Skovens skyggespil.

Han rystede på hoved, "Jeg tog lidt fra Kala" sagde han og smilede svagt.
"Tja kender du ikke den skandinaviske historie om elver"

Valencia nikkede kort og så på ham "Godt .. " Sagde hun stille og så fremad "Nej egentlig ikke" sagde hun og så på ham igen "Men jeg vil gerne høre den?"

Han så overrasked på hende, "jeg har faktisk ikke altid boet her men" sagde han og stoppede, "Det siges at elverne lokkede mennesker i døden med at de skulle danse sammen med den til de døde menneskerne led ikke men dansede sig selv til døden"

Valencia så om på ham og stoppede lidt op "De .. dansede sig selv i døde .. " bare tanken var tåbelig, det var sikkert kun mænd der hoppede på den tænkte hun og gik lidt vidre igen, hun så fremad og kunne kun skimne træerne foran dem.

Han nikkede, der var en historie og to elskende hvor manden faldt i dansen og pigen ville reddee ham men hun var næsten ved at falde for elver kongen men lod sig ikke friste" han sukkkede lidt.
"Men det er jo kun historie" sagde hán roligt.

Valencia smilte lidt og så om på ham "Hvem ved? .. " Sagde hun stille og så fremad igen, hun stoppede så lidt op og satte sig på den fugtige skovbund, hendes hår dryppede lidt pga, regnen og hendes tøj klistrede sig lidt til hendes krop "God jeg ikke er et menneske .. så ville jeg fryse .."

Han grinte lidt efter hun have sagt det, men blev stående hvor han var.
"Tja jeg nyder faktisk at havde været menneske" sagde han og smilede nu bare da grinet var stopped.