Vildere legepladsere tak! - Ozzie.

s: legepladsen
v: starten af vinteren, grå himmel, en smule regnvejr, vind, køligt
o: sådan nogle 'lege-ting' som er på en legeplads, ingen mennesker pga regnen og det dårlige vejr.
t: middag

Freja sad oppe i et tårn med benene hængende ned af rutchebanen(stavet?). Regnen havde fået hele stedet til at skinde af vand, selv Freja. kraftigt svang hun sit ben op i luften og hamrede den høj ned i det våde metal foran sig. kedsomheden havde sunket sig dybt ned over hende og i ren kedsomhed blev hun ved med at sparke til banen foran sig. tårnet var ikke andet end nogle få meter højt, men det var alligevel noget til at hun havde et okay overblik ud over det hele. et lille smil gled frem på hendes læbe da hun mærkede vinden koldt imod sit ansigt. *hvor er her kedeligt..* tænkte hun stille med en barne sur mine. selvom hun var vampyr og derfor ret gammel, var hendes sind stadig barnligt. og sådan en kedelig regnvejrsdag var ikke noget der passede hende. elegant lgade hun kroppen tilbage på det våde træ som dannede et gulv under hende. selv himlen var grå og kedelig. den afskallede maling som beklædte alle genstande på legepladen var malet i festlige farver, men festligt var det ikke ligefrem. fødderne holdte en pause nu, mens hun måtte bruge hele sin hjerne på at udtænke noget spændende. imens rumlede hendes mave lavt...

Det var endelig ikke fordi han havde tænkt meget over det, men lidt havde han alligvel tænkt, måske lidt mere end lidt, men stadig ikke meget. Han brød sig godt om byen og om dens beligenhed, den var smuk og okay stor, her kunne han godt finde på at købe en lejlighed og slå sig ned, i en alder af sytten, hans krop var muligvis yngre, han havde ikke helt styr på det, men han kunne sagtens ligne en på seksten. Han hvade beslutted det var på tide at forlade hjemmet, han havde efter hånden boede der i en del år, over tyve i hvert fald. Han havde set det meste af byen allerede fra de små sider agder hvo rhan måtte krybe i skjul, han havde nu endelig taget det sorte stykke stof for øjnene, hans mor havde givet ham indne han var taget af sted for at finde den by han gerne ville bo i, det havde været en slags afskeds gave fra hende, og han bar det om øjnene i sin blindhed. Han smilte let da han igen bandt det om øjnene og alt forkom sort for ham inden smilet blegned ehen og han bevægede sig mod en del af byen han ikke havde set, lege pladsen, men i tilfældet af der skulle være nogen måtte han heller have det på, bare til han var sikker på han ville være alene, selv om alt andet i dette vejr, ville være underligt?

tankerne fløj afsted, andre steder. opgivede satte hun sig op igen, hun så sig en smule omkring før hun satte hænderne imod den våde træbund og skubbede sig selv afsted ned af den lange metal bane. vandet pjaskede om siderne på hende men det gjorde ikke det store forskel, hun var allerede så våd af regnvand at at små pråber løb ned over det blege kinder fra håret. regnen, vandet og den grå himmel generede hende ikke, det værste var stilheden, en stilhed der virkede somom den aldrig ville stoppee igen, den havde kvalt hele hendes verden. med et bump stødte hendes hæle imod jorden og sendte et svagt stød igennem benene. Besværet fik hun rejst sig op og tog de første par skridt i det våde græs. folk ville nok kigge noget hvis det så hende nu, ikke nok med at hun var gennemblødt af vand, så bar hun også noget ret unormalt tøj for 'hendes alder'. et par høje sorte laksko sad fastspændt på den små fødder, ikke ligefrem praktiske, men dem hun altid gik i. derfor var hun også på højde med de fleste. derud over bar hun et par lilla'e strømpebukser og en sort frakke af uld, udstyret med store guldklapper og krave, som gik hende til midt på lårende. bukser havde hun ikke overvejet den dag, men jakken fungerede lidt som en kjole.

Først tog han ubeslutsomt et skridt mod legepladsen, det var ikke den bedste dag han havde vlagt til at undersøge byen det stod jo ned i stenger, regen var over alt og han måtte trække den sorte hætte godt ned over panden, han var rimlig skjult der bag hat og bind for øjnene, men der var sikkert ingen på denne regnfulde dag der havde valgt at lege i sandkassen eller rutche på rutchebanene. Han smilte skævt og lyttede til lyden af sine egen fodtrin der sjoppede gennem regnen, godt han havde taget gummistøvler på, det havde været et held for ham. han var klædt i de sorte og hvide stribede gumme støvler den sorte vinter jakke med hætte, blod røde bukser og et nitte bælte i sløv/grå hængene skævt ned i den ene side, hvide og sort stribede hansker med klippede huller til alle fingeren, under jakken havde han en sort cardigan og en hvid t-shirt med sort og rødt skrift hvor der stod 'my life' på. Han tog enu et skridt og stødte ind i lågen der førte ind til lege pladsen, han mumlede noget i retningen af av, og åbnede den og lukkede den bag sig indne han igen smilte skævt af sin egen klodsed hed, mend et var svært ikke at være det når man var så blind som han jo var. Han gik hen af det han regnede med var en sti og håbede ikke at falde over et eller andet. Han blev dog hurtig bevidst om han ikke var alene han kunne høre det andet menneske/væsen et sted på lege pladsen, ikke langt fra sig selv.

det havde været en dag som mange andre. som normalt havde hun bare vandret rundt i håb om at finde på noget sjovt at tage sig til. lyden af fremmede skridt fangede straks hendes opmærksomhed. Hurtigt drejede hun om på hælen og undersøge nysgerigt den fremmede med øjnene. de klare sorte øjne lyste at spænding da hun gik hen og satte sig på en gynge. selvom hans hovedet var skjult kunne hun lige akurat skimte et stykke stof som var bundet rundt om hans hovede. det var ikke noget hun havde set før, og gjorde ikke det mindste tegn på at fjerne sit blik fra ham, ham, hendes nye opdagelse.
gyngen knirkede han hun forsigtigt satte sig ned på den og greb fat om de rustne kæder der holdte den oppe. Synet af ham og hans sammestød med lågen fik hendes til at at udstøde en halvkvalt latter. hurtigt holdte hun sig til munden med sit ærme og blev tavs igen. mon han kunne se hende? stoffet forvirrede hende ret så meget, men blind måtte han vel være.. hun tvivlede nu alligevel, men det var værd af afprøve.

Ozzie vendte tøvende hovedet mod den fremmed der hvis larmende skridt tog alt hans opmærksomhed, kom hun tætter på.. gik hun længere væk? Han hørte lyden af en knirken gynge og vendte sig mod der hvor lyden end var kommet fra,d et var dog ikke så langt fra ham og han overvejde om han skulle sige noget eller bare være stilel, det var en underlig ting, men nu var han jo stoppet op så han burde nok sige et eller andet i stedet for bare at gå vider? Han smilte skævt og tippede hovedet lidt op af så man nu kunne se det af hans ansigt der var tilbage forude pande, øjne og næseryg var gemt. "Godaften" sagde han som en sløv hilsen da han ikek helt vidste hvilke ord han skulel tage i burg, han syntes ikke at et simpelt 'hej' passede ind lige nu og her, men normalt var 'hej' et godt ord.

roligt betragtede hun den fremmede. lidt efter lidt blev hun klar over at han var blind, hans bevægelser afslørede ham. kort lod hun sit blik falde, det var tråds alt ret uhøfligt bare sådan at stirre på folk, om så de vidste det eller ej. lyden af hans stemme fangede hende opmærksomhed igen og fik hende til at spærre øjnene en anelse op. "Godaften." svarede hun stille og lagde hovedet på skrå. hvad havde den fyr gang i?..

Ozzie smilte bare sløvt og rykked elidt i hætten så man beder kunne se hans anigt han bevægede sig stadig over mod pigen og stopped eop da han mente han var kommet tæt nok på han smilte ned til hende på den sød og venlig måde og nikkede lidt som om han takkede for et eller andet eller noget i den stil. "Mit navn er Ozzie" sagde han roligt og vendte hovedet opmærksomt mod hende inden han fumlede frem for sig, der måtte vel være mere end en gynge? Han kunne bare ikke lige finde den, han syntes det var lidt pinligt når han sådan skulle famle omkring i sin 'blindhed'. han stødte sit knæ mod et eller andet og lagde hånden om kæden enden han fik sig sat på gyngen.

hendes kønne klare øjne fulgte ham mens han fik sig sat ned. "ozzie..?" mumlede hun lavt for sig selv og prøvede at huske det. "jeg hedder Freja" svarede hun med sin unge pige stemme. duften af elver svømmede kort ind over hende og fik hende et kort øjeblik til at stivne. *mon han ved at jeg er vampyr?* tænkte hun undrende og stirrede ned i jorden. han ville nok være et let offer, han var jo tydeligvis blind. roligt skubbede hun til jorden med den ene fod og fik gyngen til at svinge stille frem og tilbage ved siden af ham. lysten til blod kørte gennem hendes tanker, men hun tvang sig til at tænke på noget andet, hun ville hellere vide noget om ham først. "er du blind?" spurgte hun som kun et barn ville spørge, andre ville nok se det som en svaghed og undgå emnet, men ikke hende..

Ozzie smilte skævt "mmhh" sagde han roligt da hans navn blev nævnt selv omd et bare var sådan for at få det ind, han smilte lidt "Freja" sagd ehan så og gav et grin fra sig han var i alt for godt humør denne aften og han vidste han kunen få det veldig sjovt han skulle bare tage sig lidt sammen først. Han satte også foden i jorden og gav sig til at vippe lidt frem og tilbage så gyngen satte i bevægelse med den knirkende lyd som Freja's, han kunne godt lide hendes navn, så aldmendleigt, og så alligvel ikke. Han smilte halvt og grinte igen over hendes spøgrsmål "Nej.. jeg kan bare ikke se noget?" grinte han, det var tydeligt han drillede hende, "jah jeg er blind" sagde han for lige at understrege det bag efter.

hun lyttede opmærksomt til det han sagde og prøvede stadig at Ignorer hans søde duft. gyngerne knirkede roligt et øjeblik før hun tog sig sammen til at svare ham. han virkede meget fristende, blind og velduftende. hårdt knugede hun om kæderne så de gav lyd fra sig. nej! hun måtte styre sig, man kunne ikke bare forfalde tilfældige, det virkede så forkert..men alligevel. hun rejste sig brat fra gyngen og stod stivet med knugede hænder, det var ligefør at hendes negle borede sig ind i hendes fine blege hud. roligt stirrede hun over på ham, bevidst om hvad hun skulle til at gøre.

Ozzie blev fanget af den underlige asmosfærre, det var som om der var noget helt forkert ved det hele, hun virkede ikke glad som han var.. men han kunne ikke skjule sin lykke, selv om han nok aldrig skulel have sat sig på den gynge, smerten gav et jag gennem hans krop men han blev sidene ubekymret, for dagen før havde han skiftet fra jomfru til ikke jomfru, hans skønne Jayden.. han smilte igen til pigen, han kunne ikke lade være, han var over lykkelig, alt var bare perfekt, hele hans lille verden, aaaalt var perfekt, og nu manglede han bare lidt selvskab. Han vendte hovedet mod hende "går du allerede?" spurgte han da hun havde rejst sig op og han regnede med det var fordi hun ville gå nu.