do U wanna play whit.. me? - Azair

Dag/Dato: irl
Tid: 23:44
Årsitd: Vinter
Vejr: i andledning af årstid er der sne storm og frost grader.
Omgivesler: som der nu ser ud inde på en club?
_________________________________________________________________________________________________________________

Ozzie rakte ud efter bordkanten og fik fat i første forsøg det var virklig rigtigt han var bæevn meget beder til at håndtere sig, og hans balance var også meget for bederet selv om den stadig ikke var perfekt. Han stod lidt bare ved kanten af bordet mod der var en stol et sted eller skulle han begynde at bevæge sig rundt omkring alle de mennesker der nu var herinde, han smilte halvt og drejede hovedet, hvorfor var det at han nærmest følte at alles øjne var borede ind i ryggen på ham, ja normalt var der maneg der lage mærke til ham pga hans irreterende 'handicap' men det her var ikke nysgerrige blikke, mere.. ja han vidste det jo endelig godt, hvorfor fanden var han også vendt tilbage til dette sted, det undrede ham nu mere end nogen sinde.. han sukkede måske skulle han gå indne han fik sig selv rodet ud i problemer, det var han så fandes go' til, eller måske skule han blive og modbevise det Rose havde sagt med at de fleste her var vampyere eller dæmoner der bare ville have sex og blod, koste havd det koste vil, det kunne han ikek helt tro, Rose var jo selv venligt stillede, borset fra hendes blodtørst, så måtte der jo også være nogen her der bare var en smule venlige, han kunne godt bruge noget selvskab. Han løftede tøvende håndne og lod nogen finger glide ind under knuden til det sorte stykek stof der var bundet om hans øjen, han var som blind med det på.

Azair bevægede sig rundt, med et koldt blik i de hvide øjne.. hun prøvede igen at finde ud af hvorfor hun var taget her hen.. svaret kom til hende i form af sulten der rørte på sig.. hvorfor fanden havde hun ikke bare fået fat i et bytte tidligere og så kunne hun have undgået dette sted.
hun var klædt i en sort tanktop, for kulden udenfor kunne hun jo ikke føle, et par sorte militærbukser, og et par milistøvler.. det gjorde at hun automatisk skillede sig lidt ud fra folk, men hun ignorerede dem alle og satte kursen mod baren. der måtte da være et eller andet der kunne gøre hende i lidt bedre humør.. og svaret kom til hende i form af en ung blind mand der kom gående hen imod hende.. det vidste han selvføgelig ikke.. han vækkede mindst lige så meget opmærksomhed som hende.. interessant.. hun ændrede kurs, og gik hen imod ham.. hun bevægede sig lydløst rundt om ham og da hun var tæt på ham kunne hun lugte noget som sagde skov.. en elver, gættede hun så på..
"hvad laver sådan en som dig her?"
hendes stemme lød lige ud for hans øre og der var en skarp kold klang i hendes stemme, ligesom de knive som hun yndede at bruge.

Ozzie bevægede sig roligt og vidste ikke helt om han bare skulle droppe stedet og tage hjem eller om han virklig havde sat sig for at møde en venlig stillet vampyr denne aften. Han løftede tøvende hovedet da en foran ham pludeslig snakkede til ham og han stopped eop før han ville gå dirakte ind i vedkommende, stemme lød.. som en pige, han smilte tøvende, inden en velkendt tanke slog ham se at komme væk før det er for sent mumlede stemmen inde i ham og han løftede hovedet lidt mere mod den fremmed, hendes stemme var kold som is, stemme havde ret, det var nok ikke lige hende han havde håbet på at støde ind i, men kunne han overhovedet få sig sniget væk udne hun ville opdage frygten der stod malet i hans ansigt allerede nu? "ehmm.. jeg var på vej vææ..hjem" mumlede han og var lige ved at slå sig selv i hovedet da han næsten havde sagt til hende at han var på vej væk, men havde retted det lige i sidste øjeblik.

// tænkte om du ikke gad bruge anførselstegn ( " ) når du skriver i dirakte tale.. det er lidt nemmer at finde rundt i så ^^ //

"på vej væk? var det ikke det du var på vej til at sige."
der var en kold morskab i hendes stemme, og man kan vist ikke sige at hun virkede venlig. selvom han ikke kunne se det så smiler vampyren stort, så hendes spidse hjørnetænder var synlige. hun stod stadigt bag ham og lod sine iskolde fingre glide over hans nakke kortvarigt.
"hvorfor bliver du ikke bare lidt længere? jeg er sikker på at vi kunne få det sjovt."
inde i clubben spillede musikken højt men hendes stemme gik helt tydeligt igennem selvom hun ikke engang prøvede at hæve stemmen. det virkede som om at musikken bare dæmpede sig lidt, og lod hendes stemme komme til i stedet.. samtidigt burde Ozzie godt kunne lugte, lugten af udød der hang om hende, normale dødeligt ville ikke lægge mærke til noget, men med elvernes stærke sanser burde det ikke være noget problem for ham.
med en smidig bevægelse trådte vampyren et skridt væk fra elveren, mens hun strøg det lange pandehår væk fra sine øjne og om bag sine ører.
hun var sulten, men hun ville lige lege lidt med ham først, hvis hun endeligt valgte ham som sit offer her i nat. beslutningen var endndu ikke taget men sandsynligheden for det steg hvert øjeblik.. det ville godt nok være let at tage blodet fra en blind elver, for hun gik gik jo bare ud fra at han virkeligt var blind og at det bare var derfor at han havde noget for øjnene. hvis hun havde tænkt nærmere over det, ville hun sikkert have tænkt nærmere over det, men det gjorde hun ikke.
hun var stadigt en ung vampyr efter hendes slags standarter og unge folk laver fejl, og i hendes tilfælde.. masser af fejl..

Ozzie så lidt væk og vippede hovedet ned af, hun stod bag ved ham hendes stemme kom fra et sted bag ved ham og han følte hvordan hele hans krop bare låste af, umuligt at bevæge sig.. "Nej.. jeg var.. på vej hjem" mumlede han tøvende selv om det overhovedet ikke lyd overbevisende, han ville helst ikek tilgbringe sin aften sammen med lige netop den her kvinde, hun gav ham gåsehud over det hele, hun var højst sandsyndeligt vampyr, men hvad vidste han om det, han kunne jo ikke se hende, men da hendes iskole finger strøg over hans nakke var han mere sikker end før, hun var tydeligvis vampyr, det var han ret så sikker på.
"få det sjovt.." mumlede han, nok mest for sig selv, "det lyder farligt" sagde han dirakte, for Ozzie var en meget dirakte person, som Jaydne helt sikker kunen give ham ret i, han gik nok bare lige til tingende, han lage ikke skulj på havd det var han gerne ville eller hvad han nu gerne ville sige.
Hvis nu han bare begyndte at gå igen ville hun så lade ham være og gå vider til den næste, der måtte da være andre idioter end ham her, der havde fået den åndsvage ide at tage på lige netop denne bar, her måtte være andre mennesker, han vidste jo godt hvorfor han blev valgt så hurtigt det havde Rose fortaldt ham, han var blind? Hvad kunne være lettere end det?

"det.. er der sikert folk der vil give dig ret i, elver.. ved du hvor godt elverblod smager.. det er bedre end de bedste af menneskernes vine, bedre end noget elverne kan lave.. og næsten lige så godt som englenes uskyldige rene blod."
De står stadigt ude midt på gulvet, og folk er begyndt at lægge mærke til den blinde og pigen der har de der uhyggelige øjne.
de fleste af menneskerne herinde i klubben regnede vel med at det bare var kontaktlinser, men Azair havde aldrig brugt den slags.. hendes øjne var hvide, med undtagelse af pupillen, som de havde været siden hendes forvandling.
"kom skal vi ikke sætte os ved et bord?"
det var faktiks ikke et spørgsmål som han nok havde gættet, og vampyren tog ham da også bare om armen og førte ham ind i et af de mørkere hjørner, hvor der var et bord og to stole. vampyren satte sig på bordet, mens hun pressede elveren ned på stolen.
"hvad laver du her?"

Ozzie rystede på hovedet og prøvede lidt at bakke bag ud fra den vampyr der nu havde valgt lige netop ham som bytte eller noget i den stil, han ville ikke være med, han ville ønske Rose vare her lige netop denne aften, heller hende end denne fremmed, her var nok slet ingen venlig stillet vampyere, hun havde altid haft ret. "Faktisk vil jeg gerne.." mere noget han ikek at sige inden hun hev ham med hen til bordet og placerede ham på den stol, han skulle til at skrige på hjælp men havd nyttede det der var jo tuisende andre ubamrhjerige sjæle herinde, han håbede bare hun ville lade ham gå efter en hyggelige lille sluder.. men hvor stor var sandsyndeligheden for det.
"Ehmm.. jeg leder efter en ven" sagde han tøvende, han skulle jo sige et elelr andet og hvad hvis han sagde at han var Rose's ville hun så lade ham være, han ville godt kunne finde på at sige det bare for at slippe..
"Jeg vil virklig gerne hjem nu.." mumlede han og løftede hovedet mod hende. Hun så sikkert uhyggelig ud et havde han lidt på fornemmelsen selv om han ikke kunne se hende.

"en ven.. hvilken ven? en anden snack.. øhm.. jeg mener en anden elver..?"
ved hjælp af sin evne for telekinse hævede Azair sig fra bordet og hun svævede lydløst om bag elveren.. bare for at se hvor lang tid der gik før han opdagede det.. højest sandsynligt ganske kort tid, med hans sanser, men hun vidste også hvor ubehageligt det var at have en stående bag sig som man slet ikke bryder sig om.. og det var utroligt tydeligt at den lille elver ikke brød sig om hende. hvilken overraskelse..
"gå du bare, elver, men hvor meget vil du væde på at jeg har fanget dig igen før du går 3 skridt uden for denne her club?"
Hun smilede igen, stort og viser sine spidse hugtænder.. denne her aften blev pludseligt en del mere interessant. men nu begyndte azair at spekulere over hvorfor han havde bind for øjnene, det var jo ikke nødvendigt hvis han var blind?
hun svævede hen foran ham igen, det var ikke sådan at hun svævede en halv meter over jorden.. nok snarre fem cm eller sådan noget.. men med en enkelt bevægelse fik hun det sort bind til at begynde at flytte sig væk fra hans øjne.. hun kunne virkeligt godt tænke sig at se de øjne!

Ozzie løftede hovedet mod hende og rystede lidt på hovedet, jah han var nok ikke andet end det for hende, hvilket endleig ikke undrede ham, det var det Rose havde sagt, han var bare mad.. "ehm nej.. vampyr" mumlede han stille og smilte nervøst. Han havde ikke opdaget at hun var gået om bag ham fordi hun ikke havde lavet nogen lyde så han ikke kunne høre hende. Han gav et gisp fra sig da han hørte hende snakke om bag ved sig og vendte hovedet mod hende, det tog et par sekunder før han lige kunne snakke igen, hun skræmte ham virklig meget, og han var utrolig utryk ved situationen i det hele taget.
Han overvejde hendes spørgsmål som sikkert var et retorisk spørgsmål, men han valgte dog at svare påd et alligvel "Jeg ville genre have den chance" mumlede han kort, han kunne jo prøve at finde Rose, eller nogend er kendte hende og dermed få en form for beskyttelse. "Nej" sagde han protosterende og trak i bindet så hun slap, og lente sig tilbage "Det må du ikke!" sagde han strengt til hende, og slet ikke her hvor der var så mange mennesker.

"en vampyr? så du kender andre af min slags?"
med et smil tænkte vamptren sig om, og hun konkluderede skødesløst at dette nok ville kunne give hende lidt problemer senere.. nå men hvad.. livet er ikke værd at leve uden lidt problemer. en sprød latter forlader hendes læber, den lydre ikke ond eller ubehagelig, men faktisk ret beahgelig hvis det havde været uden andre omstændigheder.
Men dette var ikke noget hyggeligt møde mellem to personer der kunne tænkes at blive venner i løbet af i aften, eller nat.. dette var rovdyr og bytte, og det ville højest sandsynligt ikke ændre sig.

"men jeg kan da godt give dig den chance.. hm.. skal jeg give efter for den lilletrækrammer, eller skal jeg lade ham side her, alene, uden nogen mulighed for at finde en ven der kan hjælpe.. du gætter nok hvad resultatet bliver, ikke?"
stemmen er igen kold og ubehagelig og det virker som om at den behagelige latter slet ikke kom fra vampyren overfor ham.

Da elveren tog fat i bindet og trak det ned, blev hun bare så meget mere nysgerrig, og kun en lille smule mere bekymret for om det kunne være noget der var farligt for hende. hun blev nød til at give slip med sin kraft et øjeblik, blot for at vente til at han havde sluppet det igen, og se sendte hun al den kraft hun mente var nødvendig mod bindet som burde blive flået af. hun stirrede spændt på ham, nysgerrig efter hvad hun ville få at se..

Ozzie overvejde kort spørgsmålet, "Ja.. hun skuller være her et sted.." mumlede han kort, lige nu håbede han vriklig at Rose var der et eller adnet sted, bare hun kunne finde ham, Han drejde hovedet væk fra vampyeren og sukkede irreteret han vidste ikke om han kunne holde det her ud at hun skulle være så bestemt overfor ham.. han fik jo ikke en chance, men det var dog også tydeligt han havde to ar på halsen i forvejen af de vampyere der havde bidt ham. Han lyttede til hendes venlige grin der endelig bare fik det til at løbe koldt ned af rykken på ham, virklig ubehaligt.
"Lad mig nu gå" mumlede han kort, han havde ikke brug for flere magtsyge vampyere, han ville bare være i fred, ville det nogen sinde ske? Nej sikkert ikke.. han var jo en ulykkes magnet, tiltrak alt for meget ulykke.. han var både bleven bidt og slået. Han drejde hovedet mod hende og sukkede, "lad mig være" mumlede han koldt, han gad virklig ikke, han var træt osv. "jeg.. jeg.. vil ikke" mumlede han nu blev han pludeslgi nervøs.
Ozzie mærkede bindet derforsvandt og mærkede et raserri andfald stige op i ham "GI MIG DET TILBAGE" råbte, han og fægetde ud efter hende, han havde selvfølelige stadig lukkede øjne, han ville ikke se.. inu.. det kom lidt an på om hun gav ham det eller ej.. men det bind.. betød alt for ham. Han ville heller bides end at miste det, han hadet ikke at have det på, han følte sig så sårbar og meget utilpas, han rejste sig fra hvor han sad og fumlede ud mod hende for at finde sit bind "Gi mig det!!" skreg han vider, og flere og flere øjne blev rettet mod den larmende dreng.

"så vil jeg da se frem til at møde hende.. udfordringer er en af de sjovere ting ved evigt liv.. dog forsvinder de med tiden.. desværre"
det var først nu at Azair lagde mærke til de to ar på hans hals.. endnu en latter forlod hendes læber, en kold og hånlig latter. aha så han var bekendt med vampyrers bid, en blodsæk, som nogle af de vampyrer hun havde rejst med igennem tiden ville have kaldt ham.. og hun kunne nu godt se hvorfor.
"hvem har bedt om din mening, blodsæk.."

hun ved ikke hvorfor men hun fik pludseligt lyst til at bruge det bandeord som hun hørte for længe siden. det må skyldes sentimalitet afgjorde hun. det var så rart at blive mindet om gamle dage.. nogen gange i hvert fald.. i andre tilfælde ville man helst være foruden, det ville hun uden problemer kunne skrive under på. gamle kendinge, som ens skaber for eksempel kunne være særdeles ubehagelige at støde på igen.. hun fik altid lyst til at kvæle ham, for hvad han havde gjordt imod hende.. nogen gange var det rart og endda sjovt at være vampyr, men andre gange.. der hadede hun sig selv, sin skaber og hvad hun var blevet til.

Endeligt kom det forbandede bind af, og det dalede med hendes viljes kraft ned i hendes udstrakte hånd.
"vil du have det tilbage.. så følg med.."
hun var jo ikke døv for hvor meget han ville have det stykke stof, og selvom hun ikke forstopd hvorfor så forsøgte hun at udnytte det efter bedste evne. skuffet konstaterede hun at han havde lukket sine øjne efter at bindet kom af.. så der var altså et eller andet med de øjne.
Luciel begyndte hurtigt at gå igennem lokalet, men lod sine støvler larme lidt ekstra så han kunne høre hende. hun ville hen imod døren, ud til gaden hvor at det ville være nemmere at tage elverens blod..

Ozzie rystede på hovdet, nej ikke lille søde Rose, hende fik ingen lov til at røre hvis det skulle være ham der bestemte, han var kommet til at hodle lidt for meget af hende måske. Han smilte han kunne godt lide Rose virklig, han håbede de med tiden vilel blive virklige gode venner eller noget i den stil, han savnede hendes selvskab lige nu, han kunne godt bruge en som ville rede ham fra hende den vemmelige vampyr.
"Det ikke noget jeg frivilligt er gået med til blodsugere!" sagde han sur og irreteret over hendes navn til ham, det havde begge gange været under tvang, han havde aldrig haft noget valg, hvorfor var der så mange der var tiltrukket af ham og hans blod, han ville ønske ingen brød sig om det og han bare kunne have det for sig selv, endelig blev han lidt bekymret for om han kunne holde til enu et bid, han sukkede lidt, han var bange for at miste alt sit blod, han led allerede af blod mangel, det havde den søde sygeplejske nemlig fortalt ham, og han skulle komme en gang til der op for at få en blod doner eller havd det nu hed.. han havde udsat det længe, han var sund og raks han havde slet ikke burg for den slags. Han skulle bare have lov til at komem sig ordenligt, men det gik jo ikek når han blev ved med at blive overfaldt af alle de sindsyge vampyere.
Ozzie lynede af vrede, han ville have sit bind.. Jayden.. bind.. bid.. det kørte rundt i hovedet på ham, men han blev sidene lænte sig ind over bordet, det betød alt for ham, det var noget hans forældre havde givet ham fr anogen uger tilbage indne han var kommet til det her sted, det var deres go-rejse&vi-elsker-dig gave til ham.. han var sur, men hvad.. hvad med bidet? Han ville da ikke frivilligt gå med til det ville han? bid.. bind.. bid.. bind.. han kunne ikke bestemme sig, han kunne ikke kalre det, han åbnede et kort øjeblik sine øjne for lige at.. ja.. men der var ingend er så det da han havde gemt hovedet væk i armene, han lukkede dem et sekundt efter.