville han have lagt bindet fra sig, læst i en bog eller set noget tv inden han ville være gået i seng. Han hørte dog det hurtige okay og følte sig straks tryg igen og sad bare helt stille, afventende for havd var det der var bleven sagt okay til? Han ventede bare, havd nu, hvad ville der nu ske? Han fik dog hurtigt svar på sit spørgsmål da han mærkede Jayden's hånder om sin håndled, han blev hurtig meget opmærksom på hvor tæt på han endelig var, hans puls steg da han blev trukket mod Jayden, og hans læber der.. så tæt på,d et gav ham gåse hud over hele kroppen, han smilte nervøst og nikkede kort til Jayden nu var han endelig ret glad for han ikke kunne se ham i øjnene, det føltes beder at kunne gemme sig lidt bag bindet, meget mere beroligende at have noget man kunne gemme sig bag. "Jayden" mumlede han og lod ham endelig bare trykke ham ind til sig, han havde ikke været forberedt på det og var så utrolig generede, men han fumlede frem for sig og fik en arm om Jayden også og lænte sig ind mod ham på en betryggende måde.

Jayden smilede skævt mod Ozzies hår, og lukkede sine øjne. Det var egentlig også rart, det var ligesom når man kyssede, man lukkede øjnene for at sanse kysset ikke for at se på den anden person man kyssede med, selvfølgelig skulle det ikke lyde som om den man kyssede med var grim.. det var vedkomne forhåbentlig ikke.. men som ordet 'normal' havde 'grim' jo også mange forståelser, hvem var egentlig grim og hvem var ikke? Jayden lænede sin kind mod hans hår, og lyttede til Ozzies vejrtrækning, og kunne svagt mærke hans hjerte gennem trøjen. Det var rart at mærke.. et tegn på liv, selvom han jo godt vidste Ozzie var i live.. det var næsten det samme når han tog en sjæl, at mærke livet danse på tungen før han slap personen og lod vedkomne falde til jorden. Han smilede lidt grumt ved tanken. Dæmoner havde det jo med at være lidt dobbeltsidede og Jayden var ingen undtagelse. Han virkede måske meget sød, men han var altså også ret led nogen gange.. når han følte for det. Men han havde ikke lyst til at være ond ved Ozzie, han kunne ikke gøre nogen ondt der ikke selv gjorde noget til at provokere det frem i ham. Han mærkede Ozzie lænede sig ind mod ham, og smilede "mm.." mumlede han ned i hans hår. Det kriblede ned langs rygradden, Jayden havde lyst til at puffe Ozzie ned og ligge, men det gjorde han selvfølgelig ikke.. i hvertfald ikke lige nu. Han smilede skævt, og fandt hans øre, og bed blidt i det øverste del af det.

Ozzie sad bare helt slapt ind mod Jayden, han var faktisk ret bange, bange for havd Jayden kunne finde på at gøre, han var lidt mere udadvendt end Ozzie det kunne han føle, men Ozzie følte lidt han havde sat noget i gang, han ikke vidste om var alt for smart? Han var ikke utryk på Jayden faktisk så kunne han rigtig godt lide at være i hans selvskab, men hvad kunne Jayden finde på at gøre, han havde lidt på fornemmelsen at det ville gå ud over det bind han havde for øjnene på et tidspunkt, men han kunne håbe på at Jayden ikke ville tænke over det og bare lade det værre som det nu var. Ozzie's åndedrat blev forstærket der mod Jaydens kraveben, han var nervøs og ville ønske han kunne se havd der forgik, men han kunne stadig godt lide det med bare.. at mærke dig frem, desuden gik det fint for ham, han lod med næsten skælvende finger sin hånd glide om Jaydens skulder og op af hans hals gangske forsigtigt fordi han endelig over hovedet ikke havd enoget erfaring på dette område og fordi han var så nervøs for afvisning som han jo var. Han gav dog et gisp fra sig da han mærkede ham.. hans læber mod hans øre, det forvirrede ham, for kunne han lide det? Kunne han ikke lide det? Måtte Jayden gøre det? Måtte han ikke gøre det? En lang række sprøgsmål stillede sig op foran ham, og han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, havde han virklig lyst til Jayden sådan her, havde det været sådan Jayden ville have det fra starten, var der derfor han havde trykket ham med hjem, var det derfor han var så sød, ville han, ville han.. med Ozzie. Men Ozzie ville ikke have han slap ham han ville have Jayden tæt på? Var det forkert? Han brkymrede sig virklig.. måske alt for meget, skulle han bare slå tankerne fra og følserne til.. måske? Han lod gispet forsvinde ud mellem hans læber, og lod sit åndedrat stige yderliger.

Jayden mærkede Ozzies åndedræt mod sit kraveben, og smilede svagt af det. Han kunne godt lide de korte varme pust mod sin hud, mærke Ozzies lidt forsigtige fremgang til tingene. Jayden vidste heller ikke helt om Ozzie flirtede eller bare usikkert prøvede at overskride nogen af sine egne grænser. Han fornemmede hans fingre mod sin ryg, og sin hals, og sank kort. Han slap ham med den ene arm, og smilede lidt da han åbnede øjnene og så Ozzies lidt forvirrede udtryk.Det lille gisp der havde undsluppet ham da Jayden havde lukket sine læber om hans øre, havde kun fået Jayden til at smile. Det var sødt at Ozzie var så ny på den slags områder, sådan virkede han i hvertfald. Han trykkede ham blidt baglæns ind mod sofaens ryglæn. Han var stadig helt tæt på, men denne gang lod han sine læber strejfe hans pandehår, hans næseryg, og øjenlåg.. lod ham mærke den svage varme der kom hver gang han trak vejret. For Jayden var det sanselige, alt det der kunne opleves, at pirre andre megget vigtigt.. han elskede at kunne mærke folk var i live, åndedræt, berøringer som to sjæle der smeltede sammen. Han fortsatte med let at lade sine læber berøre hans kind, og stoppede ved hans mund. Der var ikke en lyd, ikke andet end Ozzies åndedræt der var lidt hurtigere end Jaydens. Det stirede let omkring Jaydens læber, den bedste del lige inden et kys mente han selv. Han trykkede sine læber mod hans, let, og så derefter lidt mere inderligt. Han lod sin hånd glide ned fra hans brystkasse og ned på hans lår.

Ozzie prøvede desparet at slå tankerne fra men det var ligesom bare ikke ham ikke at tænke, han måtte tænke over alt, hver enkel lille ting lod han skænke en tanke, han var forsigtig og nervøs, og nervøsiteten steg sekundt for sekundt, og pulsen steg hver gang Jayden rørte ved ham, han havde været bange for at hans lille gisp vilel hold eham væk fra sig og være mere tøvende, men det havde ikke påvirket Jayden, hvad hvis nu Ozzie sagde nej? Han blev nervøs, ville han stoppe, ville han blive ved, han ahvde lyst tila t prøve at sige nej for at finde ud af det, men han havde ikke lyst tila t sige nej han havde lyst til Jayden. Han ville mærke ham mod sig, mærke ham tæt på? Var det forkert? Han mærkede hvordan han blev skubbte tilbage i sofaen, han vidste godt havd Jayden ville nu, og noget i ham for sammen af skræk, men han stoppede ham ikke, han lod ham bare gøre det, de små intime kys, han måtte gerne, Ozzie stoppede ham ikke selv om han var skræk slagen. Han kunne ikke lade være med ikke at holde af den måde Jayden trak vejret på så tæt på ham, hans varme ånde mod hans hud, det føltes så rart.. Han lagde forsigtigt den anden hånd om ryggen på Jayden og skubbede ham bare blidt mod sig, tæt på, han ville have ham tæt på! Han mærkede hans læber mod sit kind og ventede bare, ventede tålmodigt på de ville røre hans læber, hans puls steg yderliger, godt nok var den ikek meget hurtig men alligvel over normal, og han trak vejret i små pust, imens han mærkede Jaydens varme læbder mod sine egen, Han nød det. Han kunne ikke skulje det han nød det virklig. Han lod sin hånd glide fra Jaydens hals om i hans nakke og lod sine finger sno sig ind i hans bløde hår.

Jayden mærkede at Ozzie skubbede ham tættere på, det kunne vel kun betyde at han gerne ville være med alligevel? Jayden ville ikke presse ham til noget han ikke ville, der var intet morsomt i at have noget intimt med en person der ikke havde lyst. Han nød at mærke hans fingre i sit hår, og trak ham kun tættere ind til sig og fjernede sin hånd fra hans lår, og lod den ligge sig på hans ryg istedet. Han slap ikke kysset, men lod det fortsætte. Han fik rykket ham, så han kom ned og ligge i sofaen, og lod sine hænder støtte ved siden af ham så hans vægt ikke blev lagt direkte på Ozzie. Jayden smilede svagt, og tog det hele langsomt, for Ozzies skyld, så fik han også lov at nyde det. Han lod sin ene hånd glide op langs hans side og kærtegnede hans side. Han vidste ikke helt om Ozzie var kilden, men det fandt han vel snart ud af. Han overvejede lidt om de burde flytte sig ind i soveværelset, men måske skulle han bare tage det lidt roligt, og nyde det så vidste han vel tids nok når de skulle flytte sig. Han lukkede sine øjne. Han kunne høre Ozzies hurtige åndedræt, og msilede lidt. Det mindede ham lidt om dengang han havde holdt en kanin, den trak vejret så hurtigt at man troede at den ville få hjertestop, men sådan trak de åbenbart bare vejret, og måske var de også lidt forskræmte.. som Ozzie.

Ozzie kunne ikke lade være med at nyde at være så tæt på Jayden men følte sig beder tilpas da hånden der før havde lagt på hans lår blev flyttet igen det gjorde ham mere tryg, stille og roligt, ik? Men et spørgsmål var der stadig i hans indre og han måtte have svar på det der midt i det dejlige kys, han fumlede vider og nulerede bare Jayden's hår mellem sine finger forsigtigt og nussede ham roligt op af ryggen, han var somsagt ikke så erfaren så han måtte heller lade Jayden om at tage styringen som det også så ud til han gjorde, og så fulgte Ozzie bare med så godt han nu kunne. Ozzie følte hvordan han roligt blev sænket ned i sofaen og lage un under Jayden, trygt og så alligvel ikke, som en fange der under ham, kunne han stole på ham? "Jayden?" hviskede han og slap hans læber de få sekunder det tog ham at udtale hans navn hvorefter han lod kysset forsætte og pressede ham mod sin krop, jo tætter på jo beder. Ozzie mærkede Jayden's berøring op af sin side og klynkede lidt mod hans læber i et bredt smil for det kilede nemlig, på en dejlig måde, men alligvel stadig kilden. Han smilte lidt med kom så i tanke om hans spørgsmål igen og åbende øjnene, men alt var stadig sort, han havde virklig lyst til at tage det af nu, sådan en brandene lyst, men han kunen vel ikke bare? Men han ville altså heller ikke i seng med en han aldrig havde set... "Jayden" mumlede han igen og slap hans læber.

Jayden nød at blive nusset i håret, det var ømt, og alligevel var det altid de ømme steder der var rarest at blive nusset. Han hadede f.eks at blive trukket i håret, der var næsten intet værre. Han nød at mærke Ozzies fingre på sin ryg samtidig med at han nussede ham i håret, og holdt kysset imens. Det var som om der var nogen spændinger eller ladninger der var blevet udløst ved kysset.. måske var det det man kaldte kemi mellem mennesker? Eller væsner for deres skyld. Han hørte godt sit navn den første gang, og mærkede derefter Ozzies læber mod sine igen, og nænnede ikke at slippe kysset for at svare. Det var rart, og sendte små stød hele vejen fra hovedet og ned i tærerne. Jayden kom til at smile lidt af hans klynken da han nussede ham op af siden, og lod sin hånd glide ind under hans trøje, men holdt sig ved maven og siden og nussede ham let der. Han mærkede Ozzies læber forsvinde igen, og kom med en lille lyd af utilfredshed da det skete. Han åbnede øjnene og så lidt på drengen under sig, og nikkede "ja?" spurgte han stille.. han overvejede lidt om det var det der akavede spørgsmål med kondomer og prævention.. men Ozzie var jo en dreng.. og det virkede ikke som om han havde været sammen med andre, og for Jaydens vedkomne havde han bestemt ingen sygdomme! Han gik højt op i renlighed, både af sind og krop.. eller måske knap så meget af sindet.. Han nussede stadig Ozzie helt forsigtigt på siden. Bindet for hans øjne irriterede ham en smule da han gerne ville se dem.. men han respekterede Ozzie nok til ikke at fjerne det uden at sige noget.